Støtte fra fortiden

Af Eva Kjer Hansen,
Fødevareminister (V)

I 1950'erne var de europæiske politikere bekymrede for, at vi ikke kunne brødføde os selv på længere sigt. Det blev startskuddet for den første europæiske landbrugsstøtte, som så dagens lys i 1962, og som siden da er vokset og vokset. I dag bruger EU 45 pct. af sit samlede budget på at støtte landbruget. Vi bruger årligt 370 milliarder kroner på at støtte erhvervet. Og det på trods af, at vi blev selvforsynende i Europa i 1980.

I dag er tiden en anden. Vi har ingen problemer med forsyningssikkerheden - vi eksporterer 20 pct. af den samlede landbrugsproduktion til lande uden for EU. Og vi har for længst opdaget de skadelige virkninger af statsstøtte, nemlig forvridninger, spild og bureaukrati.

Derfor er tiden kommet til at revidere vores fælles landbrugspolitik - og det er alle enige om. Kommissionens sundhedstjek lægger blandt andet op til ændringer af de klassiske støtteordninger, herunder eksportstøtten. De vil afskaffe mælkekvoterne og braklægningsordningerne. Endelig vil Kommissionen fokusere en større del af landbrugsstøtten på klima, miljø og natur.

Rundrejse i Europa
For at sikre mest mulig reform inden for rammerne af sundhedstjekket har jeg netop påbegyndt en rundrejse til en række centrale lande for at diskutere med mine europæiske ministerkollegaer, hvordan vi kan sikre landbruget ordentlige, ustøttede markedsvilkår på lige fod med andre erhverv.

Jeg har oplevet, at mine kollegaer har taget godt imod min rundtur, og vi har fået nogle konstruktive diskussioner. Der er lang vej igen, før landbruget fungerer uden støtte. Det indrømmer jeg gerne. Men jeg oplever på møderne rundt om i Europa, at der er en forståelse for mit synspunkt om, at landmanden skal være en erhvervsdrivende på lige fod med købmanden, frisøren, bilforhandleren og optikeren.

Og Dansk Landbrug er enig i regeringens holdning. De ønsker også støtteordningerne ophævet i Europa. De mener, at erhvervet bliver styrket uden offentlig støtte.

I korte træk ønsker den danske regering, at landbrugsstøtten afskaffes, og vi vil arbejde for at få ophævet den tvungne braklægning og fjerne loftet over, hvor meget mælk der må produceres. Og så er det vigtigt, at vi prioriterer miljøet højere indenfor rammerne af landbrugspolitikken.

Landbruget skal være bæredygtigt
Miljøhensynet skal selvfølgelig have sin egen plads i landbrugspolitikken. Og når politikerne ad den vej vil varetage et vigtigt samfundshensyn, er det selvfølgelig naturligt, at hele samfundet bakker op. Landmændene skal ikke bære opgaven eller regningen alene. Hele Danmark har en interesse i et effektivt og bæredygtigt landbrug og i velplejede landskaber.

Landmændene bør fortsat have en særlig plads i danske hjerter. I århundreder har de plejet og passet Danmarks landskaber, samtidig med at de har givet os brød på bordet og smør på brødet. Det gør de heldigvis stadig. Men tiden er inde til forandring. Der er ingen fremtid i at fastholde landbruget på støtten. Landbruget skal være et stærkt og frit erhverv, der har mulighed for at forny sin produktion i respekt for miljøet.

debat@altinget.dk