SF: Ja til bankunion

Af Teis Volstrup (SF)
Kandidat til Europa-Parlamentet

Bankunionen er realiseringen af skåltalerne, der er blevet holdt siden 2008. Talerne om at holde bankerne i kort snor og om at få dem til at betale for deres egen uansvarlighed, der tvang verden ud i den største krise siden 30'erne.

For mig at se er det klar venstreorienteret politik.

Vi får grænseoverskridende værktøjer til at løse grænseoverskridende problemstillinger. Samtidig med det får vi mere styr på banksektoren, og så har vi opnået den klare sejr, at bankerne selv skal betale for deres uansvarlighed.

Det sikrer bankunionen
1) Skatteborgerne skal ikke betale regningen for bankernes uansvarlighed.

Da krisen ramte, blev der i Danmark givet fire bankpakker. Jeg vil et opgør med princippet om, at det er skatteborgernes penge, der skal stå til rådighed, når det går galt for bankerne. Når bankerne laver hasarderede investeringer og kaster hele verden ud i en global krise, skal de selv betale regningen. Med bankunionen tvinges bankerne til at indbetale til en redningsfond på 410 milliarder kroner.

2) Øget europæisk tilsyn.

Herhjemme har vi - med rette - stor tiltro til vores finanstilsyn. Men i andre lande er bankdirektøren lidt for gode venner med tilsynet. Nu strammes der op, og vi får et stærkt tilsyn på tværs af Europa.

3) Der bliver lavet stresstest for at se, hvor robuste de europæiske banker er.

Det har allerede nu fået nogle banker til at droppe deres dårlige forretningsmetoder. Det skaber altså et mindre risikofyldt bankvæsen.

Derfor skal Danmark med i bankunionen.

Hvorfor tøve? 
Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen tøver. Danmark skal med nu, så vi kan sikre mest mulig indflydelse.

Europa-Parlamentets vedtagelse af bankunionen betød, at man nu er enige om de store linjer. Men de konkrete detaljer skal nu forhandles på plads. Her skal Danmark være med. Vi skal være med til at skrive de konkrete detaljer og sørge for, at der lyttes til erfaringer fra vores finanstilsyn herhjemme.

Til gengæld er jeg ikke overrasket over Folkebevægelsen, DF og LA. De har jo vist i valgkampen, at de er modstandere af alt, hvis det har noget med EU at gøre. Men hvordan vil de tøjle en finanssektor, der er grænseoverskridende? Hvis en græsk bank krakker, så påvirker det også den danske banksektor. End ikke Dansk Folkepartis elskede grænsebomme kan løse den problemstilling.

Folkebevægelsen siger, at de vil have en opsplitning af bankerne. Det vil jeg også gerne. Men der kunne ikke opnås flertal for det i forhandlingerne om bankunionen.

Jeg mener ikke, at det er i skatteborgernes interesse, at vi så kaster det hele på gulvet, som Folkebevægelsen ønsker. SF og de grønne tog kampen og fik klare sejre: Redningsfonden blev større og indfaset hurtigere, og der kom mere demokratisk kontrol. Det var ikke sket, hvis vi - ligesom folkebevægelsen - bare havde stået i hjørnet med armene over kors. I de næste fem år skal vi så gå efter ondets rod og presse på for en opsplitning af almindelig bankdrift og bankernes spekulative dommedagsmaskine.

SF er ikke i tvivl. Som et venstreorienteret internationalt parti vil vi tage ansvar, når vi kan skabe en bedre hverdag for europæerne og danskerne. Det gør bankunionen. Den dæmmer op for nye kriser og holder regningen langt væk fra skatteborgernes lommer.

debat@altinget.dk