Er mælken fredet?

Af Morten Mauritson,
Far, Kernesund Familie

Mælkedebatten har raset i mange år, og den har vel aldrig været kraftigere, end den er nu. Desværre bliver debatten meget hurtig firkantet og ukonstruktiv - især fordi fødevaremyndighederne og Mejeriforeningen er dygtige til at gøre det til en værdibaseret debat, hvor det kun handler om for og imod. Det handler bare om rigtig, rigtig meget andet - for eksempel alt det, der findes midt imellem for og imod.

For eksempel er det lykkedes fødevaremyndighederne og Mejeriforeningen at slippe fuldstændig uden om diskussionen om D-vitamin, der spiller en central rolle i dramaet om mælken. Sagen er, at mælk indeholder en masse gode næringsstoffer - men ikke D-vitamin. Det er interessant, fordi der skal være D-vitamin til stede for at kalken i mælken kan optages i knoglerne. Der skal også trykbelastende træning og andre komponenter til, men i denne sammenhæng er D-vitaminet det vigtigste punkt. For undersøgelser viser, at 50 til 80 procent af den danske befolkning lider af D-vitamin-mangel. Derfor bliver kalken fra mælken ikke optaget i knoglerne, hvilket har fået eksperterne til at slå alarm. Blandt andet fordi det nu anslås, at mindst 500.000 danskere lider af behandlingskrævende knogleskørhed.

Fødevaremyndighederne har lyttet til eksperterne, og de har pænt spurgt Mejeriforeningen, om den vil sørge for, at mælken får tilsat D-vitamin. Det vil Mejeriforeningen ikke med henvisning til, at den ikke vil sælge et unaturligt produkt. Det er en smuk tanke. Den harmonerer bare ikke så godt med det faktum, at Mejeriforeningen bliver ved med at tude danskerne ørerne fulde af, at mælken er den sikre vej til stærke knogler. Det er den ikke uden D-vitamin. Derfor håber jeg, at de danske politikere vil få øjnene op for denne problemstilling og være med til at sikre, at Mejeriforeningen enten tilsætter D-vitamin, eller lader være med at markedsføre mælken som den store skelet-styrker!

Mælk og adfærdsforstyrrelser
Der kan være mange årsager til, at man vælger mælken fra. Hjemme hos mig blev den for alvor valgt fra, da vi fandt ud af, at mælkeproteinet kasein kan være med til at påvirke adfærdsforstyrrede børn i negativ retning. Vores ældste søn er diagnosticeret autist, og da det eneste offentlige tilbud til ham var medicin og specialinstitution på døgnbasis, valgte vi at undersøge, om der kunne være andre muligheder. Det var der.

På nettet fandt vi hurtigt ud af, at førende norske, engelske og amerikanske forskere og læger arbejder meget målrettet med mælke- og glutenfri diæt til adfærdsforstyrrede børn. Så vi ændrede vores kost - og den korte historie er, at det også ændrede vores søn, der i dag går i en almindelig folkeskoleklasse, går til klaver og leger helt almindeligt med andre børn. For 5 år siden var han indelukket, havde tics, råbte, skreg, bed og slog og viste ingen empati overfor os eller andre.

Vi har også på egne kroppe mærket, hvordan mælken påvirker os - og vi har set, at den udenlandske forskning understøtter vores oplevelser, der i øvrigt nu deles af tusinder af danskere, der har læst vores bøger.

Derfor var det meget glædeligt, at TV-Avisen satte fokus på netop dette område onsdag den 2. september. Her blev en af pionererne på området, professor Karl Reichelt fra Rikshospitalet i Oslo interviewet. Han kunne fortælle, at over 50 procent af de adfærdsforstyrrede oplever markante forbedringer ved at ændre på kosten.

Kosten kan med andre ord spare samfundet for millioner af kroner i udgifter til specialinstitutioner - og kosten kan ikke mindst give en stor del af de adfærdsforstyrrede ny og forbedret livskvalitet. Desværre er det ikke noget, de danske sundheds- og fødevaremyndigheder vil anerkende. Heldigvis er der dog kun en måned til offentliggørelsen af resultaterne af det såkaldte Scan-Brit-forsøg, der blev lavet på Center for Autisme.

Her blev godt 60 adfærdsforstyrrede børn sat på diæten uden mælk og gluten, og de første resultater var så gode, at forsøget fortsatte. Resultatet af undersøgelsen kan og bør blive banebrydende for vores opfattelse af kosten. Derfor håber jeg, at de danske politikere vil være åbne og konstruktive overfor resultaterne. Det er embedsmændene nemlig ikke - og lige nu virker det som om, det er dem, der bestemmer over folkesundheden i Danmark.

debat@altinget.dk