NNF, L&F og DI: Vi må ikke undervurdere EP-valgets betydning
DEBAT: Meget af den regulering, der omgiver fødevaresektoren, stammer fra Bruxelles. Vi skal derfor sikre, at EU sætter barren højt og ikke lefler for den laveste fællesnævner på det fødevarepolitiske område, skriver Ole Wehlast, Anne Arhnung og Leif Nielsen.
Af Ole Wehlast, Anne Lawaetz Arhnung og Leif Nielsen
Hhv. forbundsformand, Fødevareforbundet NNF, adm. direktør, Landbrug & Fødevarer, og branchedirektør, DI Fødevarer
Midt i en brydningstid går Europa snart til valg.
Brexit ulmer, gule veste protesterer i Frankrig, og politiske spændinger i Italien udfordrer alt sammen fremtidens EU.
I Danmark er der valg til Europa-Parlamentet 26. maj 2019. Det kan man let komme til at glemme midt i al den aktuelle snak om, hvornår vi nu skal til folketingsvalg herhjemme.
Ikke desto mindre er valget til Europa-Parlamentet alt for vigtigt til at negligere i den aktuelle debat.
EU’s betydning for fødevaresektoren
Vi som repræsentanter for medarbejdere og virksomheder i landbruget og fødevaresektoren ved om nogen, hvor vigtigt samarbejdet i EU er.
Rigtigt meget af den regulering, som omgiver landmænd, virksomheder og arbejdstagere i fødevaresektoren, kommer fra EU.
Derfor er det vigtigt, at de danske interesser og synspunkter på fødevareområdet er stærkt repræsenteret i Europa-Parlamentet.
Vi sætter derfor sammen fokus på, hvad der er på spil for landbruget og fødevaresektoren ved vores fælles topmøde 2. april på Christiansborg.
Stærkere sammen
Som organisationer er vi ikke altid enige, men når det gælder landbrugets og fødevaresektorens interesser, er det godt at stå sammen.
Særligt i denne brydningstid, hvor kittet til et samlende EU smuldrer flere steder.
Der er ingen tvivl om, at det danske landbrug og den danske fødevaresektor har stor gavn af et samlet EU med fælles europæiske regler, der implementeres ens på tværs af medlemslandene.
Det gør det enklere at afsætte vores produkter i hele EU, så vores dygtige landmænd, fødevare- og ingrediensvirksomheder kan fokusere på at udvikle fødevarer af høj kvalitet.
Barren skal sættes højt
Vi har en fælles interesse i, at EU på mange af de landbrugs- og fødevarepolitiske dagsordner ikke lefler for laveste fællesnævner, men sætter barren højt – for det gavner de danske interesser.
I Danmark har vi nogle af de mest klimaeffektive landbrug.
Derfor har vi også brug for, at den kommende reform af den fælles landbrugspolitik ikke favoriserer de ineffektive landbrug, der stadig fylder en del uden for Danmark.
Vi har også brug for, at vi i langt højere grad må fortælle de gode egenskaber ved de fødevarer, der produceres her i landet, og vi har brug for, at blandt andet arbejdstagerrettigheder og klima indgår i internationale handelsaftaler, så den fremtidige handel med fødevarer foregår på fair betingelser.
Dansk fodaftryk i Bruxelles
Vi ser frem til at diskutere udfordringerne og mulighederne for landbruget og fødevaresektoren med de danske kandidater til Europa-Parlamentet i den kommende tid.
For det danske landbrug, de danske fødevarevirksomheder og deres medarbejdere vil kunne spille en rolle i løsningen af de europæiske hovedudfordringer omkring mere bæredygtig produktion, bedre folkesundhed, en bedre fødevareforsyning, levende landdistrikter, vækst og jobskabelse i Europa.
For med de udfordringer, vi står med i dag i EU, er der rigtig god grund til at sende et signal om, at vi skal stå sammen om løsningerne – og gerne med et markant dansk fodaftryk.
Rina Ronja Kari: Festskrift for den folkelige EU-modstand
DA og FH: Arbejdsmarkedets parter kan løse EU's store udfordringer
