Miljøministerens nye vandplaner får ikke det danske vandmiljø i god tilstand

Det får hård kritik fra grønne organisationer, at regeringens udkast til vandplaner ikke får Danmark i mål med centralt EU-krav om godt vandmiljø i 2027. Vi kommer til at leve op til kravene, forsikrer miljøministeren, der varsler flere tiltag senest i 2024.

Miljøminister Lea Wermelins (S) helt centrale plan for den næste store indsats for vandmiljøet, er ikke omfattende nok til at nå EU-målet om god økologisk tilstand i 2027.

For selvom de fem milliarder dyre vandplaner – der blev præsenteret kort før jul – leverer en stribe indsatser, der vil forbedre både vandløb, søer og kystvande, så har ministeren samtidig besluttet, at en del af indsatsen først skal besluttes på et senere tidspunkt – dog senest i 2024.

Og derfor skyller der nu en bølge af grøn kritik ind over regeringens vandplaner.

Både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund er således stærkt utilfredse med planerne.

”Efter vores første læsning af planerne må jeg desværre konstatere, at vi er dybt bekymrede. Vandplanerne skal være løsningen på problemerne omkring vores vandmiljø. Særligt når det gælder landbrugets udledning af næringsstoffer og tilstanden i vores søer, åer og vandløb – men planerne ser langt fra ud til løse de problemer, som de reelt burde,” lyder det fra DN-præsident Maria Reumert Gjerding i en skriftlig kommentar til Altinget.

Samme vurdering kommer fra Torben Kaas, der er formand i Danmarks Sportsfiskerforbund. Han understreger, at han endnu ikke har haft mulighed for at grave sig dybt ned i detaljerne. Men umiddelbart er han ikke begejstret for det udkast, som miljøminister Lea Wermelin sendte i høring kort før jul.

”Vi er milevidt fra at opnå god økologisk tilstand i vores åer, søer, fjorde og kyster. Derfor er det en overraskelse, at der ikke er skruet markant op for indsatserne og tempoet i den tredje, sidste og afgørende plan for vandmiljøet,” siger Torben Kaas, der også mener, at Danmark er på ”kollisionskurs” med EU-reglerne.

Fem milliarder kroner
De såkaldte vandområdeplaner er den tredje generation af de danske vandplaner og har sit ophæng i EU’s Vandrammedirektiv. Det kræver, at man i alle medlemslande opnår god økologisk tilstand i vandmiljøet senest i 2027. Målet er at blandt andet at forbedre forholdene for fiskene i vandløb og søer, samt at undgå den udbredte iltsvind og fiskedød, som er et tilbagevendende problem i danske fjorde og indre farvande.

Der bliver i alt brugt fem milliarder kroner på vandplanerne, hvoraf de fire milliarder er afsat til den kvælstofindsats på 10.400 tons, som blev aftalt i landbrugsaftalen fra oktober. Vandplanerne fastlægger dog også konkrete indsatser for at forbedre forholdene i specifikke søer (især fosfor-reduktion) og vandløbsstrækninger (særligt restaureringer og fjernelse af spærringer). Og planerne har også fokus på at mindske mængden af miljøfarlige stoffer – såsom flourstoffer og tungmetaller – samt på beskyttelse af grundvandet (se mere om de konkrete indsatser i faktaboks nedenfor).

”Vi skal passe godt på vores vandmiljø, og vi er fortsat langt fra målet. Vandområdeplanerne er en grundsten i arbejdet med at forbedre vandmiljøet. Vi foreslår konkrete indsatser dér, hvor vi kender virkemidlerne og ved, at de virker,” lød det om de nye planer fra miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse kort før jul.

Minister varsler flere indsatser og lover at nå i mål
Det står dog allerede klart, at det nye udkast til vandplanerne ikke er nok til, at Danmark når i mål med god økologisk tilstand i 2027. Dertil leveres der hverken nok i forhold til kvælstofudledning fra landbruget eller af de konkrete indsatser i vandløb og søer. Mens der udestår knap 3.000 tons kvælstofreduktion, mangler der ifølge Miljøministeriet fortsat indsatser for 2-3.000 kilometer vandløb. Og tiltagene vil på ingen måde være nok til, at alle de knap 1000 søer, der indgår i planerne når god økologisk tilstand.  

I landbrugsaftalen fra oktober blev det allerede aftalt, at et genbesøg i 2023/24 skal sikre den resterende indsats for at nå helt i mål med kvælstofdelen i 2027. Og i vandplanerne bredes den idé nu ud til de andre områder også. Miljøministeren har i den forbindelse sat gang i en række udviklingsprojekter, der skal danne baggrund for, at man ved genbesøget kan tage større skridt og derved komme helt i mål.

I pressemeddelelsen kort før jul slog ministeren da også fast, at hun agter at leve op til de krav, som EU stiller til det danske vandmiljø.

”Vi skal sikre fuld implementering af vandrammedirektivet, og med landbrugsaftalen har vi fastlagt en ambitiøs indsats mod den allerstørste presfaktor, nemlig kvælstofudledningen,” lød det fra Lea Wermelin.

"Det er simpelthen naivt"
Men hos de grønne organisationer er man ikke overbeviste.

”En stor del af øvelsen med de her vandplaner ser ud til at være at udskyde indsatsen til det planlagte genbesøg i 2023-24 – både når det gælder kvælstofindsatsten og genopretning af vores søer, åer og vandløb – og det er simpelthen naivt at tro, at problemerne kan løses i sidste øjeblik,” lyder det fra Maria Reumert Gjerding.

Også hos Danmarks Sportsfiskerforbund mener Torben Kaas, at regeringen bør skrue mere op for indsatsen allerede nu. Det gælder både i forhold til kvælstof, søer og vandløb. Og i forhold til vandløb påpeger Torben Kaas, at antallet af vandløb i vandplanerne allerede er reduceret fra oprindeligt at omfatte 27.800 kilometer til i dag at udgøre 18.500 kilometer af Danmarks i alt 64.000 kilometer vandløb.

”Og med regeringens udkast kommer vi ikke engang i mål med de 18.500 kilometer. Blandt andet vil der ikke blive taget hånd om flere hundrede ødelæggende spærringer,” siger Torben Kaas.

Spærringer – eksempelvis en dæmning – forringer fiskenes muligheder for at bevæge sig frit i vandløbssystemerne. Det er afgørende for, at fiskebestandene kan trives og formere sig.

L&F: Landbrugsaftalen skinner igennem
Landbrug & Fødevarers miljødirektør Anders Panum Jensen er bestemt ikke lige så kritisk som repræsentanterne fra de grønne organisationer. Han glæder sig først og fremmest over, at planerne ser helt anderledes ud, end man kunne have forventet for et halvt år siden.

”Det er tydeligt, at landbrugsaftalen sætter nogle rammer for kvælstofreguleringen, som skinner igennem i vandplanerne,” siger han og fortsætter: 

”Vi er glade for, at der er fokus på kollektive virkemidler, og at der kommer en grundig second opinion med lokalt funderede analyser. Og så er vi glade for, at man har fokus på marine virkemidler.”

Kæmper for bedre fagligt grundlag
Men landbrugsaftalen har ikke ændret på en grundlæggende modstand mod vandplanerne, som landbruget har haft i årevis. Nemlig, at det faglige grundlag bag både vandløbsindsatsen og kvælstofreguleringen – med landbrugets øjne – ikke er solidt nok:

”Vi er meget kritiske over for det faglige grundlag bag kvælstofmålene, der eksempelvis ikke tager høje for, hvornår på året udledninger fra landbrug og spildevand sker – noget som den internationale ekspertvurdering fra 2017 anbefalede,” siger Anders Panum Jensen og fortsætter:

”Og så har vi i mange år efterlyst en systematisk gennemgang af de vandløb, der er med i vandplanerne. Man har ikke lavet en egentlig analyse af, om vi har for mange vandløb udpeget som naturlige vandløb. Vi mener fortsat, at der er alt for mange vandløb med.”

Anders Panum Jensen understreger dog også, at regeringen skal have ros for at have lyttet til de vandråd, der er kommet med indspark til vandløbsindsatsen.

Vandplanerne er i høring et halvt år og skal vedtages endeligt inden udgangen af 2022.

Altinget har været i kontakt med Miljøministeriet med henblik på at få en kommentar fra miljøminister Lea Wermelin til kritikken i denne artikel. Herfra henvises der til pressemeddelelsen fra før jul.

Forrige artikel Tesfaye skal stå skoleret i EU-Parlamentet om Syrien-udsendelser Tesfaye skal stå skoleret i EU-Parlamentet om Syrien-udsendelser Næste artikel Det sker i EU: Truslen om væbnet konflikt i Europa hænger over Bruxelles Det sker i EU: Truslen om væbnet konflikt i Europa hænger over Bruxelles