Ja til landbrugspolitik - nej til landbrugsstøtte
DEBAT: De høje fødevarepriser er et godt argument for at begynde en afvikling af den direkte landbrugsstøtte, mener fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).
Af Eva Kjer Hansen,
fødevareminister (V)
EU's landbrugspolitik er "high politics". Ikke mindst i denne tid, hvor vi oplever stigende fødevarepriser. Det lægger et økonomisk pres på forbrugerne i Europa og medvirker til politisk uro i nogle af verdens fattigste lande. EU's landbrugspolitik har afgørende betydning i den verden, vi lever i. Noget er godt og noget er skidt.
Takket være EU's fælles landbrugspolitik har vi begrænset den nationale støtte. Vi har lagt nogle rammer. Franske, danske, tyske, polske og andre EU-medlemmers landmænd kan ikke uden videre kræve national støtte fra deres regering. Og dermed har EU's landbrugspolitik mindsket den konkurrenceforvridning, som ellers ville opstå. Det er godt.
Landbrugspolitikken giver problemer
Men EU's landbrugspolitik er samtidig også skyld i en masse problemer. Landbrugspolitikken er dyr for EU's kasser og hindrer os i at prioritere andre vigtige europæiske emner, for eksempel forskning højere. Landbrugspolitikken er med til at begrænse den frie verdenshandel. Og dermed koster landbrugspolitikken de almindelige forbrugere dyrt. Samtidig begrænser den U-landenes udviklingsmuligheder.
Tidligere har man kunnet argumentere med, at en afvikling af EU's direkte landbrugsstøtte ville være en økonomisk katastrofe for den enkelte landmand. Det har naturligt nok lagt en dæmper på den politiske reform-iver. Men i takt med de stigende fødevarepriser har vi stadig færre argumenter for at opretholde direkte landbrugsstøtte. Europas landmænd har gode muligheder for at klare sig uden bistand.
Støtten skal afvikles
Tiden er derfor kommet til en afvikling af EU's direkte landbrugsstøtte. Den danske regering og det danske folketing er enige om, at EU's landbrugsstøtte, med fordel for alle, bør kunne afvikles over en årrække. Afviklingen kræver selvfølgelig en længere tilpasningsproces. Men den bliver betydeligt lettet af de gunstige priser, vi oplever netop nu. Vi skal benytte os af lejligheden til en yderligere liberalisering af verdenshandelen og en øget markedsorientering af landbrugspolitikken internt i EU.
EU's fælles landbrugspolitik skal bevares. Både for at sikre fællesskabet mod konkurrenceforvridning. Men også for at fremme fødevareforskningen og udviklingen af nye produktionsteknologier konstant presser sig på. Efterspørgslen efter fødevarer er der, og den stiger dag for dag.
Landbrugspolitikken handler heller ikke udelukkende om produktion af landbrugsvarer. Den er tæt knyttet til andre store spørgsmål på den politiske dagsorden. Det gælder blandt andet den globale opvarmning, behovet for en høj fødevaresikkerhed samt bevarelsen af miljø og biodiversitet. Også hér vil fødevareforskningen og udviklingen af nye teknologier kunne sikre fremskridt. Den europæiske fødevareproduktion kan løse en stor del af de miljø- og klimaproblemer, vi står over for.
Hellere til miljø
I den udstrækning, vi fortsat giver landbrugsstøtte - under den ene form eller den anden - bør støtten gives med henblik på at opnå offentlige goder. Det være sig miljøvenlig produktion, bevarelse af naturlandskaber, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og lignende ting. EU-samarbejdet kræver, at vi lytter til hinandens synspunkter, og når til enighed om en politik, som er acceptabel for alle.
Selvfølgelig har vi forskellige nationale interesser hver især. Men vi har også en meget stor fælles interesse i rimelige fødevarepriser, gode erhvervsvilkår for vore landmænd og vores fødevareindustri, ordentligt miljø - og ikke mindst fri handel på verdensplan.
Mærker med mening?
Kampen om de kolesterolsænkende kager
