Live-tv: Det danske EU-formandskab og EU's globale rolle

LIVE: Følg med på EUsee, når der mandag 18.15-19.00 sendes live tv-debat om det danske EU-formandskab og EU's globale rolle.

Hvordan fører EU den bedste udviklingspolitik, hvordan kan vi sikre fred, stabilitet og demokrati i omverdenen, og hvorledes kan EU holde sig konkurrencedygtig i en globaliseret verden med mange nye og større spillere? Og hvordan vil det danske EU-formandskab gribe de globale problemstillinger an?

Det er nogle af de spørgsmål, som bliver diskuteret, når Altinget.dk bringer live tv-debat under overskriften "Danmark i førersædet: EU som global aktør". 

På Altinget | EU's tv-kanal EUsee kan man følge med direkte fra debatmødet i Europa-Huset i mandag 12. december fra klokken 18.15-19.00, hvor vi transmitterer live.

Aftenens vært er Altinget.dks chefredaktør, Rasmus Nielsen, og debattørerne inkluderer blandt andre udviklingsminister Christian Friis Bach (R), forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke Trine Pertou Mach og chef for EU og den internationale afdeling i Dansk Erhverv Kristoffer Klebak.

Arrangementet er støttet af Nævnet for fremme af oplysning og debat om Europa.

Forrige artikel Altinget.dk køber nyhedsbrev af Ingeniøren Næste artikel EU's svagheder fra et centraleuropæisk perspektiv EU's svagheder fra et centraleuropæisk perspektiv