Messerschmidt: Forsker ønsketænker om EU-Domstolen
REPLIK: Lektor i statskundskab Derek Beach påstår, at man "bare" kan ændre EU-traktaten, hvis man er uenig med EU-Domstolens afgørelser. Men han glemmer, at det langtfra er lige så enkelt at ændre på lovene i EU, som det er i Folketinget, skriver Morten Messerschmidt (DF).
Af Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet
Jeg skal være den første til at medgive, at det sandelig lyder besnærende, når lektor i statskundskab Derek Beach i et debatindlæg på Altinget skriver, at nationalstaterne har masser af handlefrihed i forhold til dommene fra EU-Domstolen, og at de da ”bare” kan ændre EU-traktaten, hvis de er uenige med afgørelserne. ”Keine Hexerei, nur Behändigkeit”, skulle man altså mene.
Ja, hvis realiteternes verden dog blot var så enkel, som Derek Beach skriver. Men i EU er det jo langtfra lige så enkelt at ændre på lovene, som det er i Folketinget.
Kræver enighed blandt 28 lande
I Danmark kan et flertal til enhver tid ændre enhver almindelig lov – og gør det jo ofte, inspireret af medierne, provokeret af virkeligheden eller af andre overvejelser. Men i EU kræver en ændring, at et kvalificeret flertal af 28 lande - med ofte meget forskellige synspunkter, Europa-Parlamentet samt EU-Kommissionen er indstillet på det. Sammenligningen holder derfor på ingen måde.
Dertil kommer, at mange af vore udfordringer direkte kræver ændringer i traktaten. Og det er typisk en endnu vanskeligere manøvre, idet det forudsætter enighed medlemslandene imellem. Ofte er det jo sådan, at kun et enkelt – eller en gruppe af lande – har interesse i at ændre noget på grund af en enkelstående dom, mens andre lande har en modsatrettet interesse.
Har Polen eller Bulgarien således nogen særlig interesse i et dansk velfærdsforbehold, hvis gennemførelse vil være forudsat af en traktatsændring eller i hvert fald en protokol til traktaten? Nej, næppe. Det samme gælder dommene på udlændingeområdet, som muligvis vil vække begejstring i Italien, men ikke i Danmark og Nordeuropa.
Domstolen forbliver magfaktor
Det hele strander på kravet om enighed. Det er der kun i ganske få tilfælde mulighed for. Derek Beach nævner ganske rigtigt Barber-protokollen, men den slags tilfælde er få. Nej, virkeligheden er, at kontroversielle domme i et medlemsland naturligvis uden videre forhindringer kan føre til ændringer i lovgivningen, men kun inden for rammerne af et medlemsland.
Så snart vi er ude i afgørelser i EU-regi, kræver enhver ændring et helt enormt lovgivningsmæssigt benarbejde. EU-Domstolen forbliver en magtfaktor i EU-integrationen, og jeg vil fortsætte min kritik af Domstolens afgørelser, herunder at offentligheden ikke bliver gjort bekendt med dissens - og dermed får et nødvendigt indblik i tilblivelsen af Domstolens afgørelser.
Tørnæs: Holger K. tegner skræmmebillede af frihandelsaftale
EL: Græsk valg sætter EU på demokratisk prøve
