Nu tør Nato-landene justere alliancens politiske kompas

På Nato-topmødet i Bruxelles i sidste uge blev stats- og regeringslederne fra forsvarsalliancens medlemslande enige om at igangsætte arbejdet med et nyt strategisk koncept for Nato.

Det strategiske koncept er en af grundpillerne i Nato-samarbejdet og beskrives af eksperter som “det vigtigste politiske kompas for, hvad Nato-alliancen er, og hvad alliancen skal kunne,” og det næstvigtigste dokument efter selve Nato-traktaten, der er Nato’s “grundlov”.

Utrænet kirurg
Det nuværende koncept er fra 2010 og erkendelsen af, at der var behov for et nyt strategisk koncept har stået klart for Nato-landene længe.

“Det har man vidst i lang tid. Stort set lige siden Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2014. Men man var enige om, at man ikke skulle røre ved konceptet så længe Donald Trump var amerikansk præsident,” siger Sten Rynning, professor og prodekan for forskning ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, og fortsætter:

“Du ønsker ikke at åbne rygsøjlen, hvis kirurgen ikke er trænet til at håndtere nervebaner. Det kunne have inviteret til et slagsmål om rationalet bag Nato og det kollektive forsvar, som Trump i forvejen var skeptisk overfor. Der var vedvarende rygter om, at Trump ønskede at trække USA ud af Nato. Det er ikke i sådan en situation, at du åbner det strategiske koncept.”

Den ideelle situation
I januar i år forlod Donald Trump Det Hvide Hus og Joe Biden rykkede ind som USA’s præsident. Og han har en helt anden tilgang til Nato, som gør, at nu tør man godt sætte gang i arbejdet med et strategisk koncept.

“Nu har man den ideelle situation med en amerikansk præsident, som siger, at Nato skal bevares men forandres og udvikles,” påpeger Sten Rynning.

Geopolitisk dagsorden dominerer
Det strategiske koncept fra 2010 indeholder tre ligeværdige kerneopgaver. Kollektivt forsvar, krisestyring og politiske partnerskaber. Det betød at konceptet spændte så bredt, at alle medlemslande kunne se sig selv i det.

Nu dominerer én ting den geopolitiske dagsorden. Det er stormagtsrivaliseringen. Og det er alliancen nødt til at indrette sig efter, pointerer Sten Rynning.

“Man er trådt ind i en ny æra med stormagtsrivalisering. Og der er brug for at prioritere nogle områder i forhold til den rivalisering med Rusland og Kina. Det handler om militært forsvar, men også om cyberforsvar, space og såkaldte “emerging disruptive technologies”. Den slags fanger det nuværende strategiske koncept simpelthen ikke,” forklarer Sten Rynning.

Ude af fokus
Samtidig er der brug for en justering af synet på Rusland, påpeger vicecenterleder og seniorforsker Kristian Søby Kristensen fra Center for militære studier på Københavns Universitet.

“Billedet, som det nuværende strategiske koncept tegner af Rusland, er helt ude af fokus i forhold til den måde, som Nato-alliancen opfatter Rusland på i dag. Rusland bliver omtalt som partner. Og det er der ikke nogen i Nato, der mener, at Rusland er på nuværende tidspunkt,” siger Kristian Søby Kristensen.

Rolle som bagstopper
Et nyt strategisk koncept vil sandsynligvis lægge op til, at de europæiske Nato-lande tager mere ansvar for egen sikkerhed, vurderer Sten Rynning.

“Der kommer til at være en byrdeforskubning, hvor europæerne skal tage mere af det militære forsvar i Europa, da USA mere og mere flytter sit fokus til Asien og Stillehavet,” siger Sten Rynning og fortsætter:

“USA skal stadig være i Europa og have en rolle som bagstopper. Men mere af holdindsatsen skal være europæisk. Det handler både om hvor mange økonomiske ressourcer vi lægger i det, og hvordan vi organiserer ressourcerne.”

Hvordan Europa ser ud
Samtidig kan udarbejdelsen af et nyt strategisk koncept være en kærkommen lejlighed til at se på forholdet mellem Nato og EU efter det store Nato-land Storbritanniens exit fra den europæiske union, påpeger Kristian Søby Kristensen.

“Det kan bruges til, at alliancen tager bestik af, hvordan Europa egentlig ser ud, når Storbritannien ikke er med i EU. Så konceptet vil formentlig også indeholde noget om forholdet mellem Nato og EU,” vurderer Kristian Søby Kristensen.

Pragmatisk småstat
Seniorforskeren regner ikke med, at Danmark vil forsøge at kæmpe hårdt for at få bestemte mærkesager med i det nye koncept.

“Som en traditionel pragmatisk småstat lægger vi os som regel tæt op ad hvad amerikanerne vil. Måske med et par prioriteter i et forsøg på at drejene tingene en lille smule. Og Danmark vil være interesseret i, at Nato fastholder et blik på Rusland og fastholde, at USA har en rolle at spille i det,” forklarer Kristian Søby Kristensen og fortsætter:

“Overordnet set har Danmark en interesse i at alliancen er velfungerende, da vi er så ekstremt bundet op på Nato og den amerikanske sikkerhedsgaranti.”

Nato’s generalsekretær Jens Stoltenberg og hans embedsmænd samt landenes Nato-ambassadører har nu et år til at udarbejde et forslag til et strategisk koncept, som stats- og regeringslederne kan tage stilling til. 

ak@altinget.dk