Regeringen vil hjælpe virksomheder til at handle med Iran uden om amerikanske sanktioner

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil have Danmark med i et nyt handelsinitiativ, som skal gøre det muligt for virksomheder at samarbejde med Iran uden at blive ramt af eventuelle sanktioner fra USA.

Det fremgår af et aktstykke underskrevet af Jeppe Kofod sendt til Folketingets Finansudvalg.

Udenrigsministeren ønsker konkret, at Danmark skal tilslutte sig som aktionær i handelsinitiativet Instex. Det er en finansiel virksomhed, som Storbritannien, Frankrig og Tyskland stiftede sidste år for at understøtte europæisk samhandel med Iran ved at beskytte virksomheder mod sanktioner fra USA. Også Belgien, Finland, Holland, Norge og Sverige har tilsluttet sig initiativet. Se mere i boksen til højre.

Med initiativet er Danmark ude i en svær udenrigspolitisk balancegang, hvor man i sidste ende risikerer, at USA vil reagere negativt over for de lande, der er med, vurderer eksperter. De mener dog samtidig, at handelsinitiativet sender "et vigtigt signal" til Iran om, at Europa vil leve op til atomaftalen.

Et vigtigt politisk signal
Baggrunden for det nye initiativ er, at virksomheder i Danmark og andre EU-lande i praksis ikke har kunnet handle med Iran, siden USA’s præsident Trump forrige år satte verden på den anden ende ved at melde sig ud af atomaftalen med landet.

Udmeldelsen betød, at en række amerikanske sanktioner mod Iran blev genindført. Dermed risikerer man som europæisk virksomhed at blive lagt på is af USA, hvis man handler med Iran.

Det har været et stort problem i forhold til atomaftalen, fordi Iran dermed ikke har fået den ventede gevinst ud af at begrænse sine atomare aktiviteter. 

Selvom Instex ikke nødvendigvis vil betyde et stort løft til den iranske økonomi, så har det et vigtigt værdipolitisk signal, at Europa forsøger at fortsætte samhandlen, mener Rasmus Christian Elling, ph.d. i Iran-studier og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

”Det er vigtigt signal om, at på trods af alle mulige uenigheder med Iran er man villig til at leve op til sine internationale forpligtelser i atomaftalen,” siger han.

Det er lektor ved Center for Europæisk Politik på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Jens Ladefoged Mortensen enig i.

Han mener også, at det handler om at sende et signal til Iran om, at det betaler sig at holde fast i aftalen, og for Danmarks vedkommende om at vise de andre europæiske lande, at vi er med i den her kreds.

”Det er mest et politisk signal om, at vi bakker op om linjen og prøver at handle mest muligt og samarbejde med Iran. Europa prøver lidt at spille rollen som mægler,” siger Jens Ladefoged Mortensen.

Donald Trump har fået kritik for at fastholde sanktionerne over for Iran i en tid, hvor landet er hårdt ramt af coronakrisen. Som udgangspunkt vil det nye europæiske initiativ støtte handel med medicin og fødevarer, men andre produkter kan komme med på længere sigt.

Risiko for amerikansk reaktion
Jens Ladefoged Mortensen forklarer, at formålet med Instex er at skærme europæiske virksomheder, som handler med Iran.

”Det er en finansiel mekanisme, der fungerer som en beskyttelsesforanstaltning, som skal beskytte legitim samhandel, så det ikke rammes indirekte af amerikanske sanktioner,” siger Jens Ladefoged Mortensen.

Mange virksomheder, der handler med USA, frygter at blive straffet, hvis de samtidig handler med Iran.

”Europæiske virksomheder er stoppet med at handle med Iran frivilligt så at sige. De har valgt ikke at udfordre de amerikanske mekanismer,” siger han.

I aktstykket fra Udenrigsministeriet står der, ”at deltagelse i Instex vil kunne udløse en negativ amerikansk reaktion, for eksempel i form af politiske, tekniske (finansielle) eller økonomiske foranstaltninger over for Instex, individuelle aktionærlande og deres repræsentanter, eller virksomheder, der anvender mekanismen.”

Lars Erslev Andersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og som forsker i blandt andet i USA's politik i Mellemøsten, forklarer, at USA er meget kritisk over for, at EU laver det her initiativ.

”Der er ingen tvivl om, at USA vil reagere. Spørgsmålet er, hvordan de vil reagere. Mange europæiske virksomheder vil måske ikke turde benytte sig af Instex af frygt for repressalier fra USA,” siger Lars Erslev Andersen.

Dansk dilemma
Det er også muligt, at USA vil reagere over for de lande, der går med i projektet, eller de virksomheder, der benytter sig af det. 

Jens Ladefoged Mortensen mener ikke, det er en ubegrundet bekymring, Udenrigsministeriet giver udtryk for i aktstykket. Danmark er splittet mellem sit forhold til USA og ønsket om at bidrage til, at EU får en stærkere stemme.

”På den ene side har vi hensynet til amerikanerne, og på den anden side vil vi gerne støtte op om legitim europæisk handel,” siger Jens Ladefoged Mortensen og fortsætter:

”Vi vil gerne tillade legitim handel og ser det som en god måde at yde positiv indflydelse på Iran, fordi vi ikke vil eskalere konflikten. Danmark vil gerne bakke op om en stærk europæisk udenrigspolitisk rolle over for Iran,” siger han.

Denne splittelse bunder i, at Danmark og resten af Europa er voldsomt uenige med USA og tilgangen til Iran, fordi Trump har skrottet atomaftalen, og EU vil bevare den, forklarer Lars Erslev Andersen.

”USA er meget kritisk over for, at EU vil opretholde handlen med Iran, samtidig med at USA har sanktioner mod Iran. Det placerer USA og Europa meget forskelligt,” siger Lars Erslev Andersen.

Uden handel er det tomme ord
Atomaftalen fra 2015 betød en øget international kontrol med det iranske atomprogram til gengæld for lempelser af sanktioner og mere samhandel med Iran.

Irans nuværende økonomiske situation lider under de amerikanske sanktioner, der fulgte med, da USA’s præsident, Donald Trump, valgte at trække USA ud af den internationale atomaftale med Iran.

Efter at Trump skrottede atomaftalen med Iran, meddelte blandt andre EU, Kina og Rusland, at de ville holde atomaftalen og dermed også, at de ville fortsætte med at handle med Iran.

Gør de ikke det, er det tomme ord, siger Lars Erslev Andersen.

”Det, man så i månederne efter, at USA indførte sanktioner, var, at mange europæiske virksomheder stoppede deres handel og investeringer i Iran. Det gjorde de, fordi de har større økonomisk interesse i USA end Iran,” siger Lars Erslev Andersen.

Uden samhandel med for eksempel europæiske lande, ser Iran ikke fordele ved at overholde aftalen, forklarer Rasmus Christian Elling.

”Iran har ikke et særlig stort incitament til at blive i atomaftalen, når de andre parter ikke lever op til deres løfter,” fortæller Rasmus Christian Elling.

Rasmus Christian Elling mener, at Instex er vigtigt for iranerne, men vurderer ikke, at de tror på, det vil komme til at redde Irans økonomi.

”Jeg tror, at Iran venter og ser, hvad de får ud af Instex, og om europæerne kan leve op til det, de har lovet. Iranerne vil gerne se, at europæerne sætter handlinger bag deres ord, før de kan bruge det til noget,” siger Rasmus Christian Elling. 

simonkjoller@altinget.dk