Altinget | EU udgiver nyt magasin om demokrati
UDGIVELSE: Formandskabet strippet for magt. Sparekurs truer demokratiet i Europa. EU-mandat gives i korridorerne. Dette er nogle af de emner, du kan læse om i Altinget | EU's nye magasin om demokrati i EU.
I forskellige dele af det politiske liv i EU forsøger man at møde kritikken. Også i EU's egne institutioner findes et ønske om mere demokrati, hvilket trænger frem i debatter og initiativer. Men hvordan kan en kompliceret struktur som EU gøres mere demokratisk?
Undersøger demokratiets tilstand
Altinget | EU vil med denne udgivelse - støttet af Folketingets Europa-Nævn - undersøge demokratiets tilstand i EU. Vi giver et billede af, hvordan der arbejdes med borgerinddragelse og demokratisering for at gøre samarbejdet mere folkeligt. Vi ser også på, hvilke udfordringer og problematikker der følger med i en sådan demokratiseringsproces på tværs af grænser.
Magasinet kan hentes gratis elektronisk (HENT MAGASIN). Desuden er det muligt at bestille klassesæt i trykt udgave, hvor du blot skal betale for fragt. Kontakt os og hør nærmere på oskar@altinget.dk eller tlf. 28463483.
God læselyst.