Slinger i valsen på det konservative landsråd
DEBAT: Det konservative udgangspunkt flimrer. Imens ledelsen vil arbejde for at afskaffe de danske forbehold, forsøger medlemmer og de unge konservative at fastholde konservative grundværdier.
Af Morten Messerschmidt
Medlem af Europa-Parlamentet (DF)
Jeg havde ikke forventet det, men jeg havde håbet det.
De Konservative holdt landsråd i denne weekend, og selvom EU nærmest kun blev nævnt i de afsluttende bemærkninger i Lars Barfoeds tale, så tog medlemmerne fat i en nødvendig diskussion af De Konservatives holdning til EU. Medlemmerne fik nemlig nedstemt den passage i partiprogrammet, som fastslår, at partiet skal arbejde for at afskaffe de danske EU-forbehold.
Endelig får vi nye allierede, tænkte jeg, indtil jeg så EU-ordfører Lene Espersen tone frem på skærmen. Her afviste hun, at partiet var blevet EU-skeptisk, og at De Konservative stadig arbejder for at afskaffe EU-forbeholdene. Man skulle tro, at det var hende, der havde været med i Vild med Dans og ikke hendes søster, for det er da længe siden, at jeg har oplevet så meget slinger i valsen, som partiets øverste ledelse her udviste.
Gammel vin på gamle flasker
Og Lene Espersen er ikke den eneste. Lars Barfoed bruger hver en anledning til at få sit parti til at ligne en søsterafdeling af det EU-fanatiske Radikale Venstre og den tidligere udenrigsminister, Per Stig Møller, slog for nylig i en kronik i Berlingske fast, at hele EU-konstruktionen, som vi kender den i dag, er entydigt til dansk fordel. Fra det indre markeds frie bevægelighed over euroens umuliggørelse af devalueringer til EU-domstolen i Luxembourg. Det lyder ikke som nye toner. Det lyder mere som gammel vin på gamle flasker. Og det er ærgerligt. Først og fremmest fordi det har mere præg af sværmeriske fraser end konservative grundtoner.
Mest interessant i den omtalte kronik er dog udlægningen af euroen. Det er, som om Per Stig Møller helt overser forskellen mellem den private og den offentlige økonomi. Godt nok startede finanskrisen i USA´s private sektor. Men hvordan kunne det da gå så galt med den offentlige økonomi i Grækenland, Spanien, Italien og Irland? Hvordan kom det dertil, at nordeuropæiske skatteydere skulle betale for sydeuropæisk gæld? Og hvordan spiller det sammen med konservative grundværdier om frihed og ansvar?
Den sande konservatisme
Jeg møder ofte unge konservative rundt omkring i Danmark, når jeg holder foredrag. Her oplever jeg den sande konservatisme. Unge mennesker, der er EU-skeptiske og hylder det nære. Unge mennesker med respekt for traditionerne og institutioner. Kærlighed til fædrelandet. Fællesfølelse med historien, med folket, flaget og nationen.
De unge konservative gav håb og lys i mørket med deres udfordring af den konservative ledelse på landsmødet. Men den konservative ledelses manglende forståelse for den markante EU-skepsis i partiet vil desværre fastholde De Konservative i den nuværende situation, hvor ingen forstår deres konservative udgangspunkt.
Kan spanierne få øje på en vej ud af krisen?
Brug din platform, Søvndal
