Parlamentets handelsudvalg blåstempler CETA-aftale

BRUXELLES: Den stormombruste handelsaftale mellem EU og Canada får ny medvind efter et flertal i Europa-Parlamentets udvalg for international handel (INTA) tirsdag støttede op om aftalen.

Udvalget, der har ansvar for at bære den såkaldte CETA-aftale gennem Europa-Parlamentet, gav grønt lys til handelsaftalen med stemmerne 25 mod 15.

Dermed tegner der sig opbakning i Europa-Parlamentet til frihandelsaftalen, som nu skal godkendes ved en afstemning blandt alle 751 parlamentarikere. Det ventes at ske til februar.

Den konservative EPP-ordfører, Artis Pabriks, der er hoveordfører på Europa-Parlamentets behandling af CETA glæder sig over tirsdagens resultat.

”I lyset af stigende protektionisme og populisme er parlamentet i stand til – og villig til – at handle på vegne af de europæiske borgere. Jeg står for et stærkt og globalt Europa og for åbne markeder,” siger han i en pressemeddelelse.

Det danske medlem af handelsudvalget Bendt Bendtsen (K) er også glad for resultatet, og håber, at hele Europa-Parlamentet bakker op.

”Det er ganske positivt, at vi kan indgå en handelsaftale med et land, der ligner os så meget, som Canada gør. Det er positivt for små og mellemstore virksomheder, og det er positivt for dansk eksport,” siger han til Altinget.

SF: Uklogt
Tidligere på måneden gav også Europa-Parlamentets miljøudvalg sin støtte til CETA-aftalen. Det samme gjorde udenrigsudvalget i november. Til gengæld har et snævert flertal i parlamentets arbejdsmarkedsudvalg opfordret til at afvise aftalen.

EU-parlamentariker Margrete Auken (SF), kalder det ”uklogt” at ratificere CETA-aftalen.

”Jeg er ikke bange for frihandel, men jeg er nervøs for, at aftalen kan føre til deregulering i Europa. Jeg er ikke sikker på, at vi har fået en ordentlig mekanisme, der sikrer, at vi kan blive ved med at sætte de vilkår for markederne, som vi politisk ønsker os,” siger hun.

Fjerner told
Ifølge EU-Kommissionen vil CETA-aftalen fjerne 99 procent af al told mellem EU og Canada – svarende til cirka 3,7 milliarder kroners told på EU’s eksport årligt. Aftalen indfører samtidig gensidig anerkendelse af kompetencer mellem EU og Canada for eksempelvis arkitekter, revisorer og ingeniører.

Et tredje element i aftalen er, at virksomheder i EU og Canada nu kan byde ind på offentlige udbud på tværs af Atlanten.

CETA-aftalen har fået kritik for, at miljø- og arbejdstagerstandarder vil komme under pres som følge af den øgede frihandel mellem EU og Canada. Samtidig har en kontroversiel mekanisme for investorbeskyttelse sat sindene i kog.

Godkendes CETA af et samlet Europa-Parlament kan størstedelen af aftalen træde midlertidigt i kraft.

Margrete Auken afventer nu, hvordan aftalen vil blive modtaget i EU-landes nationale – og i nogle tilfælde regionale – parlamenter, der også skal ratificere aftalen, inden de sidste elementer kan træde i kraft.

Det er eksempelvis først efter ratificeringen af den kontroversielle investorbeskyttelse tages i brug.

”De får deres cirkus,” siger Margrete Auken med henvisning til den kritik, som EU’s handelsaftaler i stigende omfang synes at blive mødt med i flere EU-lande.

Belgisk veto såede tvivl om aftale
Medvinden til CETA-aftalen i Europa-Parlamentet kommer efter et dramatisk efterår, hvor det i en periode var uklart, om EU overhovedet kunne underskrive aftalen med Canada.

EU-Kommissionen og ikke mindst den belgiske regering måtte derfor kæmpe for at sikre opbakning til aftalen fra særligt den belgiske delstat Vallonien, der truede med at nedlægge veto mod aftalen. 

Læs også: Eksperter: CETA-usikkerhed skader EU’s troværdighed

Til sidst lykkedes det den belgiske regering at få Vallonien og andre kritiske regioner til at opgive deres umiddelbare modstand mod aftalen. Betalingen var blandt andet en erklæring, der ledsager CETA-aftalen. 

Ifølge erklæringen forpligter den belgiske regering sig blandt andet til at teste lovligheden af den kontroversielle investorbeskyttelse i CETA-aftalen ved EU-domstolen.

red@altinget.dk