Terrorhandlingen i Bruxelles får frygten til at vokse for flere angreb på europæisk jord

BRUXELLES: Der var halvtomt i skolen, da jeg afleverede mine to drenge tirsdag morgen i Schaerbeek i det nordlige Bruxelles. Mange forældre havde brugt morgenen på at stille sig det samme spørgsmål, som vi også havde stillet os selv. Kan man sende sine børn afsted, når der foregår en menneskejagt på en formodet terrorist i det kvarter, hvor man bor?

Cirka samtidig blev den 45-årige tuneser Abdesalem Lassoued skudt og anholdt på en café et par kilometer væk, efter han aftenen inden havde myrdet to svenske fodboldfans og såret en tredje i centrum af Bruxelles. Små to timer senere var han død af sine skader.

For os, som bor her, var det umuligt ikke at blive mindet om, hvordan det var, da den belgiske hovedstad blev rystet af de brutale terrorangreb i 2016, hvor bomberne sprang i lufthavnen og i metroen midt i EU-kvarteret lige under det internationale pressecenter, hvor Altinget og mange andre medier holder til.

For os skandinaver var det en endnu mere surrealistisk fornemmelse, at gerningsmanden bevidst var gået efter svenskere. Så mens sikkerheden omkring den svenske EU-ambassade og den svenske kirke – ja, selv IKEA – blev skærpet i frygt for, at angrebet var led i en større terroraktion, kunne vi stille os et andet spørgsmål. Var vi danskere og svenskere i Bruxelles nu blevet et særligt mål efter sommerens koranafbrændinger?

{{toplink}}

Alle europæiske lande er sårbare

I løbet af tirsdagen konkluderede de belgiske myndigheder, at Abdesalem Lassoued sandsynligvis handlede alene. Samtidig luftede de nu muligheden for, at det ikke kun var koranafbrændingerne, der havde ansporet ham til at gribe til automatvåben, men også bombningerne af Gaza i kølvandet på Hamas’ angreb på over tusind civile israelere.

Så mens det direkte trusselsniveau i den belgiske hovedstad nu er nedtrappet, udestår frygten for, at de spændinger, som den konflikt medfører, forplanter sig yderligere på europæisk jord.

Hvis nogen var i tvivl om, hvorvidt den frygt står klar hos lederne i EU-lande, blev den tvivl manet til jorden, da et allerede planlagt EU-topmøde per videolink tirsdag aften blev indledt med et minuts stilhed for de uskyldige, der har mistet livet i ikke bare Israel og Palæstina, men også i Bruxelles og i Frankrig, hvor en skolelærer i fredags blev stukket ihjel af en 20-årig mand, der hævdede at udføre sin udåd på vegne af Islamisk Stat.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har tidligere afvist, at hændelsen i Arras i det nordlige Frankrig begået af en russer med rødder i det muslimske Ingusjetien har noget med konflikten i Israel at gøre. Men tirsdag gjorde præsidenten klart, at islamisk terror er tilbage i Europa, og at det indebærer, ”at alle europæiske lande har en sårbarhed”.

”Det er den, som kommer med at være et demokrati og en retsstat, hvor der er individer, som på et øjeblik kan beslutte at begå det værste,” sagde han.

Større fokus på migration

Formand for Det Europæiske Råd og topmødets leder, Charles Michel, advarede direkte efter mødet om, at konflikten kan få betydning for sikkerheden på det europæiske kontinent.

”Det er en konflikt, der genererer en masse fragmentering og splittelse mellem folk i vores samfund. Derfor er der behov for, at vi også samarbejder på EU-niveau for at prøve at afmontere spændinger og forsøge at forhindre sikkerhedsrisici og styrke samarbejdet mellem vores sikkerhedstjenester,” sagde formanden, der også pegede på, at landene skal imødegå hadtale og andre ytringer, der kan være med til at så yderligere splid mellem befolkningsgrupper.

På europæisk plan er der ingen tvivl om, at de seneste dages hændelser også betyder et endnu større fokus på migration. Det gælder i forhold til EU’s ydre grænser, som den svenske statsminister, Ulf Kristersson, tirsdag krævede forstærket. Det gælder dog også i høj grad håndtering af migranter, der allerede befinder sig på europæisk jord, og ikke mindst dem, der gør det uden at have ret til det.

Abdesalem Lassoued ankom første gang til den italienske ø Lampedusa i 2011 og har siden da boet i både Italien, i Sverige, hvor han også har været fængslet, og i Belgien. Her søgte han om asyl i 2019 og fik afvist sin ansøgning i 2020. Med statssekretær for asyl Nicole de Moors ord ”forsvandt han fra radaren” og blev derfor slettet fra de offentlige registre året efter. Alligevel har han kunnet bo uforstyrret i Schaerbeek, hvor han har kone og familie.

Selvransagelsen må begynde

Problemer med at få udvist afviste asylansøgere er ikke et nyt emne på EU-dagsordenen. Så sent som i foråret sendte EU’s asylkommissær, Ylva Johansson, nye forslag på banen for at få flere uden ret til ophold sendt ud af Unionen. Det er dog stadig en udfordring, som alle lande kæmper med, og det gælder i særklasse Belgien. Alene sidste år blev der udstedt over 25.000 udvisningsordrer, hvor af færre end 4.000 blev ført ud i livet.

Det kan forventes, at det bliver ét af de emner, som den svenske statsminister vil tage op med den belgiske premierminister, Alexander De Croo, når han onsdag indfinder sig i Bruxelles til en mindehøjtidelighed for ofrene med efterfølgende besøg hos belgisk politi og hos den offentlige anklager, før Ulf Kristersson runder dagen af i den svenske kirke.

Samtidig må vi forvente en del selvransagelse og fingerpegen på belgisk jord den kommende tid. For Abdesalem Lassoued var kendt af politiet for både menneskesmugling, ulovligt ophold og for muligvis at udgøre en sikkerhedsrisiko, konstaterer landets justitsminister Steven Van Quickenborne. Så hvorfor blev der ikke grebet ind?

Allerede nu rejser kritikken sig. For det er, som om de belgiske myndigheder ikke har lært lektien fra både 2016 og fra det store terrorangreb i Paris året før, der kostede 130 mennesker livet, og hvor flere af gerningsmændene også havde bånd til Bruxelles.

Imens håber vi, der bor her, så inderligt, at angrebet var en enlig svale. Og hjemme hos os krammede vi børnene en ekstra gang, da de var blevet hentet fra skole tirsdag eftermiddag.

{{toplink}}

*I en tidligere version af denne artikel blev ordet "terrordåden" brugt i overskriften om angrebet i Bruxelles. Det er nu rettet til "terrorhandlingen" for at undgå misforståelser. 

rikke@altinget.dk