Ny bog skal puste liv i debatten om EU-Domstolen

"Intet over og intet ved siden af."

Det er titlen på Morten Messeschmidts nye bog og henviser til et citat om Folketinget. Bogen rejser spørgsmålet, om dette stadig er gældende.

Morten Messerschmidt, der er uddannet cand.jur., fremlægger i bogen en lang række afgørelser fra EU-Domstolen og påpeger det problematiske i, at ikke-folkevalgte dommere træffer afgørelser, der har politiske konsekvenser.

"EU-domstolen har altid kastet sig med en sulten appetit over selv meget kontroversielle politiske spørgsmål som udlændingepolitik og senest velfærdsspørgsmålet. Domstolen har spillet en markant politisk rolle inden for områder, som er reserveret politikerne," siger han til Altinget.dk.

Han mener, EU-Domstolen i kraft af sine domme har overført kompetencer til EU, som medlemslandene slet ikke har overdraget.

"Grundloven siger, man kun kan indgå i et samarbejde som EU, hvis det er defineret klart, hvilke beføjelser man overfører. Men EU-Domstolen går hele tiden ud over grænserne, og derfor er det simpelthen et juridisk statskup," siger han.

EU-Domstolen kan ikke selv tage sager op, men afgør retstvister mellem medlemlandenes regeringer og EU's institutioner. Privatpersoner, virksomheder og organisationer kan også bringe sager for EU-Domstolen, hvis de mener, deres rettigheder er blevet krænket af en EU-institution.

En omstridt dom
En af de domme, Morten Messerschmidt behandler i bogen, er den omdiskuterede Metock-dom fra 2008, som betød, at flere fik ret til familiesammenføring i Danmark til trods for det danske retsforbehold, som holder Danmark ude af EU's udlændingepolitik.

Ifølge Morten Messerschmidt betød denne dom, at flere fik øjnene op for det, han beskriver som EU-Domstolens aktivisme. Men han efterspørger, at der også blev reageret på det fra regeringen. Han mener, at man dengang burde have nægtet at følge dommen, fordi Danmark ikke har afgivet suverænitet på dette område.

"Havde man gjort det, så er det klart, at Domstolen og EU-Kommissionen formodentlig var kørt fuldstændig op i det røde felt. Men så havde man i det mindste givet udtryk for sin modstand og på den måde rejst en debat på topmødet, om det virkelig kan være rigtigt, at domstolen kan udvide det antal af områder, hvor vi har afgivet vores suverænitet," siger han.

Han påpeger, flere regeringer fra medlemslandene, herunder Danmark, påpeger over for EU-Domstolen, at en sag slet ikke er inden for EU's kompetenceområde, og derfor bør EU-retten slet ikke behandle det. Men når dommen så alligevel falder, gør regeringerne ikke noget.

"De springer op som løver, men kommer altid ned som lam. Har man den attitude over for domstolen, hvorfor skulle den så gøre noget andet, end den altid har gjort. Hvorfor skulle den pludselig ændre stil, hvis den er vant til, at medlemslandene lader sig klø på maven og ikke i øvrigt gør indsigelser, når der er afsagt dom," siger han.

Løsningerne på bordet
Hvordan man fremadrettet kan undgå domstolens politiske domme, behandler Morten Messerschmidt kort i sin bog. Han peger på, at der i traktakten bør indskrives, at dommerne skal følge lovene og ikke lave dem. Derudover mener han, at såfremt der er et mindretal af dommere, som er uenige med en afsagt dom, skal de have ret til at udtale denne uenighed.

Europaparlamentariker Dan Jørgensen (S) har anmeldt bogen i Weekendavisen og giver Messerschmidt ros. Han er enig i, at der er et demokratisk problem, når EU-Domstolen fører politik, men Dan Jørgensen efterspørger flere løsninger. Han peger selv på politikerne, som skulle blive bedre til at lave mere klar og præcis lovgivning. Men Morten Messerschmidt er ikke sikker på, det er den rette vej.

"Det er selvfølgelig en løsning. Men det er en naiv løsning, når man har 28 forskellige lande med i EU. Når der er så mange lande med forskellige interesser, så er det svært at blive enige om meget detaljerede kompromisser. Der er det naturligt, at man bliver enige om overordnede rammer og mere løse formuleringer, når man laver lovgivning," siger han.

"Der er det dybt problematisk, at domstolen ikke respekterer, at lovgivningen i EU bliver til i kompromisser mellem meget forskellige lande, men i stedet går ind og fylder de løse formuleringer op med lovgivning."

Morten Messerschmidt peger på, at dommerne, i stedet for selv at udfylde huller i lovgivningen, burde bede politikerne om at udfylde hullerne.

Messerschmidts egen indsats
Morten Messerschmidt arbejder selv målrettet med spørgsmålet fra sin plads i Parlamentet.

"Jeg sidder i forfatningsudvalget, hvor jeg er næstformand. Der har jeg blandt andet stillet forslag om dissens - altså at et mindretal af dommere skal have lov til at udtale sig. Det bekymrende er, hvis der er et mindretal, som faktisk mener noget andet, så er det forbudt for dem at udtale sig. Jeg har foreslået, at vi i hvert fald skal indføre ytringsfrihed ved domstolen, sådan at dommere, der kan kende forskel på jura og politik, skal have lov til at udtale sig," siger han.

Han fortæller, at det er noget, som et flertal af partierne i Europa-Parlamentet har sagt god for, at han arbejder videre med.

Til debat i valgkampen
EU og EU-Domstolen har haft Morten Messerschmidts interesse i mange år. Han har også arbejdet med det politisk, siden han blev valgt ind i Folketinget i 2005, hvor han blev EU-ordfører. Han fortæller, at han fornemmer en stigende interesse for EU-Domstolen, også på internationalt plan.

Morten Messerschmidt ønsker, at bogen vil hæve videnniveauet og interessen for Domstolens aktivisme og danne grundlag for en fremadrettet debat. Han mener, at det er et højaktuelt emne på grund af det sidste års domme om danske velfærdsydelser som SU og børnecheck.

Bliver domstolen et tema i den kommende debat til Europa-Parlamentsvalget?

"Ja, det tror jeg. Ikke mindst fordi euro-partierne gerne vil indføre en ny domstol, nemlig EU-patentdomstolen. Med den viden vi har om EU-Domstolens aktivisme, og den måde den arbejder meget politisk på og meget integrationistisk på, er det meget bekymrende, at euro-partierne vil have Danmark med i en ny EU-patentdomstol, inden vi ved, om den kommer til at agere og arbejde på samme måde som EU-domstolen. I det lys kommer det til at spille en rolle og selvfølgelig i forhold til udlændingepolitik og velfærdspolitik," vurderer Morten Messerschmidt.

Bogen "Intet over og intet ved siden af - EU-Domstolen og dens aktivisme" er udgivet af People's Press, og er allerede udkommet. 

red@altinget.dk