DN: Bæredygtigt Landbrug befinder sig i et parallelunivers

Af Rikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening

Det er for mig helt umuligt at se, hvorfor Vagn Lundsteen og Bæredygtigt Landbrug er blevet bedt om at blande sig i debatten om økologi. Hvad er hans bidrag? Han befinder sig i et parallelunivers, hvor han har medbragt sin helt egen lommeregner.

Inden jeg kommer ind på de helt grundlæggende fejlslutninger i Vagn Lundsteens indlæg, vil jeg gerne understrege, at økologien er meget andet og mere end produktion af lødige fødevarer.

Økologien kan være med til at løse mange af de store miljø-, natur- og klimamål, som samfundet har forpligtet sig til at opfylde, og som er helt nødvendige.

Men først en række kommentarer i forhold til Vagn Lundsteen:

• Han blander statsstøtte i det hele taget, økologistøtte, eksport, produktionsforhold og produktionsomkostninger sammen.

• Ja, økologerne har lavere udbytter, men langt over de 50 pct. som VL taler om. Økologerne bruger varierede sædskifter med flere forskellige afgrøder, ingen sprøjtegift, og de nøjes med husdyrgødning.

• I de fleste foregående år har de økologiske mælkeproducenter klaret sig bedre end deres konventionelle kolleger. I tider med optur for hele erhvervet klarer de økologiske mælkebedrifter sig bedre end de konventionelle, og når det går ned, ligger de også over. Selvom kriser selvfølgelig også påvirker økologerne.

• VL taler om, at forbrugerne skal betale den reelle pris for landbrugets produkter. Det synspunkt bruger han til at argumentere for, at de økologiske produkter skal være langt dyrere, i stedet for at oppebære "statsstøtte til en underskudsproduktion".

• Til det er at sige, at de udgifter det konventionelle landbrug påfører offentligheden og miljøet i form af f.eks. lukkede drikkevandsboringer, ringe dyrevelfærd og forringet biodiversitet ikke er med i prisen for de konventionelle varer. Den polemiske udlægning er, at de konventionelle madvarer skulle være dyrere end de økologiske.

• Den danske "fødevareklynge" er et nyt begreb, som det er lykkedes at kolportere langt ind i regeringskontorerne. Den officielle historie er, at "fødevareklyngen" eksporterer for 145 milliarder kroner og sikrer 160.000 arbejdspladser. Sandheden er, at den reelle eksportværdi fra de ca. 2.4 millioner ha under plov er på under 100 milliarder kroner.

• Det intensive landbrug betyder, at tilstanden i søer, vandløb, fjorde og andre kystnære farvande er under målsætningen, at plante-, dyre-, fugle- og insektarter er under permanent pres, at landbruget bidrager til landbrugets samlede belastning af klimagasser med ca. 16 procent, at husdyrene, især svin og fjerkræ, lider unødigt. Alt sammen under henvisning til, at "fødevareklyngen" er af helt afgørende betydning for hele landets velstand.

Økologi, et firedobbelt kinderæg
Det er ikke markedet alene, som skal drive den økologiske udvikling. Økologi kan, som sagt, bidrage til andet og mere end fødevareproduktion. Den økologiske driftsform er den eneste, der på en gang både ekstensiverer (ingen kemi og flere forskellige afgrøder) og intensiverer med viden og håndværk.

Landbrugets modstand mod miljøregulering har sin rod i, at det føles som restriktioner på produktionen og dermed indtjeningen. Økologerne, derimod, har gjort miljøkrav til en styrke: Ved at dyrke jorden mere skånsomt, får man et brand, der kan markedsføres til en merpris. Et firedobbelt Kinderæg for landmænd, forbrugere, husdyr og miljø.

Danmark er helt i front, når det gælder økologi. Vi har verdens største økologiske forbrug per indbygger. Det har kunnet lade sig gøre gennem de seneste 25 år siden det røde Ø blev indført, fordi erhvervet og staten har samarbejdet.

Erhvervet har gjort det, de er gode til: produktion, produktudvikling, implementering af ny viden. Staten har gjort det, den er god til: regler, kontrol, administration. Det har givet økologien en hel enestående position i den danske befolkning. Ø-mærket er kendt og respekteret.

Dan J. skal have hjælp fra kollegaerne
Men nu er det på tide, at staten udvider sit engagement i økologien. Det har altid undret os i Danmarks Naturfredningsforening, at det kun er Fødevareministeriet, der har været involveret i udvikling af økologien.

Hvor er Miljøministeriet, når det gælder økologiens rolle i at få reduceret landbrugets forbrug af sprøjtegift, i beskyttelsen af drikkevandet og naturen?

Hvor er Klima- og Energiministeriet, når det gælder det uudnyttede potentiale, der ligger i økologiens evne til at bidrage til reduktion af klimabelastningen? Hvor er Erhvervs- og Vækstministeriet, når det gælder økologiens bidrag til at skabe vækst, eksport og arbejdspladser? Og så videre.

Vagn Lundsteens indlæg, og mange andre med ham, tager altid udgangspunkt i, at økologien er en lille kuriøs niche, der ikke kan klare sig selv. Vi ser det tværtimod som en udviklingsstrategi for hele det danske landbrug og for mange aspekter af det danske samfund:

Spørg ikke, hvad vi skal gøre for økologien, men hvad økologien kan gøre for os?

debat@altinget.dk