Ny lov om tidsregistrering er ikke en tilbagevenden til stempeluret
Det har høstet kritik, at en ny lov lægger ansvaret for tidsregistrering over på arbejdsgiverne. Men loven sikrer tværtimod et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, så man kan holde til et langt arbejdsliv, skriver Bente Sorgenfrey.
En ny lov kræver, at arbejdsgiverne registrerer lønmodtagernes arbejdstid fra 1. juli 2024, og det har skabt både tilfredshed og stramme miner blandt arbejdsmarkedets parter, og det er jo altid spændende.
Men først skal vi kigge flere år tilbage for at finde baggrunden for denne nye lov, der har skabt så meget ballade.
Europa-Parlamentet og Rådet (stats- og regeringscheferne) vedtog 4. november 2003 et direktiv vedrørende visse aspekter af tilrettelæggelsen af arbejdstiden – det vi i daglig tale kender som Arbejdstidsdirektivet.