Sådan vil politikerne ruske op i Folketingets håndtering af EU-sager

Efter Folketinget i små 50 år har kørt med den samme formel for behandling af nye lovforslag fra Bruxelles, har der længe været ønske om at se processen efter i kortene.

En ekspertgruppe leverede sidste år 22 konkrete anbefalinger til, hvad der kunne styrke de folkevalgtes opsyn med og indflydelse på EU’s gøren og laden. Dem har et underudvalg under Europaudvalget bestående af EU-ansvarlige politikere fra Radikale, Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti siden januar diskuteret.

Nu er deres anbefalinger til Folketingets ledelse offentliggjort. Få overblikket her:

Danmarks europæiske prioriteter til debat i folketingssalen

Udvalget støtter, at der i forlængelse af valg til Europa-Parlamentet hvert kommer en debat i folketingssalen om de danske prioriteter for de kommende fem år. Den skal munde ud i en folketingsvedtagelse, der skal sikre, at der er et flertal bag den europapolitiske linje, den siddende regering lægger for dagen. Vedtagelsen vil så blive sendt til EU-Kommissionen, så der er klarhed om den danske linje.

EU-Kommissionens formand til Christiansborg

Efter en ny EU-Kommission er trådt til, ønsker udvalget, at dens formand inviteres til en debat i Folketinget om prioriteterne for den kommende kommissionsperiode. Det vil give en direkte dialog med mulighed for at gøre opmærksom på danske mærkesager.

{{toplink}}

Prioritering af mærkesager

Underudvalget anbefaler, at Europaudvalget hvert år sammen med fagudvalg og den siddende udenrigsminister beslutter, hvilke af forslagene på EU-Kommissionens årlige arbejdsprogram der skal have særlig dansk prioritet.

Koordinatorer på vigtige forslag

Udvalget ønsker, at der udpeges en ansvarlig for at følge sager, der er blevet udvalgt som af særlig dansk interesse. Denne ansvarlige vil skulle stå for at koordinere en høring om sagen, mødes med aktuelle parter i Bruxelles eller med politikere fra andre landes parlamenter og således informere Folketingets holdning.

Flere tidlige forelæggelser i fagudvalgene

For at sikre Folketinget indflydelse foreslår udvalget, at de prioriterede sager fremlægges i fagudvalgene tidligt i processen. Den tidlige forelæggelse skal ikke munde ud i et endeligt mandat, fordi det vil kunne svække det danske forhandlingsrum i Bruxelles. Men det vil kunne fungere som rettesnor under forhandlingerne og være med til at forankre politikken bedre i de relevante fagudvalg.

Ordlyd til mandat skal oplyses på forhånd

Når regeringen har sit ønske til en forhandlingslinje til ny EU-lovgivning på plads, skal det kommunikeres til Europaudvalget inden mødet, så udvalgsmedlemmerne har tid til at forholde sig til mandatet.

Mandater skal optages tidligere

Én af de største knaster i forholdet mellem Folketinget og skiftende regeringer har været, når ministrene beder om mandat til forhandlinger, når løbet enten allerede er eller er ved at være kørt. Her foreslår udvalget, at sager forelægges mindst otte uger inden den forventede vedtagelse af en fælles holdning i Ministerrådet.

Fokus på skole- og oplysningsaktiviteter på EU-området

Udvalget opfordrer til, at der bliver set nærmere på, om der skal gøres mere for at løfte undervisning om EU i uddannelsessystemet. Der skal også ses på,  hvilke oplysningsaktiviteter der kan skabe mere engagement og interesse for EU-stof bredere i befolkningen, og om mulighederne for at søge støtte til EU-oplysning er tidssvarende.

{{toplink}}

Nye folketingsmedlemmer på EU-kursus

Udvalget støtter, at nye medlemmer af Folketinget får en hjælpende hånd til at forstå EU-systemet. Det samme skal gælde folketingsgruppernes medarbejdere. Derfor foreslår de, at Folketingets Internationale Sekretariat står for at organisere EU-kurser. De foreslår samtidig, at sekretariatet sammensætter minikurser om aktuelle sager eller emner, der præger EU-dagsordenen.

Studieture til Bruxelles for fagudvalgene

De forskellige fagudvalg opfordres til at tage på studieture til Bruxelles for at få en bedre forståelse af arbejdsgangene, høre om nye forslag på deres område og for at opbygge bedre netværk.

Grønt kort fra nationale parlamenter

Udvalget støtter, at nationale parlamenter skal have ret til at bede EU-Kommissionen stille nye forslag eller tage eksisterende lovgivning op til revision – en såkaldt grøn kort-ordning. De foreslår, at der arbejdes for en sådan model i forbindelse med opfølgningen på den såkaldte Konference om Europas Fremtid, som pt. er i gang på EU-plan. I samme regi ønsker udvalget, at der bliver arbejdet for, at EU-Kommissionen fremover skal redegøre for nationale parlamenters holdninger til nye forslag, hvis de har meldt sig på banen i høringsfasen.

Styrkelse af national nødbremse

Der skal arbejdes for, at nationale parlamenter får bedre mulighed for at stille såkaldte gule kort til forslag fra EU-Kommissionen, hvis de mener, at nye forslag er problematiske. I dag er det kun muligt, hvis der er tale om overtrædelse af det såkaldte nærhedsprincip. Udvalget støtter, at det bliver udvidet til også at gælde, hvis EU-Kommissionen vurderes at gå ud over sine kompetencer eller ikke overholder proportionalitetsprincippet.

Reform af samarbejdet mellem nationale parlamenter

Samarbejdet mellem parlamenterne i EU kan, ifølge udvalget, rationaliseres og effektiviseres. Her lyder anbefalingen, at Europaudvalget skal sætte det på dagsordenen, når Danmark får formandskabet i det såkaldte COSAC-samarbejde i andet halvår af 2025.

{{toplink}}

rikke@altinget.dk