S: Giv Juncker-planen en chance

Af Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

2300 milliarder kroner. Sådan lyder det svimlende beløb, som den nye EU-Kommission vil investere i Europa.

Junckers investeringsplan må betegnes som den nye kommissions galionsfigur, da den skal løse det største problem, EU står over for i mine øjne - nemlig den høje arbejdsløshed.

For mig at se er det nødvendigt med investeringer, og derfor ser jeg Juncker-planen som et stort skridt i den rigtige retning. Dog er der nogle ting, jeg mener, det er vigtigt at holde sig for øje.

Hvor kommer pengene fra?
Det store spørgsmål, som de fleste stiller, når de hører om Juncker-planen, er selvsagt, hvor i alverden det astronomiske beløb skal komme fra. Det synes jeg også er et glimrende spørgsmål. Kriseramte medlemsstater vil næppe stille sig i kø for at øge deres bidrag til EU, og det kan godt efterlade en med en følelse af, at den højtsvungne Juncker-plan i virkeligheden er varm luft, og at den bare flytter rundt på pengene fremfor faktisk at tilføre nye penge.

Ifølge planen vil EU stille cirka 150 milliarder euro i garantier i det, der omtales som den europæiske fond for strategiske investeringer. Fonden skal sætte skub i private investeringer, og udløse det gigantiske beløb på 2300 milliarder kroner, som blandt andet kan tænkes at komme fra pensionsfonde rundt omkring i medlemsstaterne.

De nye penge kommer altså fortrinsvis fra det private, og jeg håber og tror på, at det kan lade sig gøre. Det kan godt være, at man måske ikke får genereret 2300 milliarder kroner, men modsat Barroso-kommissionens spare-regime er investeringer nu på dagsordenen.

Det understreges også ved, at Kommissionen i fremtiden vil være knap så firkantede omkring den europæiske stabiliseringspagt. Medlemsstater har i lang tid skulle undgå underskud på mere end tre procent af BNI, hvis de ville undgå sanktioner. Det ser den nye Kommission mere lempeligt på.

Ikke noget investerings-mekka
Dog betyder det ikke, at porten til et investerings-mekka for lande som Grækenland er gået op. Kommissionen tillader nemlig kun, at tre-procentgrænsen overskrides, hvis det skyldes en kombination af forøgede investeringer og strukturelle reformer. Jeg synes, det er en fornuftig tilgang, da reformer og investeringer skal gå hånd i hånd, hvis Grækenland skal på ret køl, og det er en vigtig ting for mig.

Vi skal nemlig være opmærksomme på, at der også bliver investeret i den del af Europa, hvor der virkelig er brug for investeringer. Der er en fare for, at private investorer ikke tør investere i lande som Spanien og Grækenland, fordi risikoen er for høj. I mine øjne er vi nødt til at tage den chance. Juncker-planen skal ikke forøge forskellen mellem de rige og de fattige lande i Europa. Den skal løfte hele EU i samlet flok.

Som Socialdemokrat glæder jeg mig over, at investeringer er på dagsordenen. Jeg håber og tror på, at EU-Kommissionen, medlemsstater og Europa-Parlamentet i fællesskab kan gøre en forskel og få Europa tilbage i arbejdstøjet. Vi skylder at give Juncker-planen en chance.

debat@altinget.dk