S: SF's kritik af regeringens EU-politik er noget vrøvl
SF's Kira Marie Peter-Hansen kritiserer regeringen for at latterliggøre EU-samarbejdet, og at regeringen ikke formår at få indflydelse. Men det er langt fra tilfældet, når man kigger på de seneste års samarbejde i EU, skriver Jens Joel (S), som understreger, at et stærkt EU kan være svaret på meget, men ikke alt.
I Socialdemokratiet kæmper vi for et stærkt og solidarisk europæisk samarbejde, hvor vi sammen løser de store, grænseoverskridende udfordringer.
Kampen mod klimaforandringer og skattely, et indre marked, der gavner lønmodtagere og virksomheder, og stærk regulering af de multinationale techgiganter. For ikke at tale om en solidarisk politik, hvor vi investerer os ud af krisen, præcis som vi har gjort med succes herhjemme.
Heldigvis i et godt, tæt og konstruktivt samarbejde med såvel Folketinget som de danske europaparlamentarikere. Netop derfor gentog statsministeren, Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale, at Danmark skal være i hjertet af EU, og at verden har brug for et stærkt Europa, som hun også tidligere har sagt.
Derfor ærgrer og undrer det mig, at SF's Kira Marie Peter-Hansen i sin status over tiden som europaparlamentariker kritiserer regeringen for at latterliggøre EU-samarbejdet og være på bagkant i EU-samarbejdet. Det er noget vrøvl.
Indflydelsesrige alliancer
Det første eksempel, der fremhæves, er barselsdirektivet. Der "tegnes et billede af en regering, der ikke formår at få indflydelse".
Bevares, vi er nok uenige om, hvorvidt EU bør regulere det område. Vi ser gerne, at danske fædre tager mere barsel, men ser ingen grund til, at EU blander sig i sagen. Men i den her situation er det nok endnu vigtigere, at EU-reglerne om barsel er lavet før regeringsskiftet. Det kan man vel trods alt ikke dadle den nuværende regering for.
Vi beskyldes også for at mangle alliancer – og kritiseres kort efter for at samarbejde med Østrig. Man må forstå, at det er dårligt selskab. At det kun er nogle lande, der er værd at samarbejde med.
Det er svært at tage seriøst, når en af de vigtigste beslutninger de sidste to år har været vedtagelsen af EU's budget, hvor netop alliancen med Sverige, Holland, Østrig og (til dels) Finland var afgørende for, at vi landede et syvårigt budget med langt mere klima, forskning, beskyttelse af de ydre grænser og så videre, uden at det samtidig førte til urimelige stigninger for danske (og europæiske) skatteborgere.
Før forhandlingerne blev der sagt, at den opgave ikke kunne løses. At man ville rende ind i et nederlag, hvis man turde sige, at voldsomme stigninger i budget og bureaukrati ikke var vores kop te.
Så kunne man i hvert fald slet ikke samtidig få mere klima. Det kunne man godt. Det er faktisk et eksempel på, at regeringen både er på forkant, i stand til at danne alliancer og at få indflydelse.
Europapolitisk aftale kommer
Sidst, men ikke mindst, efterspørger Kira Marie Peter-Hansen en ny europapolitisk aftale i Folketinget. Den skal nok komme. Men lige nu er den stort anlagte EU-konference om Europas fremtid i fuld gang.
Her får borgere og civilsamfund mulighed for at byde ind med tanker og idéer til det europæiske samarbejde. Dem kan vi godt lytte til, inden vi konkluderer, men det kan vi selvfølgelig kun, fordi vi (også uden en ny aftale) løbende samarbejder og håndterer alle de udfordringer, som vi møder.
Vi har netop lavet en aftale med alle partier om kompensation til danske fiskere, der er ramt af Brexit. Vi havde et bredt flertal (trods Venstres uforklarlige fravær) bag mandatet om EU's budget, og vi har haft en ekstremt bred enighed bag afvisning af forslaget om EU-mindsteløn.
På sidstnævnte sag har regeringen været præcis så tydelig og tidlig, som Kira Marie Peter-Hansen efterlyser. Men det betyder ikke, at alt er fryd og gammen. Eller at det er lykkedes at få alle andre EU-lande til at droppe planerne om en EU-mindsteløn. Og her er vi måske ved kernen.
Vi ser med skepsis på, at EU-samarbejdet i disse år blander sig mere og mere på arbejdsmarked-, social- og velfærdsområdet. Det handler hverken om EU-skepsis, om at være på bagkant, eller om at regeringen ikke længere arbejder for at skabe alliancer. Det stiller os et nyt sted.
Det er jo nemt at skyde på regeringen, men mon ikke, vi deler den udfordring med SF? Så måske skulle vi snakke om, hvordan vi sammen siger fra, hvis EU blander sig i løndannelsen eller vores socialpolitik.
Vi skal påvirke samarbejdet i vores ånd. I en moderne, globaliseret verden er EU et helt afgørende svar. Men det betyder ikke, at EU er svaret på alt.
Militæranalytiker: Valget af Lambrecht gør os ikke meget klogere på tysk sikkerhedspolitik
FH til Krifa: EU-mindsteløn er ikke løsningen, men en trussel mod den danske model
