Niels Fuglsang: Venstre hænger i selen i kampen mod europæisk skattely

Af Niels Fuglsang
Spidskandidat for Socialdemokratiet til Europa-Parlamentet i region Midtjylland

Man kan have vælgerne undskyldt, hvis de er forvirrede over Venstres kurs i forhold til skattespekulation.

Venstres spidskandidat til EU-valget, Morten Løkkegaard, mente for et år siden, at Socialdemokratiets forslag om en fælles EU-bund under selskabsskatten var ”mistænkeligt nem”, mens skatteminister Karsten Lauritzen så sent som i december 2018 afviste, at der overhovedet var behov for en EU-bund.

Men valgkampe er som bekendt højsæson for kovendinger. Løkke lancerede således i sidste måned en ny Venstre-politik på skattespørgsmålet.

Nu ser Venstre et behov for fælles EU-regler for at forhindre et ræs mod bunden, hvor nogle lande spekulerer i at sænke skatten mest muligt, og virksomhederne spekulerer i at flytte overskuddet derhen, hvor de kan betale mindst muligt i skat.

Det er positivt, at Venstre anderkender problemet, for den danske statskasse mister ifølge ny forskning 3,5 milliarder kroner årligt til andre EU-lande, når selskaber laver aggressiv skatteplanlægning.

Skattelylande blokerer lovgivning
Vil det sige, at Socialdemokratiet og Venstre, nu er enige om indsatsen over for skattespekulation i EU, sådan som det er blevet fremstillet i pressen? Desværre ikke. Hvor Venstre nu har fået de rigtige holdninger på hylden, kniber det dog med at støtte de delelementer, der er nødvendige for, at tiltagene overhovedet kan blive til virkelighed. Det drejer sig først og fremmest om to ting.

For det første hænger Venstre i selen i kampen, for det man i skattesprog kalder ”land-for-land- rapportering”. En af årsagerne til, at multinationale selskaber kunstigt kan overføre overskud til skattelylande, er, at de aktuelt ikke skal aflægge regnskab i alle de lande,de har aktivitet i, men i stedet kan nøjes med at aflægge globale og regionale regnskaber. Derfor dukker virksomhedernes overskud sjovt nok ofte op i landene, hvor skatten er lav.

En offentligt tilgængelig land-for-land-rapportering vil gøre det nemmere at følge virksomhedernes skattebetalinger, og sværere for virksomhederne at skjule aggressiv skatteplanlægning. Derfor er det beklageligt, at den Venstre-ledede regering har besluttet, at Danmark ikke skal gå forrest i kampen for forslaget.

For det andet vil Venstre ikke gøre op med de støvede beslutningsprocedurer, der udstyrer europæiske skattelylande som Holland, Irland og Luxembourg med vetoret, når Det Europæiske Råd stemmer om forslag mod skattefusk. Venstre skylder at forklare, hvordan de forestiller sig, at den fælles bund under selskabsskatten kan blive vedtaget med de nuværende stemmeregler på skatteområdet i Det Europæiske Råd.

Lige så længe skattelylande som Holland, Irland og Luxembourg er udstyret med vetoret, lige så længe vil de blokere for vedtagelsen af de nødvendige indgreb mod det angreb på samfundskontrakten, som international skattefusk udgør.

Kamp mod skatteunddragelse
Vi mener, at det fortsat er EU’s medlemslande, der selv skal fastsætte og indkræve skatter. Men hvor landene måske har juridisk selvbestemmelse, når det gælder selskabsskatten, har de i høj grad mistet den reelle selvbestemmelse. Så længe de europæiske skattelylande får lov at fastholde deres skadelige veto, vil Danmark blive ved med at gå glip af skatteindtægter.

Derfor vil vi i Socialdemokratiet kæmpe for at udfordre de europæiske skattelylandes mulighed for at sylte dybt nødvendige tiltag i kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse – for eksempel fælles bund under selskabsskatten.

Hvis regeringen og Venstre fortsat viser sig uvillige til at tage det opgør, er Venstres nye skattepolitiske kurs en ”mistænkelig nem” omgang.

debat@altinget.dk