Parlamentet hvæsser knivene forud for kommissærhøringer

BRUXELLES: Mens den næste formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, stadig kæmper med at få besat de sidste pladser på sit nye kommissærhold, gør EU’s parlamentarikere sig klar til at tage dem under kærlig behandling.

Junckers 27 kommissærkolleger skal til høring i Parlamentet, før Kommissionen kan blive godkendt. Og selv om den foreløbige holdopstilling er tungere end nogensinde før, med fire tidligere statsministre og et hav af ministre og eks-kommissærer, står det klart, at der er lagt i kakkelovnen til ballade for en række af kandidaterne.

Allerede nu kaldes én af dem kvindefjendsk, mens en anden bliver anklaget for magtmisbrug.

Strenge krav til kandidaterne
Ifølge Parlamentets forretningsorden vurderes kandidaterne på baggrund af deres kendskab til det sagsområde, de er blevet tildelt, men også på det, der beskrives som ”deres almindelige duelighed, europæiske engagement og personlige uafhængighed”. 

Det er særligt det sidste, der bliver sat spørgsmålstegn ved hos den irske kandidat, Phil Hogan. I et brev til de øvrige 190 medlemmer af den socialdemokratiske gruppe, S&D, gør den irske parlamentariker Nessa Childers, der er valgt som løsgænger, opmærksom på, at Hogan kommer med anklager om magtmisbrug i bagagen.

Som miljøminister og minister for lokale myndigheder kom han sidste år i problemer, efter han blev fanget i at love borgere i sin valgkreds, at han ville gribe ind i en lokal sag om husning af en familie af irske travellers, en minoritet, der traditionelt har levet et nomadeliv.

Childers, der er valgt som løsgænger, kalder den konservative politikers dømmekraft ”uforenelig” med rollen som EU-kommissær.

Ikke så politisk korrekt
Også den spanske kandidat, Miguel Arias Cañete, er kommet under beskydning, efter han under en politisk debat i foråret fik sagt, at det var svært at diskutere med kvindelige politiske modstandere, fordi han som mand kom til at fremstå, som om han ”misbrugte sin intellektuelle overlegenhed” over for en ”forsvarsløs kvinde”.

Ifølge det danske medlem af den socialdemokratiske gruppe Christel Schaldemose er det en udmelding, som får alarmklokkerne til at ringe.

”Det siger noget om hans menneskesyn, som man godt kan blive lidt bekymret over. Men det handler også om, hvilket politikområde han får. Det er nok ikke menneskerettighederne, vi skal sætte ham til, vel?” siger Schaldemose.

Skal have integritet
Hun finder dog beskyldningerne mod Phil Hogan mere graverende.

”Hvis det er rigtigt, så har han et problem. Og Juncker bør slet ikke stille med sådan en mand,” siger hun og fortsætter:

”I et system, hvor det er meget vigtigt, at vi ikke kan sætte spørgsmålstegn ved en kommissærs uafhængighed, og vi skal kunne være sikre på, at vedkommende ikke misbruger sin magt, så duer sådan noget ikke”.

Søg og erstat
Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti vil ikke udelukke, at der kan ryge en kandidat eller to i svinget, sådan som det også har været tilfældet ved udnævnelsen af Kommissionen de to sidste gange. Her kom der en bytter fra henholdsvis Bulgarien og Italien, efter Parlamentet vendte tommelfingeren ned over for deres kandidater.  

”Der er tradition for, at Parlamentet udser sig et par mål og vise sin styrke. I denne gruppe af kommissærer er der rigtig mange velkvalificerede kandidater, så dem, der har den slags sager på CV’et, er helt klart dem, der vil lyse voldsomt op og med stor sandsynlighed påkalde sig interesse fra Parlamentet,” siger Messerschmidt, der oplyser, at hans konservative gruppe, ECR, først vil drøfte de nye kommissærer på et gruppemøde i næste uge.

Endnu et kvindeproblem
Den nye kommissionsformand har dog et helt tredje problem. På trods af voldsomme bestræbelser har han haft stort besvær med at få medlemslandene til at stille med kvindelige kommissærer og er i skrivende stund kun op på syv, måske otte ud af 28.

Den fremherskende holdning i Parlamentet er, at det ikke er nok. Flere af de store politiske grupper har sendt klare signaler om, at de ikke vil stemme for en samlet Kommission, hvis der ikke er mindst ni kvinder – hvilket er samme antal som sidst.

Det kan betyde, at et eller flere lande skal presses til at udskifte deres kandidat. Alternativet er en alvorlig kollision med de folkevalgte.

”Så tror jeg, vi har et større problem. Det tror jeg også godt, Juncker er klar over,” siger Christel Schaldemose.

 

 

rikke@altinget.dk