Kommentator: Præsidentpaladset i Ankara undgår Kofods opmærksomhed

REPLIK: EU's troværdighed er på spil, når udenrigsministrene sanktionerer Hviderusland, men behændigt undgår Tyrkiet og Erdogans diktatoriske og ekspansionistiske stil, skriver Robert Ellis.

Af Robert Ellis
Tyrkiet-kommentator og medlem af advisory board i Vocal Europe i Bruxelles

Det er på tide, at Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vågner op og opdager, at der findes en verden uden for hans firkantede briller.

1. oktober gik Kofods meningsfælle, Erik Boel, i rette med mig på grund af min kritiske indstilling over for Erdogans Tyrkiet. Han medgiver, og det er jeg glad for, at jeg tidligere end de fleste så de autoritære træk i præsident Recep Tayyip Erdogans Tyrkiet og forudså, at det politiske islam ville tage overhånd.

Tidligere i Kristeligt Dagblad har jeg sammenlignet Erik Boel med en figur fra Alice i Eventyrland, der lever i en spejlvendt verden, men jeg må desværre holde fast i min kritik.   

Tyrkiet er slet ikke vestvendt
Boel gentager det samme mantra fra dengang, at Danmark og EU har en grundlæggende sikkerhedspolitisk, økonomisk, menneskelig og kulturel interesse i et stabilt, vestvendt Tyrkiet.

Men det er endnu ikke gået op for Boel, at Tyrkiet har ændret sig i mellemtiden, og landet er langt fra at være stabilt og vestvendt. Tværtimod er Tyrkiet på randen af økonomisk kollaps, og under Erdogans efterhånden diktatoriske styre har landet kastet sig ud i udsigtsløse og omkostningskrævende militære eventyr i Syrien, Libyen, Irak og Azerbaijan.

Hensigten er blandt andet at hæve præsidentens prestige på hjemmefronten, som hastigt er dalende i takt med økonomiens kollaps, ved at oppiske en patriotisk, nationalistisk stemning. Samtidig slås der hårdt ned på enhver form for kritik, og modstandere retsforfølges og stemples som terrorister.

For eksempel er 59 ud af 65 borgmestre fra det kurdiske oppositionsparti HDP fjernet som optakt til et hurtigt valg, og oppositionspolitikere er blevet arresteret. I en tilbagevenden til "den beskidte krig" i 1990'erne blev to kurdiske bønder kastet ud fra en helikopter, og fire journalister, der skrev om episoden, er tilbageholdt.

Der er forskel på præsidenter
Med hensyn til landets vestvendte orientering har Tyrkiet lige afprøvet dets russiske S-400 missilforsvarssystem ved Sortehavet.

EU's udenrigsministre er blevet enige om at sætte Hvideruslands præsident på en sanktionsliste, og i den anledning udtalte Jeppe Kofod, at "jeg er rigtig glad for, at vi i dag er enige om at sætte Lukasjenko på sanktionslisten. Han hører ikke til i et præsidentpalads. Han hører til på en sanktionsliste".

Men ikke et ord om indehaveren af det funklende nye palads i Ankara, som behændigt er undgået Kofods opmærksomhed. I forholdet til regimet i Tyrkiet står EU's troværdighed på spil. På EU's topmøde i begyndelsen af måneden blev der enighed om at indføre sanktioner mod 40 embedsmænd, men ikke Lukasjenko.

Ved samme lejlighed var der enighed om at udsætte sanktioner mod Tyrkiet til december på grund af kandidatlandets aggression mod Grækenland og Cypern i det østlige Middelhav. Men ifølge tre diplomater og en EU-embedsmand har EU's politik over for Tyrkiet spillet fallit.

Tysklands kansler, Angela Merkel, er af oplagte grunde en fortaler for "dialog" med Tyrkiet, og Tyrkiet spiller med. Af frygt for en konfrontation har EU tilbudt en udvidet toldunion, at droppe visumkrav og flere penge til syriske flygtninge, men Tyrkiet fortsætter ufortrødent med sin ekspansionspolitik.

Erdogans del-og-hersk-politik
I juli kom det tæt på et sammenstød mellem Grækenland og Tyrkiet omkring den lille ø Kastellorizo ud for den tyrkiske sydkyst. Inden EU's topmøde trak Tyrkiet sit forskningsfartøj og ledsagende krigsskibe tilbage, men nu styrer fartøjet igen mod Kastellorizo med slukket transponder.

Græske krigsskibe står klar til at tage imod, og Grækenland har opfordret EU til at støtte. Derimod har Tyrkiets præsident, Erdogan, i et videoopkald til kansler Merkel opfordret EU til ikke at ofre dens overordnede interesser til fordel for nogle få medlemslandes mindre interesser. Det er et oplagt forsøg på at gentage Erdogans del-og-hersk-politik, som er lykkedes for ham i andre sammenhænge.

Derfor vil det være interessant at se, hvorvidt Danmark spiller med på den galej, og om Kofod og Boel fortsat melder sig i koret af Erdogans villige håndlangere.    

Forrige artikel Facebook-chef: EU burde rive digitale mure ned – ikke bygge nye Facebook-chef: EU burde rive digitale mure ned – ikke bygge nye Næste artikel Dansk Metal: Den gode, den onde og den grusomme model for en europæisk mindsteløn Dansk Metal: Den gode, den onde og den grusomme model for en europæisk mindsteløn