Sæt frøene fri

DEBAT: Der er netop i disse uger en vigtig, men af mange lidt upåagtet proces i gang. En revision af den danske såsædsbekendtgørelse er i høring, og EU’s forordning på området skal gennemarbejdes i begyndelsen af 2011. Det skriver Sven Hermansen.

Af Sven Hermansen
Rådgivningschef for Økologisk Landsforening

Al fødevareproduktion starter med, at et frø kommer i jorden. En analyse fra Økologisk Landsforening viser, at netop lovgivningen omkring frø og såsæd har konsekvenser hele vejen op igennem systemet. Lovgivningen begrænser den biologiske mangfoldighed og udviklingsmuligheder i fødevareindustrien, og dermed i sidste ende også forbrugernes valgmuligheder.

I 2004 tilsluttede Danmark sig, sammen med en lang række andre lande, en FN-aftale om beskyttelse og udbredelse af de plantegenetiske ressourcer (ITPGRFA hedder traktaten). Det vi nu bør gøre, i en dansk eller nordisk udmøntning af teksten, er at støtte op om en kultur, hvor landmænd graver dybt i genbankerne, afprøver de gamle lokale sorter og udveksler frø og erfaringer med hinanden.

Flere versioner af kvalitet
De gældende regler skal sikre at virksomheder, der bruger mange penge på at udvikle de kornsorter der dyrkes på markerne, også bliver honoreret for deres arbejde via prisen på såsæd. Samtidig skal lovgivningen kunne sikre, at det er de rigtige sorter, der kommer på markedet, sorter der bliver en gevinst for landmanden og for de mennesker, der i sidste ende skal spise produkterne. Udbyttet er det primære parameter, der i dag forædles efter, dernæst kommer en række andre faktorer som rimelig sygdomsresistens og nogle biologiske og mekaniske egenskaber, som f.eks. bygmalterierne interesserer sig for.

Det er vigtigt, at lovgivningen sikrer forædling af høj teknisk kvalitet. Men de bekendtgørelser og forordninger der i disse måneder er ved at blive gennemarbejdet i Danmark og i EU skal også kunne rumme og give plads til de spændende muligheder, der ligger i lokal sortsudvikling.

Spelt, Ølandshvede, Svedjerug
Noget af det, der har været synonymt med økologien siden begyndelsen af 80'erne, er korn, mel og brød. Danskernes brødvaner er blevet forringede: mindre rugbrød, mindre fuldkorn, mindre variation i udvalget. Men meget mere præfabrikeret brød af sigtet hvedemel. Og så er det oven i købet næsten alt sammen baseret på importeret korn. Den hvede, vi selv producerer, bliver brugt til svinefoder.

Der findes en håndfuld økologiske landmand-møller-bager konstellationer, der kæmper en sej kamp for at få økologi på bordet via aktivt arbejde med gamle nordiske sorter som spelt, ølandshvede, svedjerug ude på markerne. Detailhandlen har fået øjnene op for de gode produkter og de unikke historier, så der bliver langsomt flyttet mere og mere kvalitet ud til forbrugerne. Det er under de vilkår nødvendigt med ildsjæle, der trækker det tunge læs. Men der hvor der er mulighed for det, skal vi hjælpe til, så diversitet og kvalitet bliver en del af vores nye madkultur.

Derfor bør vi nu benytte lejligheden til at revidere lovgivningen, så vi kan efterleve vore internationale forpligtelser til at sikre både den biologiske mangfoldighed i vore plantegenetiske ressourcer, og samtidig sikre landbrugernes legitime rettigheder til at udveksle egne frø. Det vil samtidig have den positive sidegevinst, at det vil medvirke til udvikling af nye sunde produkter til fødevareindustrien og til forbrugerne.

Forrige artikel Landbrugspolitikken skal ses i globalt perspektiv Landbrugspolitikken skal ses i globalt perspektiv Næste artikel Omfordeling af støtten: Hvad skal man dog mene? Omfordeling af støtten: Hvad skal man dog mene?