Tyrkiet-kommentator: Troværdigheden står på spil ved EU-topmødet

Af Robert Ellis
Tyrkiet-kommentator og medlem af advisory board, Vocal Europe i Bruxelles

Det forestående EU-topmøde i Bruxelles den 10. til 11. december vil være skelsættende, når det drejer sig om forholdet mellem EU og Tyrkiet.

Der er meget på dagsordenen: Covid-19, klimaet, handel, sikkerhed og eksterne forhold. I sidstnævnte kategori kommer konflikten med Tyrkiet til at spille en ledende rolle.

Frem for alt skal EU finde ud af, hvorvidt der er enighed om sanktioner mod Tyrkiet på grund af landets aggressive fremfærd i det østlige Middelhav og krænkelser af Grækenland og Cyperns maritime zoner.

Allerede i begyndelsen af oktober besluttede Det Europæiske Råd, at det allersenest i december ville udnytte mulighederne for sanktioner, såfremt Tyrkiet fortsatte med sine ensidige handlinger og overtrædelse af international lovgivning.

Troværdigheden er på spil
Europa-Parlamentet har med 631 stemmer lige vedtaget en resolution, der opfordrer Det Europæiske Råd at pålægge Tyrkiet stærke sanktioner, ikke bare på grund af dets ulovlige handlinger i det østlige Middelhav, men også på grund af dets handlinger i Varosha, en aflukket del af Famagusta i Cypern, som blev erobret efter Tyrkiets besættelse i 1974. Grundlæggende er det EU's troværdighed over for Tyrkiet, der er på spil.

Parlamentets resolution kommer en rapport udarbejdet af parlamentets udenrigsudvalg i forkøbet. Ud over at redegøre for Tyrkiets tilsidesættelse af europæiske værdier og standarder gentager rapporten opfordringen til at suspendere forhandlingerne om EU-medlemskab. Men den vil gerne undersøge mulighederne for en ny måde at samarbejde på.

Imidlertid understreger rapporten, at uanset hvilken tilskyndelse EU tilbyder, kan den ikke erstatte den politiske vilje, som skal til for at opbygge et modent demokrati. På den baggrund kan man glemme alt om en opdateret toldunion samt visumfri adgang til Schengen-området.

Katten og musen
Marc Pierini, EU's tidligere ambassadør i Tyrkiet, har i Carnegie Europe understreget, at EU ikke længere kan trække en afgørelse om Tyrkiet i langdrag.

Han opfordrer til en klar stillingtagen på flere fronter – militært, udenrigspolitisk, økonomisk og med hensyn til flygtningepolitik og retsstatsforhold. Han konkluderer: "Der er ikke længere plads til eftergivenhed".

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, leger katten og musen med EU. I juli blev et sammenstød mellem Grækenland og Tyrkiet over den lille græske ø Kastellorizo ud for Tyrkiets sydkyst afværget takket være den tyske kansler, Angel Merkels, intervention.

Inden EU-topmødet i oktober trak Tyrkiet sit forskningsfartøj, Oruc Reis, tilbage "for vedligeholdelse", men efter at EU besluttede at udsætte sanktioner, var fartøjet tilbage igen med eskorte. Forud for topmødet i december fortsatte Oruc Reis sine boringer ud for Cyperns vestkyst, men kun indtil 29. november.

Udtalt fjendtlighed
Præsident Erdogans taktik er gennemskuelig.

For nylig på et besøg i Bruxelles opfordrede hans talsmand, Ibrahim Kalin, europæiske ledere til at anskue EU's forhold til Tyrkiet strategisk og ikke tillade, at forholdet blev holdt gidsel af "bilaterale uoverenstemmelser".

Næste dag meddelte præsident Erdogan: "Vi ser ikke os selv andre steder end i Europa. Vi forestiller os, at vi bygger vores fremtid sammen med Europa".

Desuden påstod han, at "vi tror ikke, vi har noget problem med noget land eller nogen institution, som ikke kan løses gennem politik, diplomati eller dialog". Han opfordrede EU til ikke at være et redskab for "udtalt fjendtlighed" over for Tyrkiet.

Disse opsigtsvækkende påstande er i strid med Tyrkiets militære ekspansion i Den Persiske Golf, Rødehavet og Afrikas Horn og mere specifikt i Syrien, Libyen, Irak, Azerbaijan og det østlige Middelhav. Når det drejer sig om "udtalt fjendtlighed", er harceleren over Europa en fast bestanddel af Erdogans taler.

EU er eneste redningsplanke
For nylig har Erdogan sagt, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, burde mentalundersøges, og Erdogan har om europæiske ledere udtalt, at "I er fascister i ordets egentlige betydning. Uden tvivl er I et led i den nazistiske kæde".

Udtalelsen kommer fra lederen af et land, hvor 63.000 personer i de sidste fem år er blevet retsforfulgt, fordi de har fornærmet præsidenten, og hvor præsidenten opfordrer folk til at angive hinanden.

Tyrkiets justitsminister, Abdülhamit Gül, meddelte for nylig, at ud af 167.719 angivelser modtaget af offentlige anklagere i 2020 var 116.170 falske.

Den mest oplagte forklaring på Erdogans bemærkelsesværdige kovending er, at Tyrkiets økonomi er kollapset, og at EU er den eneste redningsplanke.

Men udfaldet af topmødet i december vil bestemme, hvor langt EU er indstillet på at støtte, hvad Parlamentet har kaldt "dette undertrykkende styre".       

På den baggrund vil det være interessant at se, hvordan Danmark stiller sig. Statsminister Mette Frederiksen (S) har haft for travlt med minkgate til at beskæftige sig med udenrigspolitik, men udenrigsminister Jeppe Kofod (S) anser sig selv som værdipolitisk kriger.

Lad os nu se.

debat@altinget.dk