Dansk Erhverv: Danske restauranter befinder sig i coronahelvede

Af Lars Ramme Nielsen
Chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Dansk Erhverv

I en nær fortid skød de gastronomiske tilbud op i København og i hele landet. Michelin-stjernerne lyste op. Entreprenører og iværksættere med lys i øjnene og adgang til kapital i banken satte i værk.

Københavnerne og danskerne fik i deres hverdagsliv mulighed for at drikke barista-kaffe, spise takeaway i helt nye standarder og besøge bistroer, caféer og restauranter i topklasse. Unge gastrotalenter rejste hertil med ønsket om at kunne skrive ”Copenhagen” på CV’et. Udbuddet udviklede sig til at blive ekstremt varieret, innovativt og af høj international klasse.

Udviklingen flugtede parallelt med, at Københavns attraktionskraft blev øget på den internationale scene. Udviklingen flugtede med udvidelser og ruteåbninger i Københavns Lufthavn. Og med en massiv udvidelse af hotelområdet i København. Hoteller, som i øvrigt i højere og højere grad indarbejdede gastronomi i deres forretning.

Så kom Covid-19. Virussen ramte oplevelsesøkonomien først og hårdest. Og sandsynligvis i længst tid.

Ramt igen
Dansk Erhverv har været tæt involveret i arbejdet med kompensationspakker og med udarbejdelse af retningslinjer for genåbningen. Det har været et agilt, tillidsfuldt og velfungerende samarbejde mellem regeringen, folketinget, fagbevægelsen og virksomhederne. Ses bort fra de manglende turister i København, kom der fra midt i maj fornuftigt gang i restaurationsbranchen.

Det lykkedes restauranterne at komme med i genåbningens fase to – og de retningslinjer der blev forhandlet igennem, var så fornuftige, at med respekt for afstand og sundhedsrisiko kunne restauranterne åbne igen. Bortset fra København, der har været øde, så var der frem til august gang i forretningen.

I august så vi en genopblussen i smitten, der desværre har vist sig at være vedholdende. Og igen holder oplevelsesøkonomien for.

Hvor opstår smitten?
I coronatider tales der meget om penge. Fra Dansk Erhvervs side har vi også beskedne ønsker, der ikke forudsætter kompensationspakker.

For det første er det vigtigt at få evidens: Hvor opstår smitten? Dansk Erhverv er ikke bekendt med, at arrangementer i det etablerede erhvervsliv er synderen her.

Det er som oftest i private selskaber og i det uorganiserede natteliv, der indtil nu beviseligt har været kilde. Hos de etablerede virksomheder er der retningslinjer vedrørende areal, afstand, afspritning, skiltning m.v. I organiserede rammer har Dansk Erhverv uden problemer holdt årsdag for 500 deltagere i september, der var 8.000 tilskuere på lægterne til en fodboldkamp i Brøndby i juli.

Alligevel er det igen restauranter og oplevelsesøkonomien, der skal holde for. Og ligesom med 6-dages-reglen for udenlandske turister, der også skræmte danskerne væk fra hotelophold i deres hovedstad i sommer, så betyder de nye regler, hvor restauranter skal lukke kl. 22, at danskerne også aflyser deres restaurantbesøg i tidsrummet 18 til 21.59.

Alt det, man må
For det andet derfor endnu et gratis forslag fra Dansk Erhverv: Hjælp nu med at kommunikere alt det, man gerne må! Man må gerne drikke vin på barer. Man må gerne gå ud at spise. Og man må gerne holde møder med op til 500 deltagere hos professionelle arrangører.

Et par måneder frem er den afgørende omsætning fra julefrokoster i fare. På den lange bane er de mest pessimistiske prognoser tilbagevenden til ’normale tider’ for turismen fremme ved 2025-2026.

Det er lang tid. Håbet er en vaccine. og indtil denne er tilvejebragt er hurtige test vejen for luftfarten og turismen – og dermed også restauranterne. Indtil da er opfordringen til danskerne at booke et bord og gå ud at spise.

debat@altinget.dk