Alle kræfter må arbejde sammen om skolemaden

DEBAT: Det er vigtigt, at den faglige ekspertise inviteres med, når skolemaden skal forbedres, mener Ghita Parry fra Kost & Ernæringsforbundet.

Af Ghita Parry,
formand for Kost & Ernæringsforbundet

Vores børn skal have en sund og ernæringsrigtig mad. Det er vi rigtig mange, der mener. Og vi er mange med forskelligt udgangspunkt, der i dag arbejder med at sikre, at vores skolebørn får den mad, de har brug for, også i løbet af skoledagen.
 
Jeg tror, det er utrolig vigtigt, at vi nu samarbejder og koordinerer, så vi også får alle aspekter med og kan være med til at udvikle hinanden og hinandens projekter.
 
Samarbejdet helt nødvendigt
I Kost & Ernæringsforbundet har vi hele den kost- og ernæringsfaglige ekspertise. Medlemmerne arbejder dagligt med mad til de mange, der hver dag får mad via det offentlige system.
 
Og vi er også mange steder med til at sørge for mad og måltider til skolebørnene.  Ofte, viser det sig, fungerer skolemadsordninger faktisk bedst, når fagligheden er med.
  
Men det er afgørende nu at sikre samarbejdet på tværs mellem industrien, forskningen og os, der har den praktiske faglige tilgang.

Derfor spiller vi gerne meget aktivt med i industriens Food Lab, vi støtter også forslaget om et Center for Måltidsinnovation, og vi stiller vores ekspertise og erfaring med madhåndværket til rådighed, så skolemaden ikke skal være i hænderne udelukkende på pædagoger, pedeller og 6. klasser.
 
Skoler og kommuner skal selv tage stilling
Tværtimod skal hver skole og hver kommune, synes jeg, selv diskutere og tage stilling til, hvad behovet er. For der er mange muligheder - også for at børnene selv kan lave maden eller være med til det som et aktivt led i hjemkundskab sammen med ernæringsfagligt uddannede.

Eller maden kan leveres fra det centralkøkken, som i forvejen står for maden til kommunens borgere. Her er kapaciteten og fagligheden til at lave mad til alle aldersgrupper.  

Forrige artikel Ikke den rene barnemad Ikke den rene barnemad Næste artikel Forebyggelse er bedst Forebyggelse er bedst