Mod en føderation af nationalstater

Af Jose Manuel Barroso
Formand for EU-Kommissionen.

I Europa føler mange stadig krisen. Vi træffer vigtige beslutninger, men sandheden er, at vi endnu ikke har overbevist borgerne, markederne eller vores internationale partnere. Der hersker stadig tvivl om, hvorvidt nogle lande er villige til at gennemføre reformer, og andre er rede til at vise solidaritet, således at der ikke sættes spørgsmålstegn ved euroens og det europæiske projekts eksistens.

Europa har brug for en ny kurs. Europa har brug for nytænkning.

Alle i samme båd
I Europa betyder det, at vi først må acceptere, at vi alle er i samme båd. Vi må stå sammen for at opnå den størrelse og effektivitet, der er nødvendig for at være en global aktør og sikre vores værdier i en verden i forandring. Vi har brug for en forpligtende europæisk pagt. Vi må sikre, at der ikke hersker tvivl om vores vilje til at gennemføre reformer sammen. Denne pagt forudsætter en stærk og reel økonomisk union, som bygger på en politisk union.

Der er frem for alt brug for vækst. På nationalt plan betyder det, at der skal gennemføres strukturreformer, som har været udsat i årtier, at særinteresser skal bekæmpes, og at arbejdsmarkedet skal omstruktureres, således at der bliver balance mellem sikkerhed og fleksibilitet. På europæisk plan må vi sætte hårdere ind for at få afskaffet hindringer, hvad enten de er af fysisk, økonomisk eller elektronisk art. Og vi må blive enige om et europæisk budget til at fremme investeringer, vækst og reformer.

Det vil kun fungere, hvis det er rimeligt og retfærdigt. I visse dele af Europa er der store sociale problemer. Jeg er ikke enig i, at den europæiske sociale model er død. Et effektivt socialt beskyttelsessystem, som hjælper folk i nød, er ikke nogen hindring for økonomisk fremgang.

Muligheden er der nu
Overalt i Den Europæiske Union træffes der reform- og konsolideringsforanstaltninger. Der indføres fælles finansielle sikkerhedsnet, og Den Europæiske Centralbank har hele vejen igennem vist, at den står vagt om euroen. Vi har en mulighed dette efterår for at nå et vendepunkt om Grækenland. Hvis Grækenland får fjernet enhver tvivl om landets vilje til reform. Og hvis alle andre lande fjerner enhver tvivl om deres vilje til at bevare Grækenland i euroområdet, kan vi nå det. Hvis Grækenland står ved sine løfter, bør landet blive i vores familie. Det bør blive i euroområdet.

Den mest hastende udfordring er at få sikret euroens integritet. Det er en opgave, som medlemsstaterne og EU-institutionerne, har et fælles ansvar for at løfte. Alle aktører bør respektere Den Europæiske Centralbanks uafhængighed.

Vi må gennemføre den økonomiske og monetære union. Vi må indføre en bankunion og en finanspolitisk union.

Tillid til banker skal genoprettes
Krisen har vist, at selv når banker bliver internationale, forbliver reglerne og tilsynet nationalt. Da tingene så gik galt, var det skatteborgerne, der måtte betale regningen. Denne uge har vi foreslået en fælles europæisk tilsynsmekanisme - et kvantespring - som starten på en bankunion, der skal genoprette tilliden til tilsynet med bankerne.

Europa har også brug for en finanspolitisk union. De økonomiske beslutninger, som én medlemsstat træffer, har konsekvenser for de øvrige. Så vi har brug for et stærkere samarbejde om den økonomiske politik, der håndhæves af Europa-Kommissionen som den uafhængige europæiske myndighed. Kommissionen vil allerede til efteråret offentliggøre et forslag til en styrkelse af den økonomiske og monetære union.

Politisk union nødvendig
En vellykket økonomisk og monetær union fordrer, at vi samtidig opbygger en politisk union. Hvis det skal lykkes, må vi skabe et europæisk offentligt rum, hvor fælleseuropæiske emner kan drøftes og debatteres ud fra et europæisk perspektiv. Det opnås bedst ved at styrke Europa-Parlamentet og ved, at der opstår egentlige europæiske politiske partier. Det vil være et skridt i denne retning, hvis alle europæiske politiske partier peger på deres kandidat til posten som kommissionsformand i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2014.

Politisk union indebærer også at vi skal gøre mere for at udfylde vores globale rolle. Både vores borgere og den ny verdensorden har brug for EU som aktiv og indflydelsesrig aktør. Et EU, der står vagt om sine værdier. Den gruopvækkende situation i Syrien minder os om, at vi ikke kan tillade os at indtage tilskuerens rolle.

Vi bliver nødt til at bevæge os i retning af en føderation af nationalstater. Ikke en superstat, men en demokratisk føderation af nationalstater, som kan løse vores fælles problemer gennem en suverænitetsdeling, der giver det enkelte land bedre mulighed for at tage hånd om sin egen skæbne.

Ny traktat
Det kræver i sidste ende en ny traktat. Der må være en bred debat over hele Europa. Et teknokratiets, bureaukratiets eller diplomatiets Europa er ikke muligt. Et stadig mere demokratisk Europa er den eneste mulighed. Inden det næste valg til Europa-Parlamentet vil Kommissionen fremlægge sine idéer til, hvordan fremtidens Europæiske Union skal se ud. Vi vil fremsætte konkrete idéer til traktatændringer i så god tid, at en sådan debat kan finde sted.

Skønt dybere integration er absolut nødvendig for euroområdet og dets medlemmer, bør det være åbent for samtlige medlemsstater. Det sidste, Europa har brug for, er mure, der skiller os ad.

Så store beslutninger skal medlemsstaterne og deres borgere i tidens løb tage. Vi skal anvende valget til Europa-Parlamentet i 2014 til mobilisere proeuropæiske kræfter. Vi må ikke lade populister og nationalister sætte en negativ dagsorden. Jeg forventer, at alle sande europæere engagerer sig og tager teten i denne debat. For én ting er farligere en antieuropæernes skepsis, nemlig proeuropæernes ligegyldighed eller pessimisme.

Mange vil hævde, at dette er for ambitiøst, at det ikke er realistisk. Jeg er uenig. Den realistiske vej frem er den, der gør os stærkere og mere forenet. Måske er jeg partisk, men i så fald tager jeg håbets parti. Vi kan løfte opgaven. Hvis vi er stolte af at være europæere. Hvis vi løfter i flok. Tidligere generationer har overvundet større udfordringer. Nu må den nuværende generation vise, at den kan løfte opgaven.

(oversættelse: EU-Kommissionen)