Messerschmidt: EU-sikkerhedsunion er varm luft

Af Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Lad os også bruge EU til at forsvare os imod den islamistiske terrorisme; men varm luft fra Bruxelles fritager os ikke fra et nationalt ansvar.

Med fanfaren ”Tiden er moden til en ægte sikkerhedsunion”, indleder Altinget en artikel, som – hvis ikke man vidste bedre - beskriver et dynamisk EU, som i årevis har forsøgt at forsvare Unionens grænser mod ulovlig indtrængen og beskytte borgerne imod islamisk terrorisme.

Feberagtig panik i EU
Et EU, som har gjort alt tænkeligt for at få medlemslandenes politi og efterretningstjenester til at samarbejde, men forgæves, for medlemslandene har nægtet at se alvoren i øjnene. Artiklen har dog den nedslående overskrift ”Ny sikkerhedsunion kan sende Danmark ud i kulden”; for igen er det retsforbeholdet, et blylod om Danmarks fødder, som forhindrer os i at få glæde af al den energi og dynamik nede i Bruxelles.

Men sandheden er jo, at EU i årevis har brugt flere kræfter på at nedbryde de indre grænser og på at diktere rettigheder til indvandrere på bekostning af nationalstaternes selvstændighed, end på at udvikle et robust forsvar imod islamisk terror. Sandheden er, at det politisk korrekte EU har nægtet at sætte tæller og nævner på de trusler, vi står overfor.

Nu har masseindvandringen afsløret svagheden ved EU’s politiske prioritering. Efter at have brugt politisk energi på at udskamme og true lande som Polen og Ungarn, handler EU-apparatet nu i feberagtig panik. Efter selv at have fragtet hundredtusinder af migranter over Middelhavet, indgår EU på sine knæ en ydmygende aftale med Tyrkiet.

Står Danmark i vejen?
Også jeg anser EU’s tilstand for at være værre end nogensinde, og det fryder mig ikke, for truslen fra indvandring og terror går jo også ud over mit eget land. Men jeg aner stærk skadefryd i lektor Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensens udsagn, når han i Altinget roser EU’s nye dynamiske anti-terror-tiltag:

”Det er så højt prioriteret, og det er så vigtigt, at det kommer til at fungere, fordi EU virkelig føler et ansvar for, at det skal være sikkert at være borger i EU. Og dér står vi bare i vejen. Vi er det svage led i kæden,” siger han. Meget tyder ellers på, at det er den belgiske efterretningstjeneste, som er det svage led i kæden? Den kæde, som i øvrigt blandt andet består af pivåbne grænser, som islamisterne bag Paris- og Bruxelles-massakrerne kunne krydse i ro og mag? Mon ikke lidt effektiv grænsekontrol kunne have opsnappet nogle af de hundredvis af hjemvendte Syrien-krigere?

Men hvis de øvrige EU-lande virkelig vil straffe Danmark for sit retsforbehold, så ser det slemt ud for samarbejdet. Hvilken interesse har EU dog i at besværliggøre Danmarks adgang til fingeraftryk-databasen EURODAC eller af den snarlige ”opdatering” af Schengens informationssystem? Og jeg vil minde om, at det er den rød-grønne og liberale blok i Europa-Parlamentet, som gennem knap seks år forhalede en beslutning om et flypassagerregister – som vi bør få en aftale om at deltage i - og ikke Danmark.

Et nationalt ansvar
Jeg skal ikke håne, at EU-eliten omsider tager de europæiske landes borgeres frygt og vrede alvorligt.

Dansk Folkeparti vil konstruktivt indgå i enhver form for samarbejde med andre lande – også gennem EU’s institutioner – som giver os en stærk hånd i kampen mod de islamiske terrorister.

Men at proklamere endnu en ”union” gør det ikke; resolut og fælles optræden i Europa tager lang tid at opbygge, og hvert lands regering har først og fremmest et ansvar over for sine egne borgere.

debat@altinget.dk