Tænketank: Gætterierne om Vestager er i gang

Af Maja Kluger Rasmussen
Senioranalytiker, Tænketanken Europa

Inden længe løfter formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, sløret for, hvilken post Margrethe Vestager får i den nye Kommission.

26 lande mangler at få tildelt en post. Formandsposten og den udenrigspolitiske post er nu afgjort. Dog venter vi stadig på, at Europa-Parlamentet giver den italienske kommissær, Federica Mogherini, det grønne lys, førend hun kan sætte sig trygt til rette i stolen som EU’s nye udenrigschef. Der kan nemt gå flere måneder, før de endelige poster ligger fast.

Ingen garantier til Vestager
Gætterierne om, hvilken post Margrethe Vestager vil få, er allerede godt i gang. Jean-Claude Juncker har lovet hende en tung post, der matcher hendes profil og kompetencer. Der har været mange bud på, hvilken post det mon kunne være, såsom posten på handel, budget, indre marked og økonomisk politik. Intet er dog endnu mejslet i sten. De forskellige ressortområder er endnu ikke lagt fast, og Europa-Parlamentet skal også give sit besyv med før kommissærkabalen er løst.

Der er kutyme for, at formanden laver en række nye poster, når en ny kommission træder til. En tidligere national ministerpost inden for økonomi garanterer ikke, at Margrethe Vesterager får tildelt en post inden for netop det område. Hvis man kigger på fordelingen af poster i  tidligere kommissioner, får kommissærerne ofte tildelt andre fagområder, end dem de har haft i deres nationale parlament. Nationale kæpheste spiller dog ofte ind på fordelingen af poster. Er man foregangsland på et særligt politikområde, har man større chancer for at få tildelt en post på netop det område.

Konkurrencen om poster er skærpet
Der er mange velkvalificerede kandidater til de enkelte poster i Kommissionen. Kommissærerne ligner i højere grad hinanden, end tilfældet var tidligere, og de kan derfor mange af de samme ting. Det gør konkurrencen om lukrative poster skarpere. Kommissionen er gået fra at være mindre teknokratisk til at blive mere politisk. 79 procent af de indstillede kommissærer har ministererfaring fra deres hjemland, og 92 procent af kandidaterne kommer fra et regeringsparti. Størstedelen af kommissærerne har erfaring med at lede et ministerium og ved, hvad det vil sige at indgå i sammenspil med andre ministre i en regering. Den erfaring kan de tage med sig til Bruxelles, hvor de skal stå i spidsen for et generaldirektorat og indgå i dialog med de andre kommissærer.

Selvom Margrethe Vestager måtte lande en tung post, er det vigtigt at huske, at kommissionskollegiet er kollegialt. Alle lovforslag skal vendes med alle 28 kommissærer, så alle har mulighed for at komme med input og indsigelser. Derfor er det vigtigt ikke kun at kende sit eget fagområde, men også at kunne forstå dynamikken mellem forskellige politikområder. Som kommissær skal man være god til at danne sig overblik over Kommissionens arbejde og kunne gennemskue, hvilke konsekvenser lovforslag på andre ressortområder har for ens eget politikområde. Derfor vil Margrethe Vestager komme til at forholde sig til mange politikområder i sit daglige arbejde.

Intet er afgjort før høring i Parlamentet
Selvom der kan gå en uge, førend Juncker afslører fordelingen af kommissærposterne, er intet afgjort, førend kommissærerne har været til høring i Europa-Parlamentet.

Selv om Parlamentet på papiret kun har ret til at godkende kollegiet som helhed, har praksis udviklet sig til, at parlamentet uformelt kan presse Kommissionsformanden til at trække kandidater tilbage, der har klaret sig dårligt under Parlamentets høring af dem. Hvis Parlamentet sætter sig på tværs, kan der nemt på flere måneder, før kabalen om poster går op. 

debat@altinget.dk