Dansk gastronomi – en succes på lånt tid?
DEBAT: Vores nye fødevareminister – og regeringen som helhed – kan på mange måder bakke op om dansk gastronomi, skriver Lone Njor Hulth, adm.dir. for HORESTA.
Af Lone Njor Hulth
Adm. direktør, HORESTA
I disse dage venter køkkencheferne på landets bedste restauranter med dirrende spænding og svedige håndflader.
Om meget kort tid offentliggør den verdensberømte Michelin-guide nemlig, hvordan man har valgt at drysse sine stjerner ud over de danske køkkener, og forventningerne er med fuld berettigelse store.
Stor fremgang
De seneste fem år er dansk gastronomi gået fra at være den anonyme dreng i klassen til at rykke op på forreste række. En af de bedste danske kokke, Rasmus Kofoed, har vundet sølv og bronze ved verdensmesterskaberne, og en restaurant som Noma er igen og igen blandt de bedste, når anerkendte gourmet-magasiner kårer verdens bedste spisesteder. Samtidig ligger København helt i top blandt de europæiske storbyer, hvad angår det samlede antal Michelin-stjerner.
Madturisme
Som et helt nyt fænomen har vi fået madturisme i Danmark. Lige pludselig ankommer tusindvis af udenlandske gæster hertil med det primære formål at tage for sig af retterne. Hvad enten Kofoed, Thomas Rode eller en helt tredje dansk stjernekok rører i gryderne.
Desværre bliver 2010 nok et markant vendepunkt for de senere års uafbrudte vækst i antal danske Michelin-stjerner.
Krisetid
Ikke fordi de danske topkokke er blevet dårligere - tværtimod - men fordi gæsterne i stigende grad er udeblevet fra de bedste af de bedste restauranter. Særligt på grund af finanskrisen er antallet af forretningsgæster faldet markant, og det har kunnet mærkes på den hårde måde i branchen. Enkelte Michelin-restauranter er lukket, andre kæmper en hård kamp mod røde tal. Det har aldrig været en god forretning at lave mad af ypperste kvalitet, men lige i øjeblikket kræver det ualmindelig meget idealisme at knokle 16-18 timer i døgnet for blot at slutte året af med underskud.
Sats på erhvervsturismen
Skal Danmark fastholde sit nyudviklede brand som gourmet-destination for højtforbrugende turister, er det vigtigt, at der bliver taget hånd om udviklingen. Idealisme og glæden ved at lave topklasse-mad kan man nå langt med, men spørgsmålet er, hvor længe de bedste af de bedste har overskud - i mere end én forstand - til at fortsætte.
Det er derfor relevant at se på, hvordan vi bedst muligt understøtter et ualmindeligt hårdt trængt erhverv. En vigtig forudsætning er, at vi bliver bedre til at tiltrække kursus- og konferencegæster til landet. Erhvervsturister bruger i gennemsnit 3000 kroner om dagen under et ophold her i landet - langt mere end ferieturisterne gør - og mange af pengene bliver brugt på de bedste restauranter.
Men forudsætningen for at tiltrække flere erhvervsturister er, at vi får nogle bedre vilkår at konkurrere på. Vi har Europas højeste momssats både på overnatning og bespisning, og samtidig kan hverken danske eller udenlandske virksomheder afløfte den fulde moms.
Tid til at gøre noget
Det første er meget få politikere parate til at ændre på p.t. Det sidste bør de øjeblikkeligt rette fokus mod, hvis de vil bidrage aktivt til at sikre dansk gastronomi en fremtid.
Vores nye fødevareminister - og regeringen som helhed - kan på mange måder bakke op om dansk gastronomi. Men der findes ikke en bedre måde at gøre det på end ved at sidestille køb af forretningsmiddage med alle andre indkøb, som erhvervslivet foretager.
