Minister: Dansk debattør er korrekt opført på propaganda-liste

Anders Samuelsen (LA) i Folketinget 11. januar 2017 under spørgetiden.

HØRT I FOLKETINGET: Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) mener, at det er korrekt, at et indlæg fra debattøren Iben Thranholm er opført som misinformation til fordel for Rusland. DF’s forsvarsordfører, Marie Krarup, er rystet. *(Artiklen er præciseret) 

Er det rimeligt, at en kendt dansk islamkritiker er opført på EU-taskforcen East Stratcoms liste over russisk information, fordi vedkommende skriver, at Europa svigter sine værdier ved at tillade muslimers indvandring til Europa?

Sådan lød spørgsmålet fra Dansk Folkepartis Marie Krarup til den danske udenrigsminister ved onsdagens spørgetid i Folketinget.

Læs også: Debattør rystet over at blive stemplet som propaganda

Og den vurdering erklærede ministeren sig enig i.

"Hvis spørgeren henviser til et indlæg fra debattøren Iben Thranholm, der blev publiceret af Russia Insider i oktober 2015, er jeg enig i taskforcens vurdering af, at det udgør et typisk eksempel på Kremls narrativ om vestens moralske kollaps," sagde ministeren.

EU-taskforcen East Stratcom er oprettet for at overvåge information i offentligheden, der kan karakteriseres som misinformation, som støtter op om russiske interesser. Taskforcens holdninger afspejler dog ikke den officielle EU-holdning.

Iben Thranholm er rystet over udenrigsminister Anders Samuelsens udmelding. Det kan man læse mere om her.

Læs hele indlægget fra Iben Thranholm på Russia Insider her.

*Præcisering: Den liste, som omtales i klippet, er det ugentlige nyhedsbrev "Disinformation Review" med en tilhørende liste over artikler, som er blevet markeret som kritisable af organisationen.

Her er Iben Thranholms debatindlæg oplistet med link til artiklen, samt grunden til at organisationen har fundet det kritisabelt, men Iben Thranholms navn fremgår ikke direkte af oversigtsarket.

,

Forrige artikel Kun 18 EU-borgere har fået hurtigere adgang til dagpenge Kun 18 EU-borgere har fået hurtigere adgang til dagpenge Næste artikel Folketinget opretter Brexit-følgegruppe Folketinget opretter Brexit-følgegruppe