USA’s nye mand i Europa er bedste venner med Biden

BRUXELLES: Sidste gang en amerikansk præsident sendte en ambassadør til EU-hovedkvarteret, var det en rig hotelejer med nul erfaring med hverken Washington eller EU-politik, men som havde doneret en million dollars til Donald Trumps indsættelseskomité.

Gordon Sondland, som han hed, endte med at blive mest kendt for sin medvirken i Trumps forsøg på at presse den ukrainske regering til at starte en efterforskning af daværende præsidentkandidat Joe Bidens søn, Hunters, aktiviteter i landet ved at tilbageholde økonomisk støtte. Til gengæld blev han set som rimelig fraværende i Bruxelles.

Joe Biden har valgt en lidt anden taktik. Han har nu udpeget en dreven Washington-insider med en lang karriere både i det politiske system og som lobbyist bag sig til at bemande den amerikanske post i EU-land. En mand, som var ambassadør i Rumænien under præsident Barack Obama, og som siden har været stærkt optaget af forholdene i særligt Central- og Østeuropa.

Desuden er han en nær ven af præsidenten.

Har opdraget hinandens børn

74-årige Mark Gitenstein, der skal lede den amerikanske indsats i Bruxelles, hvis han kommer igennem godkendelsesprocessen, var én af Bidens nærmeste medarbejdere i det amerikanske senat, da Biden i 80’erne var formand for Senatets retsudvalg.

Han har selv beskrevet ham som sin bedste ven. ”Vi har opdraget hinandens børn.” ”Vores koner er tætte venner,” sagde Biden, ifølge Politico, i et interview fra et besøg i Rumænien, dengang han var vicepræsident og Gitenstein ambassadør.

Siden valget i november sidste år har han spillet en ledende rolle på Bidens såkaldte transitionshold, og har siden indsættelsen været rådgiver for præsidenten.

Gitensteins tætte forhold til Biden er et tegn på, at EU-posten er vigtig for den nye amerikanske præsident, mener senior fellow ved German Marshall Fund i Washington Jackson Jones. Det er samtidig godt nyt for europæerne, fordi de får én, som Biden vil lytte til, siger han.

”Det handler om at have præsidentens opmærksomhed. Hvor folk ved, at præsidenten tager telefonen, når han ringer. Det bliver nok noget af det mest værdifulde for de folk, han kommer til at have med at gøre i Bruxelles,” siger Jackson Jones.

En dreven Washington-veteran

Samtidig får de en person, som har årelang erfaring med USA’s politiske maskinrum både som embedsmand og som rådgiver og lobbyist for advokatfirmaet Mayer Brown i den amerikanske hovedstad. Her har han på vegne af store firmaer påvirket de samme lovgivere, han før arbejdede sammen med. Han har samtidig været tilknyttet tænketanken Brookings Institution som ekspert i sikkerhedsspørgsmål og borgerrettigheder.

”Han har været en Washington-skikkelse i årtier og ved, hvordan byen fungerer, og hvordan Kongressen fungerer, hvilket er ekstremt vigtigt, når man forsøger at afkode, hvordan beslutninger bliver truffet i den amerikanske hovedstad,” siger Jones.

Både Jones og Jana Puglierin, der er leder af Berlin-kontoret for European Council on Foreign Relations (ECFR), peger på, at Gitenstein tidligere i sin karriere har haft stort fokus på retsstatsprincipper og kamp mod korruption, særligt i Central- og Østeuropa.

Det flugter med den nye amerikanske administrations opmærksomhed på kampen mellem demokratier og autokratier og den hårdere linje mod anti-demokratisk adfærd og korruption, som Biden har lagt for dagen.

Slut på kærlighedsforholdet

Det er noget, som et EU-land som Bulgarien allerede har fået at føle, efter amerikanerne i juni indførte sanktioner mod en række af landets oligarker på grund af deres lyssky forretninger, forsøg på at underminere valghandlinger, bestikkelse, korruption, afpresning, underslæb med mere.  

”Det er et klart signal til europæerne – og det gælder ikke bare i lande som Polen og Ungarn, men for alle medlemslande, hvor retsstatsprincipperne bliver undermineret, og hvor der er problemer med korruption - om at – modsat Trump – så er det noget, Biden-administrationen går op i,” siger Jana Puglierin med henvisning til det, hun beskriver som Trumps ”kærlighedsforhold” til autokratiske stærke mænd som for eksempel Ungarns Viktor Orbán.

Hun mener, at det er entydigt godt, hvis der kan komme lidt pres udefra, når det nu har vist sig, at EU-kredsen selv har svært ved at håndtere, når medlemmer af klubben ikke lever op til de fælles demokratiske spilleregler.

”Personligt er jeg glad for at se nogen, der er fortaler for de principper, for, helt ærligt, har Europa ikke været i stand til at få styr på det område. Så et lille skub fra storebror og en venlig påmindelse kan hjælpe meget,” siger hun.

Vil hele sår

Listen over punkter, hvor Mark Gitenstein får sin sag for, er lang. Der er handelsudeståender, tech-regulering og hele forholdet til Kina, hvor EU og amerikanerne ikke er i øjenhøjde, for bare at nævne et par emner.

Men helt overordnet anerkender ECFR-lederen den velvilje, som den nye administration under Biden har rettet mod Europa.

”Biden-administrationen vil virkelig gerne hele de sår, som Trump har efterladt,” siger Jana Puglierin.

Jackson Jones fra German Marshall Fund forudser også, at der skal noget benarbejde til for at få det transatlantiske forhold helt tilbage på skinner.

”Begge sider skal have styr på sig selv. De skal kunne svare på, hvordan, hvornår, hvor og hvorfor vi har brug for hinanden,” siger han og peger på Kina, Covid-19 og kampen mod klimaforandringerne som nogle af de åbenlyse områder, hvor samarbejde giver mening.

Han kan dog ikke fortænke europæerne i at sidde tilbage med en følelse af piskesmæld efter tre præsidenter, som over de seneste årtier har hevet forholdet til europæerne i hver sin retning. Og hvor den seneste af dem, Donald Trump, direkte udnævnte EU til at være en af USA’s værste fjender.

”Nu kommer der en fjerde præsident og siger, ’Nej, nej, nu er vi tilbage igen’. Men tilbage til hvad?,” spørger Jackson Jones.

rikke@altinget.dk