Kulturen kan sagtens tåle frihandel
DEBAT: Som danskere og europæere bør vi ikke udelade kulturen som forhandlingstema mellem Europa og USA. Frihandel og kultur-åbenhed er - med et amerikansk udtryk - en win-win-situation!
Af Morten Løkkegaard (V),
Næstformand i Europa-Parlamentets Kulturudvalg og medlem af Indre Marked-udvalget
Er handel og kultur hinandens modsætninger?
Selvfølgelig ikke. Men ikke desto mindre kunne man få den fornemmelse, når man ser, hvordan et klart flertal i Europa-Parlamentet forleden stemte for at udelade kulturen som forhandlingstema, når Europa og USA forhåbentlig snart forhandler om en historisk frihandelsaftale.
En kampagne, ledet af franskmændene, på tværs af de politiske grupper, havde held med at sprede frygt for, at europæisk (læs: fransk) kultur bliver rendt over ende af Hollywood, hvis kulturen bliver en del af forhandlingerne.
Fransk frygt er ubegrundet
Frygten om, at kulturen taber til kapitalen og de onde amerikanere, er nem at nære, når man som franskmand, italiener, eller spanier føler sig tromlet af de stærke, nordlige økonomier.
Men det er forkert, både sagligt og politisk.
Det transatlantiske økonomiske samarbejde står allerede for mere end halvdelen af verdens BNP, knapt 50 procent af verdenshandelen og mere end 14 millioner jobs årligt.
En frihandelsaftale mellem USA og EU vil betyde et BNP-løft på 0,5 procent. Det lyder måske ikke af meget, men det dækker over hundredtusindvis af nye arbejdspladser, 20-25.000 alene i Danmark.
Og nu skal det være: I december 2011 tog præsident Obama og kommissionsformand Barroso første skridt imod en kickstart af forhandlingerne. Fra europæisk side har taktikken været "at lade alt komme på bordet". Og den taktik lykkedes da også, indtil Europa-Parlamentet - med vanlig mangel på elegance - tromlede en resolution igennem, hvor kulturen (musik og film) pludselig undtages, "for at beskytte den kulturelle og sproglige mangfoldighed i EU-landene".
Men er der grund til at frygte den voldsomme og dominerende amerikanske kultur?
Nej, selvfølgelig ikke. Man skal selvfølgelig være både blind og døv for ikke at have bemærket, at USA er verdens suverænt mest dominerende kultur.
Men betyder det, at Europa ikke hævder sig kulturelt? Nej! Aldrig er der solgt så mange biografbilletter til europæiske film. Nordisk og dansk film og tv er i absolut verdensklasse, svenske krimier sælger millioner af billetter.
Europæisk filmstøtte er ikke i fare
Hvorfor er filmindustrien så med på heppe-holdet og den franske kampagne for at holde kulturen væk fra forhandlingsbordet? Det skyldes frygten for at miste den udbredte filmstøtte, som er et europæisk særkende, og som danske filmskabere har nydt godt af i årevis.
Men støtteordningerne, som vi i Venstre i øvrigt støtter helhjertet, er IKKE i fare. Støtten er beskyttet af EU's traktat og regelsæt, og artikel 10 i Europa-Parlamentets resolution forleden henviser direkte til det faktum.
Der er altså intet at være bange for, hverken som franskmand eller kulturelsker. En frihandelsaftale med USA vil ikke true den succesfulde kulturstøtte.
Vi står med en historisk chance for at skabe en livgivende økonomisk vækst i et trængt Europa, og en USA-EU-frihandelsaftale vil være den suverænt stærkeste motor i kampen for en kickstart af økonomien.
Som danskere og europæere bør vi være lige så åbne og modige kulturelt, som vi er med vores økonomi. Man tør vel næsten ikke bruge frasen, men jeg gør det alligevel: Frihandel og kultur-åbenhed er - med et amerikansk udtryk - en win-win-situation!
Flere folkeafstemninger på vej?
EU skal støtte vækst - ikke tyrefægtning
