Regeringen i mindretal om EU-håndtering

Skal eller bør?

De to små ord får en central rolle, når Christiansborg-politikerne torsdag skal stemme i Folketingssalen. Her står regeringen til at komme i mindretal i en sag om dansk implementering af EU-lovgivning.

Her fremlægger Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti et beslutningsforslag, der kræver mere klarhed om, hvornår lovforslag, der udmønter EU-regler, går længere, end hvad der er aftalt i Bruxelles. Og ikke mindst, hvad det koster, når Danmark går foran.

Er miljøkravene skrappere, målsætningerne højere eller listen over forbudte stoffer længere, end EU-reglerne kræver, ønsker de borgerlige partier, at det altid skal fremgå direkte af lovforslaget.

Desuden skal det stå klart, hvilke konsekvenser det har, hvis Danmark indfører skrappere regler end resten af EU.

”Forslaget skal sikre, at vi ved, hvad vi siger ja og nej til, når vi står i Folketingssalen. Der kan være ting, som kommer via EU-lovgivningen, men der kan også være ting, som den siddende regering gerne vil have med. Det er det vigtigt at have en helt klar opdeling mellem de to ting,” siger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen.

I dag følger det af den generelle vejledning om lovkvalitet i Folketinget, at regeringen alene ”bør” anføre, hvilke dele af et forslag, der er EU-relevant, og hvilke dele der er et udtryk for et regeringsønske om at gå længere, end Bruxelles kræver. 

Blå bloks ønsker, at det altid skal fremgå af et EU-lovforslag, hvilke dele der stammer direkte fra EU-krav, og hvilke der udløber af regeringens egne prioriteringer. Det kan for eksempel være ønsker om strengere miljøkrav eller bedre forbrugerbeskyttelse.

De vil ændre ordlyden i vejledningen om lovkvalitet fra "bør" til "skal".

Partierne i blå blok får støtte fra Enhedslisten. Dermed ser regeringen ud til at blive stemt ned.

Det handler om demokratisk kontrol
Ifølge Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen, vil det blå forslag styrke den demokratiske kontrol med EU-processen.

”Det er vigtigt, at der er en god information til Folketinget, så vi ved, hvordan regeringen har tænkt sig at implementere lovgivningen. Den information, vi får i dag, er ikke altid tilfredsstillende. Det håber jeg, at forslaget kan rette op på,” siger Nikolaj Villumsen.

Selvom Enhedslisten ofte er uenige med de blå partier, når debatten handler om eksempelvis miljøkrav og forbrugerbeskyttelse, afviser Nikolaj Villumsen, at partiet med sin støtte går imod sine egne interesser.

”Vi har ofte en anden holdning end de borgerlige partier til den slags spørgsmål. Tit vil vi støtte, at Danmark sikre bedre forbrugerrettigheder eller miljøbeskyttelse, end vi bliver pålagt i EU. Men samtidig er det et helt grundlæggende demokratisk princip, at vi arbejder for den bedst mulige information til Folketinget om EU-sager,” siger Nikolaj Villumsen.

S: Intet at komme efter
Hos regeringspartiet Socialdemokraterne mener ordfører Jacob Lund, at forslaget fra blå blok er unødvendigt.

Han henviser til, at Erhvervs- og Vækstministeriet netop har udsendt en ny vejledning om blandt andet konsekvensvurderinger af nye EU-forslag. Her fremgår det, at regeringen fremover skal lave en mere detaljerede analyser af, hvad nye EU-regler vil koste i eventuelle byrder for erhvervslivet.

Det kan eksempelvis være, hvis en ny regel begrænser brugen af gødning i landbruget.

Den nye vejledning fra januar i år ændrer dog ikke på, at beregninger på de ekstra krav, som en regering eventuelt måtte lægge oven på EU's minimumskrav, ikke nødvendigvis skal fremgå af lovforslaget. Det er alene noget, der "bør" fremgå. 

Alligevel mener Jacob Lund, at den nye vejledning, gør en forskel.

”Det viser, at der er en opmærksomhed på, at man bør skelne mellem det, der kommer fra EU, og den del, Danmark selv går længere med. Det bør man gøre hver gang. Og når man siger ”bør”, så skal man også argumentere for, hvorfor man i givet fald ikke gøre det,” siger Jacob Lund og konkluderer:

”Derfor er der i min optik ikke en problemstilling her.”

Det argument køber Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti dog ikke.

”Hvis man i den nye vejledning bare laver et genoptryk af en eksisterende formulering, så ændrer det ingenting,” siger hun.

Erhvervslivets kæphest
Det, som i den eksisterende vejledningen hedder ”overopfyldelse,” og som kritikere kalder ”overimplementering”, er et yndet tema for erhvervslivet, når talen falder på EU.

I efteråret lancerede interesseorganisationerne Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer en kampagne for at sætte fokus, at Danmark i deres optik ofte går for langt, når man implementerer ny EU-lovgivning.

Organisationerne fremlagde 17 konkrete eksempler, der blandt andet omhandlede gødningskrav, regler for produktion af økologisk honning og miljøregler for cykelhandlere. Alle sammen eksempler på, at danske særregler ifølge erhvervslivet påfører virksomhederne unødige byrder.

Forsker: Vil kræve mere af Folketinget
Det er dog svært at sige noget generelt om, hvordan Danmark indarbejder EU's regler.

Det fortæller professor ved Københavns Universitet Dorte Sindbjerg Martinsen, der forsker i netop implementeringen af EU-lovgivning.

”Der er ikke noget forskning, der viser, at Danmark i særligt grad overimplementerer EU-lovgivning. De forskningsprojekter, der har været, viser i lige så høj grad, at man underimplementerer lovgivning. Men i virkeligheden er det et meget politisk spørgsmål,” siger hun.

Alligevel er forskeren positiv over for ideen om mere parlamentarisk kontrol med implementeringen af EU-regler.

”Jeg tror det kan bringe noget godt med sig, men det skal følges op med andre initiativer. For eksempel at Folketinget dedikerer flere ressourcer til rent faktisk også at gå ind og kritisk undersøge, hvad regeringen kommer med af information. Og så skal indsatsen vare ved,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Udvalg skal på banen
Dorte Sindbjerg Martinsen foreslår, at både Europaudvalget og fagudvalgene bliver mere aktive i implementeringsfasen. I dag er det ifølge forskeren næsten udelukkende et arbejde, der foregår i ministerierne.

”Der er et stort rum for skøn og fortolkning, når man implementerer EU-regler ind i national lov. De enkelte land får et stort rum til at præge, hvad effekten af lovgivningen bliver. Derfor er det vigtigt, at man som opposition er aktiv og ikke bare overlader den proces til regeringen og dens embedsmænd,” siger hun og tilføjer:

”Den implementering, der foregår i Danmark, er i dag i overvejende grad uden parlamentarisk involvering og diskussion. I et demokratisk perspektiv er det ret betænkeligt.”

Oppositionens beslutningsforslag førstebehandles i Folketinget torsdag 26. februar.

red@altinget.dk