Landbrugsstøtten skal tænkes bredere
DEBAT: Landbrugsstøtten skal fordeles fair, men der skal samtidig tages hensyn til landenes størrelse, skriver fødevareminister Henrik Høegh (V).
Af Henrik Høegh (V)
Fødevareminister
Torsdag kom Kommissionen med sit udspil til EU's fremtidige landbrugspolitik i reformen, som vil gælde fra 2014 til 2020.
Jeg vil rose Kommissionen for visionen om, at EU's landbrug skal være mere konkurrencedygtigt. Kommissionen ønsker, at landbruget bliver mere klimavenligt, mere energieffektivt, og europæisk landbrug kan på den måde være med til at forbedre og tilpasse sig klimaudfordringen.
Desværre mangler jeg konkrete bud på, hvordan innovation, konkurrence og klima skal udgøre en vigtigere del af landbrugspolitikken, når de ikke er en del af de konkrete politiske redskaber.
Attraktivt landbrug
Landmændene skal tænkes ind i løsningen af fremtidens udfordringer. Jeg savner derfor en løsning på hvordan vi kan gøre det attraktivt for landbruget at bidrage til løsninger på fremtidens udfordringer som netop er klima, miljø og bedre konkurrenceevne.
Jeg er enig med landbrugskommissæren i, at vi skal se på en mere fair fordeling af den direkte støtte - men vi må tage hensyn til de store forskelle mellem landene - for eksempel i forhold til produktionsomkostninger.
Derved sikrer vi fortsat ensartet konkurrence i EU. Dermed bør en fair omfordeling ikke betyde, at støttesatserne skal være ens i hele EU, da dette reelt vil skævvride konkurrencen.
Jeg mener, og Danmark har i sit høringssvar, lagt vægt på at europæisk landbrug på lang sigt skal være i stand til at konkurrere på frie og lige markedsvilkår uden landbrugsstøtte. Vejen frem er derfor ikke at beskytte bestemte produktionsstørrelser.
Gode rammevilkår
Det afgørende er at sikre gode rammevilkår for både små og store, så europæisk landbrug kan klare sig i den globale konkurrence.
Kommissionen vil komme med et endeligt lovforslag til sommer. Inden da vil jeg presse på for, at visioner og realpolitik kommer til at mødes. Vi skal gøre alle de fine ord til en del af de konkrete politiske tiltag, som udgør den fælles landbrugspolitik.
Også under det danske formandskab i 2012 skal vi presse på i denne retning.
Overordnet set mener jeg, at det er vigtigst at fokusere på de nye udfordringer i forhold til miljø og klima. Landbruget producerer ikke bare fødevarer, men forvalter også vores alle sammens natur.
Derfor skal den enkelte landmand tilskyndes til at tilgodese naturen og klimaet via landbrugsstøtten. Kommissionen var allerede tidligere på året med Europa 2020-strategien ude og sige, at landbrugssektoren skal betragtes som et almindeligt erhverv.
Offensiv reform
Det er jo et meget vigtigt skridt på vejen mod et mere moderne og tidssvarende landbrug, som kan klare sig i den globale konkurrence og bidrage til løsninger på de udfordringer vi møder i fremtiden.
Alt i alt bør den kommende reform bruges til at være offensiv.
Vi skal sikre, at landbruget bliver en del af løsningen på de nye udfordringer i forhold til miljø, klima og energi. Det kan også være med til at sikre landbruget - og EU som helhed - nye indtjeningsmuligheder.
Men for at det kan lade sig gøre, kræver det altså innovation, forskning og en bedre konkurrenceevne.
Fra jord til bord
