S i EU: Facebook skal ikke have adgang til vores søgehistorik

Fortæller du dine venner om din søgehistorik? Nej! Så hvorfor skal Facebook vide det?

Sammenkogt og sat på spidsen, så er det budskabet som Facebooks whistleblower, Frances Haugen, fortalte os lovgivere om i Europa-Parlamentet.

De sidste mange uger har Frances Haugen råbt højt om hvordan Facebook har set igennem fingre med egne undersøgelser, om hvordan platformens algoritmer selv fremprovokerer mistrivsel hos unge.

Vi skal ikke lade os regulere af Facebooks algoritmer - dem skal vi regulere. Din data er et lukrativt marked og som oftest, så er det eneste der står imellem dig og online reklamer, en algoritme. Det må vi have demokratisk kontrol over.

Et ureguleret slaraffenland

Det er netop kernen i årtiets måske vigtigste tech-lovgivning - Digital Service Act, som jeg er chefforhandler for i Europa-Parlamentet.

For når du på Facebook får en reklame for merinould, så er det ikke fordi garnindustrien er gået bananas med en landsdækkende kampagne. Reklamen rammer dit Facebook-feed, fordi en algoritme har gennemskuet dit forbrugsmønster.

Ejer du en smartphone, så lever der noget for enden af dine fingerspidser. Et kunstigt liv. Gennem dine data har den allerede regnet ud, at du nok snart er klar til næste strikkeprojekt. Uden du bemærker det, lever du dit liv i symbiose med en kunstig intelligens.

Det føles grænseoverskridende at blive ”gennemskuet”. Indtil nu, har internettet været et ureguleret slaraffenland for intime informationer. Det er ikke reklamerne for merinould, der er problemet. Det er årsagen til, at merinould dukker op i netop dit nyhedsfeed, der er problemet.

Algoritmer brugt forkert begår fejl

En algoritme er bygget på matematiske systemer, som danner en formel til at løse problemer. I en simpel udgave løser den kabaler, og i en mere kompleks udgave, forstår den ordsammenhænge og danner klynger på baggrund af vores data. Vores data.

Algoritmen har udviklet sig fra at forstå kortspil til mennesker. Det er en udvikling, som kan sikre store teknologiske landvindinger, men samtidig kræver kontrol.

For algoritmer brugt forkert begår fejl. Grumme fejl. Det gælder ikke kun Facebook. Vi så det også, da YouTube blev anklaget for at promovere videoer med letpåklædte mindreårige til brugere, der ledte efter anmeldelser af bikinier. Youtubes algoritme forbandt de to videotyper med få klik.

Vi har brug for demokratisk kontrol

Børnepornografi er ulovligt - også på YouTube. Sagen var alvorlig, og algoritmen blev tilrettet og videoerne fjernet. Men sådan en sag kaster lys over, hvor uskyldigt en søgning kan starte, og hvor ekstremt den kan ende.

For ofte går platformenes brug af algoritmer for langt i deres forsøg på at fastholde brugerens fokus. Og desværre er eksemplerne ikke få. Algoritmer er ikke noget, der lever uden for menneskelig kontrol, selvom man nogle gange kan få det indtryk. Firmaerne bag algoritmerne må stå til ansvar for, hvordan de bruger det indhold, der lægges op på deres platforme.

Vi har brug for demokratisk kontrol - også i et online regi. Jeg håber, at Frances Haugen og hendes historie en gang for alle har fået understreget, at din sikkerhed ikke skal sættes på spil bare fordi du færdes online frem for offline. Vi har krav på, at det der er ulovligt offline også bliver ulovligt online.

{{toplink}}

debat@altinget.dk