Messerschmidt: Tilvalgsordning lister EU's asylpolitik ind ad bagdøren

Af Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med, især Margrete Aukens (SF).

Og det har irriteret de øvrige ”mere-EU-politikere”, at Margrete Auken nu kritiserer de øvrige EU-partier, fordi de har valgt at holde en fælles EU-politik for indvandring og asyl ude af afstemningen 3. december.

”Det er meget dumt af Løkke at blive ved med at påstå, afstemningen intet har med asylsamarbejdet at gøre. Man behøver ikke være særlig intelligent for at opdage, at det er fup," siger Margrete Auken 5. november på Altinget.

Auken har ret
Jeg er nødt til at give Margrete Auken to indrømmelser:

For det første er hun modig, fordi hun ikke lurepasser, men er parat til at konfrontere vælgerne med at sige ja eller nej til en asyl-og indvandringspolitik, styret fra Bruxelles, med alt hvad det indebærer af tvungne kvoter og fælles standarder for modtagelse og indkvartering af asylansøgerne og deres retsgarantier. Det ville højst sandsynligt tilføje EU-partierne et nederlag, men ros til Margrete Auken for at være mere modig end de øvrige ja-sigere.

For det andet er Margrete Auken ærlig. Hun siger ligeud, at ”Et ja kan skabe en vej til at deltage i det fælles flygtningesamarbejde. Ved et nej er der slet ingen vej.” Beklageligvis har Margrete Auken ret.

Ja-partierne har ganske vist i deres fælles erklæring fra 14. december 2014 lovet, at ”den danske flygtningepolitik fortsat skal fastlægges i Danmark”. Men i samme åndedrag lover de også hinanden ”at tilvælge alle Schengen-relaterede retsakter”.

EU-politik ad bagdøren
Hermed har de fem partier afgivet et luftigt, politisk løfte, som skal berolige danskerne om, at de ikke bliver underlagt EU’s indvandringspolitik, men som ikke er juridisk bindende. Men samtidig afgiver de et meget håndfast løfte om at trække Danmark endnu længere ind i Schengen-samarbejdet om åbne grænser. Kan de to løfter forliges? Ikke hvis man skal tro et meget grundigt notat fra Tænketanken Europa, som jo er oprettet for at skabe flertal for et ja:

”Da Danmark er med i Schengen, er det nemlig ikke reelt muligt – modsat udmeldingerne fra Chritiansborg – at gøre udlændingepolitikken til et rent nationalt anliggende”. (…) ”Schengen-samarbejdet griber på en række punkter helt ind i hjertet af udlændingepolitikken. Det betyder, at Danmark fortsat må have åbne grænser og deltage i de fælles regler om stram kontrol ved de ydre grænser. Danmark vil desuden fortsat deltage i EU’s visumpolitik og i dele af den fælles flygtninge- og asylpolitik”, skriver tænketanken i sit notat fra 3. februar, 'Schengen berører også dansk udlændingepolitik', og den advarer ja-partierne imod at tilsløre virkeligheden.

Kontrol med egne grænser
Retsforbeholdet betyder, at Danmark ikke er fuldgyldigt medlem af Schengen. Vi har i stedet deltaget på mellemstatsligt niveau, ligesom Norge. Men Lissabontraktaten betyder, at også Schengen-samarbejdet overgår til overstatsligt samarbejde. Betyder ja-partiernes aftale, at de vil omgå retsforbeholdet på flygtninge- og asylområdet ved at ”tilvælge alle Schengen-relaterede retsakter”?

Schengen-reglerne er reelt ved at blive sat ud af kraft. Den afgørende forudsætning for Schengens grænseløse Europa var, at landene blev sikret tryghed derved, at de ydre grænser blev bevogtet. Det er som bekendt slået fejl på katastrofal vis, og det tjener ikke Danmark, hvis vi i al evighed skal stækkes af Schengen-reglernes formalisme.

De åbne grænsers utopi var umulig fra starten, den blev i årevis undergravet af tyvebander og menneskesmuglere, og er nu løbet over ende af folkevandringens flodbølge og truslen fra islamiske terrorgrupper.

Det bør stå klart for alle, at hvis vi stemmer ja 3. december, giver danskerne også afkald på at tage drastiske men nødvendige skridt for at værne om Danmarks stabilitet og sikkerhed – herunder at tage kontrol med bevogtningen af vores egne grænser.

debat@altinget.dk