Venstre: Klimadagsordenen viser forskellen på rød og blå

Af Kim Valentin (V)
EU-ordfører

Af de mange dagsordner i dansk og europæisk politik, er der én, der skiller sig ud i den kommende politiske sæson: Klimaet.

Dels haster det med at gribe til klimahandling, hvilket den seneste rapport fra FN’s klimapanel med al tydelighed viser. Klimaforandringer sker hurtigt, og uden politisk handling vil det få store konsekvenser for verdens borgere. Sommerens store oversvømmelser i Centraleuropa og varmerekorder i Sydeuropa er en klar påmindelse om, at der skal handling til.

Dels er klimadagsordenen et af de områder, hvor skellet mellem røde og blå bliver meget tydelig. Der er dem, der maner til frygt og bruger klimaforandringerne som en undskyldning for bare at hæve skatterne, og så er der dem, der – som Venstre – ønsker at finde reelle løsninger, som rent faktisk løser problemerne.

Mens venstrefløjen tror, den kan løse klimaudfordringerne ved at øge omfordelingen, ved vi i Venstre, at det er markedet, virksomhederne og forbrugerne, der er bedst til at finde de grønne løsninger og udbrede dem til gavn for klimaet.

Ellerter og klimavenlige kostråd
Klimakrisen løses ikke fra et skrivebord i Bruxelles eller på Christiansborg. Den løses ude i virkeligheden, hvor en virksomhed som Mærsk netop har offentliggjort, at de bestiller otte containerskibe, der kan sejle på klimaneutral brændstof. Det gør en forskel, når verdens største rederivirksomhed tager ejerskab over transitionen til en mere bæredygtig verden. Ikke bare i Danmark, ikke bare i Europa, men i hele verden.

Venstre tror ikke på politisk idémageri eller på ’pick the winners’, men på markedet. Derfor er det glædeligt, at Europa-Kommissionen som en del af sin klimapakke denne sommer offentliggjorde et forslag om at udvide EU’s kvotehandelssystem til flere sektorer.

Det vil være med til at skabe en generel pris på CO₂, så virksomheder og forbrugere i fællesskab kan finde reduktionerne der, hvor det sker hurtigst, billigst og mest effektivt. Der er selvfølgelig forskellige vilkår i de enkelte sektorer, som vi skal have øje for i implementeringen.

Modsat statsstøtte, der er venstrefløjens yndlingsvåben i selv snart alle henseender, er markedsbaserede tiltag som en ensartet pris på CO₂ ikke afhængige af, at de politikere, der tilfældigvis sidder på magten, rammer rigtigt, når de vælger at kaste penge efter ellerter og nye klimavenlige kostråd. Virksomhederne er nødt til at mindske klimaaftrykket, så det gør de, og det honorerer forbrugerne, der i deres hverdag godt kan træffe fornuftige og bevidste valg.

Regeringen glemmer at følge op med reel handling
Den socialdemokratiske regering nøler dog på området. Den formår desværre ikke at afsætte midler til omstillingen. Vi så det senest i forbindelse med finanslovsforslaget for 2022, hvor regeringen ikke har et eneste nyt klimainitiativ med.

Det tyder desværre på, at regeringen endnu engang glemmer, at der skal følges op med reel handling, når man sætter ambitiøse mål. På klimadagsordenen bliver det altså tydeligt, at der er forskel på venstrefløjen, der rigtig gerne vil tale om klimaet, og Venstre, der er klar med løsninger og finansiering.

Der er allerede sat tydelige Venstre-aftryk på EU’s klimapolitik. I EU’s klimalov fra i år, er det efter forslag fra Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Linea Søgaard-Lidell, nu skrevet ind, at al ny lovgivning skal vurderes efter dens effekt på klimaet.

Vælgerne belønnede ved Europa-Parlamentsvalget Venstre med fire pladser, og vi betaler tilbage med konkrete resultater. Det fortsætter i den kommende politiske sæson, hvor jeg fra Christiansborg og mine kolleger fra Bruxelles vil kæmpe for endnu flere klimatiltag, der rent faktisk gør en forskel.

debat@altinget.dk