Kampen om de kolesterolsænkende kager

af Christel Schaldemose,
Medlem af Europa-Parlamentets udvalg for forbrugerbeskyttelse (S)
 
Jeg var lige ved at få Max Havelaar galt i halsen, da jeg læste det en lørdag morgen.

Danskernes skepsis over for de såkaldte funktionelle fødevarer er skyld i, at vi lever kortere end borgerne i de lande, vi sammenligner os med, sagde han til Politiken. Manden var repræsentant for en dansk virksomhed, der forsker i og producerer flere af de ingredienser, som bliver tilsat fødevarer, så de får en ekstra funktion - f.eks. smør, der sænker kolesteroltallet.

Det ville unægtelig have styrket hans troværdighed, hvis uafhængige læger og ernæringseksperter havde bakket op om hans synspunkt.
 
Funktionelle fødevarer er helt kort fortalt fødevarer, som er tilsat medicin - f.eks. kolesterolsænkende. I den seneste tid har der været flere artikler om funktionelle fødevarer. Fælles for disse har været, at repræsentanter for fødevareindustrien har kritiseret den restriktive danske tilgang til funktionelle fødevarer.
 
Hvor er patientforeningerne?
Men jeg har ikke hørt hverken Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen eller andre sygdomsbekæmpende organisationer anbefale berigede fødevarer til at helbrede og forebygge de sygdomme, de hver især kæmper imod. De pågældende organisationer mener alle, at de såkaldte KRAM-faktorer er vejen frem. Altså fokus på kost, rygning, alkohol og motion. Ikke medicin og tilsætningsstoffer i maden.
 
Det er helt rigtigt, at vi danskere lever usundt. Men påstanden om, at flere berigede fødevarer er vejen frem, mangler dokumentation. I USA er der uanede mængder af berigede fødevarer, og mig bekendt er pilen på den amerikanske vægt ikke gået nedad. Der er faktisk ingen dokumentation for, at berigede fødevarer har afhjulpet livsstilssygdomme.
 
Hyklerisk fødevareindustri
Når fødevareindustrien indleder skræmmekampagner, men påstår at være barmhjertige samaritanere, der vil gøre danskerne sundere, virker det i bund og grund hyklerisk. For industriens helt legitime interesse er at tjene penge på nye "sunde" produkter i takt med tidens trend. Hvorfor pakke det ind i bekymring for befolkningens levealder?
 
Det ville klæde fødevareindustrien at være ærlig om sine intentioner, så vi kunne få en debat om funktionelle fødevarer på et anstændigt grundlag. Hvis fødevareindustrien kan argumentere for og dokumentere en markant positiv effekt af funktionelle fødevarer, så vil jeg i hvert fald være lydhør. Vi har f.eks. set det i forbindelse med salt, hvor man tilsætter jod, fordi befolkningen ikke får nok. Og også D-vitaminmangel er tilsyneladende et område, der kan ses nærmere på. I takt med ny forskning er jeg sikker på, at der vil komme flere eksempler på berigede fødevarer, der kan give mening.
 
Forsigtighedsprincip i novel food-forslaget
Nu skal vi i Parlamentet i gang med behandlingen af det såkaldte novel food-forslag, der handler om nye fødevarer, dvs. fødevarer, der ikke har eksisteret før eller ikke har været tilladt på det europæiske marked.
 
Her vil jeg - for at beskytte forbrugerne - fastholde en restriktiv linie og arbejde for et forsigtighedsprincip. Og så vil jeg lytte med nødvendig skepsis til fødevareindustrien, med mindre de ærligt vedkender sig motiverne for at ville åbne markedet. Først herefter kan vi gå i dialog med en bred kreds af interessenter.

debat@altinget.dk