Novozymes: Regulering af GMO er baseret på forældet logik

I Novozymes har vi med glæde noteret os, at regeringen ønsker at påtage sig lederskab for den grønne omstilling.

Det er positivt for Danmarks internationale rolle, for vækst gennem jobs og eksport - samtidig med at det sænker belastningen på natur og ressourcer.

At omstille samfundet til bæredygtige løsninger vil kræve, at vi tænker på tværs af industrier og investerer i udviklingen af nye teknologier. Men det kræver også en tidssvarende regulering.

Nye teknologier er nødvendige
Verden har brug for ny teknologi, og de store udfordringer inden for landbrug, fødevarer, ressourceforbrug, forurening og CO2-udledning løses kun gennem nye teknologier. Der er især brug for innovation, der kan levere bæredygtige løsninger til landbrugs- og fødevareindustrien.

I en verden med et forandret klima, pres på natur og miljø og voksende befolkninger, er der behov for at producere meget mere mad på et betydeligt mindre areal og med færre ressourcer, end vi gør i dag.

Verdensbanken og FN har her peget på genredigering, som én af 10 teknologier, der vil kunne levere løsninger, som kan bidrage i kampen mod klimaforandringer.

I biotekindustrien bliver nye genteknologier anvendt bredt i forskning og udvikling. Det har den gjort på en sikker måde i årtier, og det har givet os moderne medicin, muligheden for biobrændstoffer, produktion af vitaminer og muligheden for at nedsætte forbruget af kemikalier.

Med de nye teknologier inden for genredigering som eksempelvis Crispr har vi nye værktøjer, som er mere præcise, mere effektive, og som dermed åbner for udviklingen af nye bæredygtige løsninger.

Potentiale for bæredygtige løsninger
Vi har forædlet planter igennem århundreder, og med de nye genteknologier kan vi nu sikre, at vores livsnødvendige afgrøder kan trives i et klima, der ændrer sig.

Også inden for mikroorganismer kan genteknologien give os muligheder for at optimere betingelserne for vores afgrøder, reducere belastninger, udfase kemi og fremme sundhed.

Løsninger, der kan udskifte eksisterende og ikke-bæredygtige løsninger med nye bæredygtige løsninger og dermed bidrage til den grønne omstilling.

Udfordringen i Europa er imidlertid en GMO-regulering, der er baseret på en logik fra 80erne og 90erne, hvor tekniske landvindinger kom med års mellemrum, og som risikovurderer anvendt teknologi fremfor at risikovurdere selve slutproduktet.

EU stilles svagt internationalt
Anvendelsen af genteknologi stiller selvfølgelig krav til os alle i forhold til at sikre, at anvendelsen ikke har negative konsekvenser for menneskers sundhed og naturens egne processer.

Genteknologi bør derfor være omfattet af en regulering, der garanterer sikker og etisk anvendelse, men reguleringen må ikke – som den nuværende – forhindre innovation og udvikling af nye løsninger, der kan bidrage til en bæredygtig fremtid.

Samtidig stilles EU og europæiske virksomheder svagt i den internationale konkurrence, hvilket ultimativt vil betyde en svagere industriel udvikling og dermed også ringere mulighed for at bidrage til den grønne omstilling.

Derfor bakker Novozymes også op om Etisk Råds udtalelse, hvor rådet anbefaler, at reglerne for godkendelse af GMO genbesøges og revideres.

Identiske produkter reguleres forskelligt
Europa-Kommissionens Group of Chief Scientific Advisors udtalte i lyset af EU-domstolens stramning af GMO-reguleringen i 2018, at det eksisterende direktiv bør revideres og være baseret på aktuel viden og videnskabelige dokumentation.

De pointerer samtidig, at det eksisterende direktivs procesbaserede tilgang betyder, at vi ender i situationer, hvor to identiske produkter udviklet ved brug af forskellige teknologier bliver underlagt forskellige godkendelsesprocedurer, fordi de vurderes på baggrund af den teknologi, som er anvendt til at fremstille dem. 

Det svarer i praksis til at tage sin bil til syn og så få den synet på baggrund af de værktøjer, der er brugt til at lave bilen uden at se på om den kan bremse, styre eller forurener for meget.

Og for at gøre forvirringen total, så betyder reguleringen, at to ens biler kan blive vurderet forskelligt afhængig af det værktøj, bilen er lavet med.

Det centrale bør ikke være om bilen er lavet med en hammer eller en skiftenøgle, det centrale bør være resultatet, egenskaberne, sikkerheden.

Dansk regering skal gå foran
En regulering, der er centreret om teknologivalget vil altid være utidssvarende, da den teknologiske udvikling går stærkt.

Derfor vil det være mere oplagt at have en regulering, der vurderer på baggrund af det konkrete produkt og den genændring, der er gennemført, altså en produktbaseret tilgang.

De eksisterende EU-direktiver er ikke egnet til formålet og bør derfor revideres, så reguleringen bliver opdateret og tidssvarende.

Her vil det være naturligt at den danske regering tager konsekvensen af sin egen målsætning om at prioritere bæredygtighed, klima og konkurrenceevne i en og samme bevægelse og går foran i arbejdet for en revision af EU's GMO-direktiv som en af de mulige forudsætninger for en grøn omstilling.

debat@altinget.dk