Krav om opdatering af Danmarks 15 år gamle EU-politik følger med ind i ny valgperiode
Det lykkedes ikke regeringen at forhandle en ny europapolitisk aftale på plads inden valget. Men der er behov for en opdatering af Danmarks EU-politiske linje, lyder det fra et stort flertal på Christiansborg.
BRUXELLES/KØBENHAVN:
Det er snart 15 år siden, at grundlaget for den politik, Danmark fører i EU-regi, blev nedfældet.
Siden da har en finanskrise, en eurokrise, en flygtningekrise, Brexit og Ruslands invasion af Ukraine for alvor rystet posen i det europæiske fællesskab, uden at det afspejles i den såkaldte europapolitiske aftale, der har fungeret som rettesnor for skiftende danske regeringer.
Det var planen, at aftalen skulle genforhandles i denne valgperiode. Efter statsminister Mette Frederiksen (S) nu har udskrevet valg, er det stærkt usandsynligt, at det kommer til at ske.
Ønsket om at få en ny fælles forståelse for, hvilken linje en kommende dansk regering skal lægge i Bruxelles, ser dog ud til at overleve også på den anden side af et folketingsvalg.
Både Socialdemokraterne, Radikale, SF, Venstre og Konservative, der sammen med det nu hedengangne Ny Alliance står bag det eksisterende forlig, støtter, at der skal forhandles en ny aftale på plads i den kommende valgperiode.
”Vi skal have et fælles grundlag at arbejde på i Folketinget. Og det er uanset, om det er en rød eller blå regering,” siger Venstres EU-ordfører, Kim Valentin.
Samme toner lyder fra Konservative.
”Der er sket utroligt meget i Europa og i EU siden den seneste aftale. Derfor er der virkelig brug for, at vi har en bred aftale omkring, hvad er vores strategi, plan og position i forhold til EU,” siger EU-ordfører Katarina Ammitzbøll.
Afgørende aftale
Ambitionen om at lande en ny europapolitisk aftale var nedfældet i det forståelsespapir, som SF, Radikale og Enhedslisten tilbage i 2019 udformede sammen med S-regeringen som grundlaget for at kunne støtte statsminister Mette Frederiksens (S) regering.
Det var der ifølge SF’s Anne Valentina Berthelsen en god grund til, fordi det er et vigtigt dokument, der har behov for at blive opdateret.
”Selvfølgelig er den afgørende, for vi bruger den europapolitiske aftale og Danmarks kurs på EU-politikken sådan overordnet set i vores forhandlingsprocesser i Europaudvalget. Det er vigtigt for at vise vores samarbejdspartnere i EU og andre medlemslande, hvad Danmark står for, og hvor det er, vi mener, at vi skal hen med EU fra nu af,” siger SF’s EU-ordfører.
En kæmpe fejltagelse
Venstre er ikke tilfreds med, at det ikke er sket mere i de over tre år, som regeringen har siddet ved magten.
”Det er en kæmpe fejltagelse, at regeringen ikke lagde ud med at lave en europapolitisk aftale. Så havde vi kunnet forberede arbejdet med forsvarsforbeholdet på en hel anden måde. Vi kunne også have haft en samtale om, hvordan vi viser lederskab, hvordan vi laver samarbejde, hvordan vi får danske virksomheder, som går foran på den grønne omstilling, ud bedre i Europa. Der er rigtig mange ting, som vi kunne have været fælles om, men som regeringen har valgt at lave enegang på," siger EU-ordfører Kim Valentin.
Han vil ikke forholde sig til, hvorfor Venstre ikke selv gjorde det, sidst partiet stod i spidsen for en regering, fordi det var før hans egen tid på Christiansborg.
Allerede sidste år anklagede Venstre og en række andre partier udenrigsminister Jeppe Kofod (S) for nøl.
{{toplink}}
Det afviste ministeren dog. Han henviste til, at han først ville åbne forhandlingerne, når han havde fået input fra både en række hjemlige EU-debatter og den såkaldte Konference om Europas fremtid, der hentede ideer til EU’s udvikling fra EU-borgere, civilsamfund og politikere på tværs af de 27 lande, og som blev afsluttet i foråret. Siden har andre faktorer også spillet ind, meddeler han i en skriftlig kommentar til Altinget.
”Arbejdet med at udfærdige selve aftalen blev forsinket på grund af først covid-krisen og siden afstemningen om forsvarsforbeholdet. Det ville være useriøst at forhandle om en ny aftale, inden vi kendte resultatet af en så afgørende begivenhed i dansk europapolitik,” lyder det fra Jeppe Kofod (S).
Han understreger, at han er helt klar til at forsætte arbejdet også efter et valg.
”Der er brug for at sætte en fælles retning for vores EU-politik i den brydningstid, vi står midt i. Derfor vil jeg arbejde målrettet efter, at der bliver indgået en ny europapolitisk aftale – også selvom det ender med ikke at blive i denne valgperiode,” siger udenrigsministeren.
Brug for en deadline
Hos Radikale Venstre glæder EU-ordfører Anne Sophie Callesen sig over den brede opbakning til at finde nyt EU-politisk fodslag.
"Det vil være en hjælp for en regering og også for de embedsmænd, der forhandler på Danmarks vegne, at have en opdateret aftale i hånden, så man ved, hvad det er for en slagretning, man gerne vil i," siger hun.
Hun gør samtidig klart, at der denne gang skal være en meget tydeligere deadline for, hvornår sådan en aftale skal være på plads, så den ikke ender i det, hendes og flere andre partier har beskrevet som en syltekrukke, som det var tilfældet i denne valgperiode.
”Efter et valg ville det være godt at blive enige om en tidslinje for det her, så vi kommer i gang,” siger Anne Sophie Callesen.
Nye Ruslands-sanktioner på plads
Topmøde: Europas ledere sætter gang i forhandlinger om fælles opkøb af gas
