Nye EU-forbehold skal sikre dansk selvbestemmelse

Af Anders Vistisen (DF)
Kandidat til Europa-Parlamentet 

EU står i disse år ved en skillevej.

På den ene side står den britiske premierminister, David Cameron, og kræver en genforhandling og begrænsning af det europæiske samarbejde. På den anden side en række føderalister, som Barroso, Verhofstadt og Reading, der mere og mere åbent taler om at skabe et "Europas Forenede Stater".

I Europa-Parlamentet tales der allerede nu åbent om, at Lissabon-traktaten ikke var vidtgående nok, og man har fra de verdensfjerne glaspaladser i Strasbourg og Bruxelles allerede flere gange krævet nye ændringer i EU's traktatgrundlag.

Det eneste, som skeptikere og jubeleuropæere altså som udgangspunkt kan blive enige om, er at der skal ske ændringer i spillereglerne for EU - nogle ønsker ændringer, der begrænser EU's magt og indflydelse, andre ønsker at styrke EU.

Lad de andre EU-lande sejle deres egen sø
Det, der fra et dansk synspunkt er vigtigt i den forbindelse, er, hvordan vi som land skal forholde os i en sådan forhandling. For traktatændringer er noget, der kun kan ske i enighed. Derfor står Danmark i en stærk forhandlingsposition, når en ny traktat skal skrives, hvis vi altså ønsker at gøre brug af den.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg finder det altafgørende for et forsat dansk medlemskab af EU, at denne forhandling ender fordelagtigt for Danmark og danske interesser. Jeg mener ikke, at vi fra dansk side skal tvinge de andre lande til ikke at gå videre i deres samarbejde, men på den anden side er det også altafgørende vigtigt, at Danmark ikke trækkes længere ind i EU-samarbejdet, men derimod trækker følehornene til os på en række områder.

Vi skal kort sagt tage "Englandsbåden" og lade de andre europæiske lande sejle deres egen sø. Derfor skal det danske forhandlingsveto også være, at en ny traktat ikke binder Danmark på nye områder - samtidig med at vi føjer yderligere mindst tre forbehold til de fem, vi allerede har.

Tre nye danske forbehold 
Tre konkrete forbehold, som jeg finder Danmark bør kræve, er: 1) et udvidet forbehold på rets- og udlændingeområdet, 2) et økonomisk forbehold og 3) et velfærdsforbehold.

Det udvidede rets- og udlændingeforbehold skal gælde for Schengen-samarbejdet, så Danmark igen kan praktisere den grænse- og indrejsekontrol, som vi finder passende. Den skal også gælde på reglerne for den frie bevægelighed, så ingen ikke-EU-borgere kan få opholdstilladelse i Danmark efter EU-regler. Dette ville fx beskytte Danmark for konsekvenserne af den såkaldte Metock-dom.

Det økonomiske forbehold skal friholde Danmark for alle EU-regler inden for finans-, skatte- og rentepolitikken samt holde Danmark ude af bestræbelserne på at indføre fælles obligationer, EMU'ens 1. og 2. fase samt den kommende bankunion.

Det tredje forbehold skal sikre Danmark retten til selv at afgøre, hvilke velfærdsydelser der skal kunne tildeles ikke-danske statsborgere. Altså kort sagt reservere retten til at afgøre, hvem der skal have børnepenge, SU, kontanthjælp, sundhedsydelser m.m., til det danske Folketing.

Som sagt, EU står over for en skillevej. Hvis det danske medlemskab også skal være en realitet i fremtiden, er det afgørende, vi går den rigtige retning, når den nye traktat skal forhandles.

debat@altinget.dk