Venstre: De indefrosne russiske milliarder vil gøre en reel forskel for Ukraine

Da Rusland for to år siden invaderede Ukraine, udløste det en stærk reaktion fra Europa og de vestlige lande. Siden da har vi set Nato øge sin militære tilstedeværelse, mens EU har iværksat strenge sanktioner mod Rusland.

Sanktionerne har ikke alene sat en stopper for Ruslands fremgang, men også ført til, at russiske aktiver til en værdi af 300 milliarder euro er blevet indefrosset.

Alligevel fortsætter krigen i Ukraine ufortrødent, og med Putins uændrede tro på en sejr bliver det stadig mere presserende at udnytte de indefrosne midler for at ændre krigens kurs.

Derfor står vi nu over for et vigtigt valg: Hvad skal vi gøre med de indefrosne russiske midler?

For hver dag, der går, bliver borgerne i Ukraine mere og mere udsatte. Deres sikkerhed og fremtidsudsigter forværres, og presset på at vi – Ukraines europæiske allierede – bidrager på alle de måder, vi kan, vokser.

{{toplink}}

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den rigtige vej at gå er at tage de russiske midler og kaste dem direkte ind i Ukraines frihedskamp.

Midlerne vil give os mulighed for at styrke Ukraines forsvar, genopbygningen af landet, sikre deres suverænitet og forbedre sikkerheden for de Ukrainske borgere, imens krigen står på. Og så er det kun rimeligt, at Rusland selv betaler for den massive ødelæggelse, de har forårsaget på både landet og dets uskyldige befolkning. 

Ingen pris er for høj

I Danmark har vi allerede vist vejen med hurtig og beslutsom støtte. Men det er nødvendigt, at hele EU står sammen og tager ansvar. Vi skal også have lande som Frankrig, Spanien og Italien til at bidrage med mange flere penge og mange færre ord i den næste periode.

Vi kan ikke tillade os at vente. Beslutningen, om hvad der skal ske med midlerne, skal træffes hurtigt – ikke om et år, ikke om seks måneder, ikke om en måned – men nu, for at sende et klart signal om at krig ikke tolereres, og at det internationale samfund står sammen om forsvar af retfærdighed og demokrati.

Midlerne handler dog ikke kun om støtte til Ukraine. Det handler også om en større kamp for at bevare de værdier, som vores liberale demokratier hviler på. Vi skal huske på, at Ukraine er frontlinjen i vores kamp for frihed og demokrati i Europa, og det er vores pligt at støtte dem i deres kamp.

Det vil også sende et klart signal om, at vi ikke tillader despoten Putin at sejre.

Tolerance og respekt er stærke liberale værdier, men vi må erkende, at overfor en uforudsigelig og farlig leder, er det nødvendigt at sikre, at Ukraine kan forsvare sig selv.

Uden en stærk ukrainsk modstand, kan Ruslands trussel vende sig mod andre nationer. Både Georgien og Moldova, som ellers har fået udsigt til EU-medlemskab, er udsatte, men også Sverige og Finland udtrykker frygt og understreger den umiddelbare fare, der eksisterer, hvis Putin sejrer.

Det er afgørende, at vi handler nu. For vi står med en mulighed, der kan gøre en reel forskel for Ukraine. Og det er vigtigt, at vi understreger, at vores stærke vestlige og liberale værdier ikke kan eller må kompromitteres.

Det første skridt, vi bør tage, er at frigive de indefrosne russiske midler og støtte Ukraine i deres frihedskamp. Det næste skridt bør være at sikre udsatte landes medlemskab i EU, så EU og Nato udvides, og Putins muligheder for ulovligt brud på suverænitet stoppes.

Vi er kun stærke, når vi står sammen. Ingen pris er for høj, når vi skal forsvare vores liberale demokratier.

debat@altinget.dk