Landbruget skifter ansigt i Bruxelles
INTERVIEW: Landbrug & Fødevarers nye chef i Bruxelles efterlyser et Europa, der ikke er bange for sin egen skygge, og som vil føre en fødevarepolitik, der åbner kontinentet op i stedet for at lukke sig om sig selv.
Der var engang, hvor landbrugets hoflobbyist i Bruxelles var en person, der primært beskæftigede sig med krydsoverensstemmelsesregler, enkeltbetalinger og andre ting, som det kræver en EU-ordbog i jordbrugsslang at sætte sig ind i.
Sådan er det ikke længere. Annette Toft, der er ny chef for Landbrug & Fødevarer i Bruxelles, kommer fra et job som organisationens direktør for forskning og fødevarer, hvor hun har haft langt mere med innovation, kost og ernæring at gøre, end med de mere spidsfindige detaljer i for eksempel den reform af den fælles landbrugspolitik, der lige er blevet klappet af i EU-land.
Ved at placere netop hende i unionens hovedstad markerer erhvervet lidt af et skifte i sit EU-fokus.
"Det er klart, at man ikke ville gøre det, hvis vi stod midt i en landbrugsreform. Og det er stadig meget vigtigt for Danmark at holde øje med, for eksempel hvordan de andre lande gør, når de implementerer den nye landbrugspolitik. Men når den nu er færdigforhandlet, så er der mange andre ting, som vi altid har interesseret os for, og som jeg virkelig ved noget om, som kan få et løft," siger Annette Toft, da Altinget l Politik møder hende på hjørnekontoret med udsigt over Europa-Parlamentet, hvorfra Landbrug & Fødevarer bedriver sin lobbyvirksomhed.
Gammel kending i EU-hovedstaden
Selv om 54-årige Annette Toft er nytilflytter til byen, er hun ikke ubekendt med hverken EU-systemet eller miljøet omkring institutionerne. Hun er formand for en arbejdsgruppe om kost og ernæring i det europæiske landbrugs paraplyorganisation COPA-COGECA. Hun sidder med i en interessentgruppe under det Europæiske Fødevaresikkerhedsagentur (EFSA) og er lige nu en del af et fremtidspanel i Kommissionens sundheds- og forbrugergeneraldirektorat, der ser på, hvordan europæernes levevilkår ser ud i 2050.
"De sidste 15 år har jeg været i Bruxelles flere gange om måneden. Så det er ikke så svært i forhold til lovgivningen og systemet. Jeg kender folk. Det nye er, at flyttemanden snakker flamsk, og at det er en god dag, hvis jeg kan finde den lige vej fra min lejlighed til kontoret," siger Annette Toft.
Med hende ved roret bliver der stadig fokus på de støttekroner til landbruget, som hvert år hentes ud af Bruxelles. Men der er en anerkendelse af, at ting som fødevaremærkning, pesticidregulering, energipolitik, klimaforskningssamarbejde og globale frihandelsaftaler fylder stadig mere og har stor indflydelse på erhvervets rammebetingelser.
Hun ser sin rolle som en brobygger mellem Bruxelles og kontoret i København, hvor hun kommer til at være flere gange om måneden.
"Jeg skal i bund og grund gøre det, som dem på Axelborg og medlemmerne vil have," siger hun.
Problemknuser og lovpåvirker
Det er kontoret i Bruxelles, som Danmarks største frøproducenter ringer til, når EU-Kommissionen præsenterer en ny forordning, som de mener er en bombe under deres forretning. Det er her, Mejeriforeningens folk kæmper for at få EU til at udfase mælkekvoterne så hurtigt som muligt, og det er herfra, erhvervet de sidste par år har brugt store ressourcer på at få deres interesser repræsenteret i den reform af landbrugspolitikken, der træder i kraft ved udgangen af året.
Dermed kommer hendes job både til at handle om at påvirke lovgivning fra start til slut og om at tage sig af uforudsete problemer, som dukker op undervejs.
"Nogle gange bliver det det lange træk, og så skal der være noget, hvor vi pludselig får blodet lidt i kog. Det bliver nødt til at være en kombination. Ellers er det ikke sjovt. Men derudover bliver det mit job at bygge alliancer med kolleger fra andre landes kontorer og få en fornemmelse for, hvad de interesserer sig for," siger hun.
Nye ansigter i Bruxelles
Samtidig ser Annette Toft frem til et 2014, der bliver domineret af kampen om, hvem der skal bestemme i EU i de næste fem år og dermed hvilke nye lovgivere, hun og hendes kolleger skal forsøge at påvirke. Først kommer et nyt sæt parlamentarikere på valg til foråret. Derefter kommer det til at handle om, hvem der skal sidde i spidsen for EU-Kommissionens lovmaskine. Hun gør klart, at meget afhænger af, at de rette folk bliver placeret på de vigtige poster.
"Der er en mulighed nu med en ny kommission og et nyt parlament for at få sat gang i noget nyt. Og rigtig mange lande i EU har brug for et spark og noget ny energi".
"Tænk hvis man fik en ny kommissionsformand, som ville tale fremtid og arbejdspladser i stedet for hele tiden at tale restriktioner. Lige nu handler det hele om at stramme reglerne, beskytte sig og sætte mure op. Det ville være så velkomment at få nogen, der trækker i en anden retning, siger hun."
Annette Toft mener, at Europa befinder sig for meget i defensiven og forsøger at lukke sig om sig selv, blandt andet med stramme krav til miljø, dyrevelfærd og fødevarekontrol.
"Det er ikke fordi, man ikke skal passe på jorden, naturen, skovene og havene. Men det vil være godt fremad at tænke samlet, så man også sikrer konkurrencekraften," siger hun.
"Folk er mere optaget af at passe på deres hjemmemarkeder, end de er til at tænke: "Vi er dygtige. Vi kan noget. Vi tør konkurrere med de andre regioner i verden". De tænker: "Hvis bare vi kunne sørge for, at vores egne italienske borgere kun købte italiensk, så ville det være virkelig godt". Det kan man jo aldrig som dansker synes er godt nok," siger hun.
"Hvis man lige kunne få lidt mere perspektiv på, så ville det være fint".
EU nedtoner kritik af dansk økonomi
Tidobling af øst-studerende i Danmark
