Afvikling af landbrugsstøtte vil være en katastrofe
DEBAT: Det vil være en katastrofe for landbruget, hvis den europæiske landbrugsstøtte afvikles. Uden den kan Danmark godt vinke farvel til fødevareproduktionen. Det mener EU-parlamentariker Jens Rohde (V).
Af Jens Rohde
gruppeformand for Venstres gruppe i Europa-Parlamentet
Da Kommissionen kom med sit oplæg til en reform af EU's fælles landbrugspolitik sidste år, var det tydeligt for enhver, at de østeuropæiske landmænd havde fået lov til at sætte dagsordenen.
Med en væsentlig omfordeling til de nye medlemslande, loft over støtten til den enkelte landmand samt øget støtte til små landmænd og landmænd i geografisk handicappede områder gjorde Kommissionen det klart, at den fælles landbrugspolitik i fremtiden skal handle ligeså meget om social- og regionalpolitik som reel landbrugspolitik.
Et støtteloft begrænser effektive landbrug
Bevares - naturligvis skal landmænd i de såkaldte nye medlemslande i Østeuropa have del i støtten på samme vilkår som alle andre, så vi ikke fuldstændig skævvrider konkurrencen inden for Europa. Men at danske landmænd på mange områder er langt foran deres kollegaer i nabolandene, mere konkurrencedygtige, moderne og miljøvenlige, skal de ikke straffes for. Tværtimod.
Når Kommissionen foreslår at sætte et loft over, hvor meget støtte den enkelte landmand kan få og give en særlig støtte til små landmænd, rammer det direkte de store, effektive landbrug, som vi har i Danmark. Venstre er imod det loft. Samtidig må vi insistere på en grænse for, hvor små og urentable landbrug vi skal støtte.
Grønne krav må ikke svække konkurrenceevnen
Kommissionen vil i det nye udspil indføre et såkaldt greeningselement i landbrugsstøtten. Den del af støtten skal landmanden tage miljø- eller klimaforbedrende tiltag for at få. Princippet kan vi overordnet støtte, men hvordan dette nærmere defineres, står stadig hen i det uvisse.
Det er derfor afgørende, at vi kæmper for en løsning, hvor man ikke ender med at straffe danske landbrug, der har opført sig ansvarligt og miljørigtigt. Vi kræver lige mulighed for at få del i greeningselementet af landbrugsstøtten, uden at det betyder, at vi sender flere regninger og begrænsninger ned over hovedet på danske landmænd. Vi har i forvejen nogle af verdens skrappeste miljøkrav i Danmark. Strammer vi disse yderligere, alene for dansk landbrug, kommer det til at gå hårdt udover dansk landbrugs konkurrenceevne i Europa og i verden. Landbrugs- og fødevaresektoren eksporterede i 2010 for 64 milliarder kr., og den beskæftiger mellem 120.000 og 160.000 mennesker, så det er ikke en branche, vi kan tåle at spille hasard med.
Afvikling medfører re-nationalisering af støtten
Venstre støtter varmt en reform af EU's fælles landbrugspolitik. Der er brug for, at den bliver mere markedsorienteret, at den giver landbruget mulighed for at udnytte de nye grønne teknologier til at skabe vækst i erhvervet, og der er brug for, at vi igennem sikring af høj kvalitet og bæredygtighed opretholder landbrugets konkurrenceevne nu og i fremtiden. Alternativt risikerer vi, at råbene på en afvikling af landbrugsstøtten tager til i styrke.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg personligt mener, at en afvikling af den fælles landbrugsstøtte vil være en katastrofe. Det vil medføre en re-nationalisering af landbrugsstøtten, og dermed kan vi, med den holdning der er til landbrug i Danmark, godt vinke farvel til fødevareproduktion her til lands. Jeg vil personligt kæmpe imod afvikling af EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke ensbetydende med fravær af reformer. Tværtimod. Vi skal sikre, at reformen af EU's fælles landbrugspolitik bliver en reform for alle europæiske landmænd til gavn for fødevaresektoren, forbrugerne, den samlede vækst i samfundet og miljøet.
Omfordeling af støtten: Hvad skal man dog mene?
Fælles goder for fælles penge
