Oplæg til folkeafstemning skal være klar til februar

FOLKEAFSTEMNING: Analysen af EU's retsområde forud for en afstemning om retsforbeholdet skal ligge klar kort inde i det nye år. Herefter skal politikerne enes om, hvilke retsakter der reelt skal stemmes om.

Inden danskerne skal til stemmeurnerne, skal det stå helt klart, hvad de siger ja til.

Sådan lyder argumentationen fra de EU-positive partier for, at de har nedsat en analysegruppe til at kigge på hver enkelt gældende retsakt, som Danmark i dag står uden for.

Gruppen skal beskrive den aktuelle status på det retslige område i EU, og hvordan det forventes at udvikle sig i de kommende år. Konkret skal analysen indeholde fakta om forskellen på dansk og europæisk lovgivning for hvert enkelt retsakt. Den skal også forholde sig til, hvilken økonomisk betydning det vil have for Danmark at få en tilvalgsordning.

Ifølge den aftale, som partierne indgik onsdag, skal analysegruppens arbejde være klart 1. februar 2015 – altså om mindre end to måneder. Justitsministeriet oplyser, at arbejdet er allerede sat i gang.

Nødvendigt arbejde
Analysens konklusioner er centrale i debatten for eller imod den tilvalgsordning, der skal stemmes om senest i marts 2016. Ifølge Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa, er det vigtigt med en grundig kortlægning af området før da.

"EU-området for retlige og indre anliggender er det område i EU, hvor lovgivningen har udviklet sig hurtigst de seneste år. Efter Lissabontraktaten er den accelereret under det såkaldte Stockholm-program, hvor der siden 2009 er taget over 170 initiativer med love, rammeaftaler og hensigtserklæringer. Alt må frem i lyset, både positive og negative sider i den kommende udredning, så vælgerne får mulighed for at tage stilling på et klart og ærligt grundlag ved folkeafstemningen," siger han i en pressemeddelelse.

Det skal ske ved, at politikerne ud fra analysen vurderer, om Danmark skal tilslutte sig de forskellige elementer af EU's retspolitik. Det ligger på forhånd fast, at man vil stå udenfor på udlændingepolitikken, og at aftalepartierne vil tilslutte sig den kommende aftale om Europol.

”Så vil vi gennemgå de retsakter, som i øvrigt er der, og diskutere med hinanden, om der kunne være godt for Danmark at være med i dem. Så vil vi lægge det frem for befolkningen, når folkeafstemningen skal finde sted,” sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved præsentationen af aftalen i Statsministeriet.

Politikerne følger tæt
Sideløbende med analysegruppen oprettes der en politisk følgegruppe bestående af EU- og retsordførere fra partierne bag aftalen, der i øvrigt har titlen Danmark i Europol.

Den gruppe skal sikre, at analysearbejdet koncentrerer sig om de vigtigste retsakter, og skal løbende mødes for at blive orienteret om, hvordan arbejdet skrider frem. Som Venstres EU-ordfører skal Jabob Ellemann-Jensen sidde med i følgegruppen.

”Det er mit indtryk, at følgegruppen kommer til at arbejde parallelt, og at vi kommer med en status 1. februar,” siger han.

Hør Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen forklare analysegruppens arbejde her:

Forrige artikel Afstemning om retsforbehold senest i 2016 Afstemning om retsforbehold senest i 2016 Næste artikel Thorning giver dødsstødet til europaaftale Thorning giver dødsstødet til europaaftale