Konkurrencevilkår for fødevaresektoren

Af Erling Bonnesen
Fødevareordfører for Venstre

Det danske landbrug er blandt verdens bedste til at producere højkvalitetsfødevarer under bæredygtige forhold. I løbet af de sidste mange år har erhvervet haft stor fokus på at udvikle nye metoder til at producere effektivt under forhold, der tager hensyn til natur, miljø og omgivelser. Det har givet gode resultater: kvælstofudvaskningen er reduceret med 50% siden 1985, og med de nye biogasanlæg, som er undervejs flere steder, vil landbruget også kunne udfylde en rolle i forhold til levering af vedvarende energi. At anlæggene derudover også kan være med til at reducere kvælstofudvaskningen yderligere og fjerne lugtgener for omgivelserne er yderligere plusser ved den udvikling.

Der stilles store krav til landbruget om, at det skal være endnu bedre til at tilpasse sig den grønne dagsorden. Der er ingen tvivl om, at landbrugets fremtidige udvikling bevæger sig videre i den retning - ligesom det har gjort de sidste mange år. Men hvis vi bruger for megen pisk frem for gulerod, så risikerer vi, at det danske landbrug må bukke under for konkurrencen, og at produktionen flytter udenlands. Dermed ville Danmark miste en erhvervssektor, der sammen med følgeerhvervene beskæftiger ca. 150.000 mennesker og eksporterer for over 110 mia. kr. årligt. Det vil kunne mærkes på bundlinien.

Landbruget og dets følgeerhverv er i høj grad med til at finansiere vores samfund, så vi har alle en interesse i, at landbruget overlever som erhverv. Danske landmænd tilhører verdens mest effektive, hvis man kigger på produktionseffektiviteten. Alligevel har erhvervet underskud nu - det er et tegn på, at vi skal have set på konkurrencevilkårene.

Hvis man kigger på kravene til de danske landmænd sammenlignet med de krav, som landmændene møder syd for grænsen, så er det tydeligt, at de tyske produktionsvilkår giver en hel del mere frihed til de tyske landmænd. De møder eksempelvis langt mere lempelige krav til kvælstofnormer, efterafgrøder og udbringelse af husdyrsgødning. Derudover har de tyske landmænd en langt lavere jordskat og lavere CO2-afgifter. Det er ikke svært at se, hvorfor de danske landmænd føler, at de er blevet forfordelt med de danske konkurrencevilkår.

Det danske landbrug har undergået en forbilledlig udvikling i løbet af de sidste mange år, som har givet en stor know-how omkring grønne teknologier, og gjort de danske landmænd mestre i bæredygtig produktion. Men de danske landmænd kan ikke være foregangsmænd på det grønne område, hvis vi slet ikke har noget danske landbrug længere. Derfor skal det tages seriøst, når nu erhvervet gør opmærksom på, at restriktionerne på erhvervet har nået smertegrænsen.

Løsningen på problemet må blandt andet være, at vi kigger på de restriktioner og særregler, som det danske landbrug er underlagt, og arbejder videre for nogle fælles retningslinjer indenfor EU, der lever op til de krav til moderne produktionsenheder, som findes i dag. Derudover skal vi naturligvis fortsat satse på udviklingen af grøn teknologi og know-how indenfor erhvervet. Der er allerede et stort arbejde i gang, for at udvide og udvikle landbrugets rolle i forhold til udvindingen af biogas, og det er et område, som vi fra politisk side af, skal vise vores opbakning til. Det er også derfor, at vi i Grøn Vækst har givet muligheder for en bredere og mere stabil afsætning af biogas. I sidste ende har forbrugerne naturligvis også et stort ansvar, da det er dem, der har den afgørende stemme, når de står ved køledisken.

Faktum er, at uden ordentlige konkurrencevilkår risikerer vi, at det danske landbrug bukker under for den hårde konkurrence og produktionen flytter udenlands - til steder med mindre restriktive regler. Eftersom forurening ikke respekterer landegrænser, ville det hverken være til gavn for miljøet eller den danske økonomi.

debat@altinget.dk