Internationalisering af den danske centraladministration
KLUMME: Stadig flere ministerier er til stede i EU, og det giver et udsyn og en erfaring, der rækker videre end den konkrete deltagelse i EU-beslutningsprocessen, skriver Poul Skytte Christoffersen, tidligere topdiplomat i EU.
Af Poul Skytte Christoffersen
Har blandt andet arbejdet som kabinetschef for landbrugskommissær Mariann Fischer Boel (V) og været kabinetschef for generalsekretæren for EU’s Ministerråd
Det private erhvervsliv har allerede i mange år lagt vægt på at have medarbejdere med international erfaring. Det samme gør sig gældende på Slotsholmen.
Danmark har især efter sidste verdenskrig været en aktiv deltager i internationalt samarbejde. Men det er EU-medlemskabet, der i stigende grad har internationaliseret den danske statsadministration. Indtil slutningen af 1980’erne var det – bortset fra Udenrigsministeriet – næsten udelukkende det daværende Handelsministerium, Det Økonomiske Sekretariat og landbrugsministeriet, der deltog i internationale møder, og som havde medarbejdere med international erfaring. De var også de aktive spillere i de første år af vores medlemskab af Fællesmarkedet.
Flere ministerier i EU
Men udbygningen af EU’s rolle både i bredden og i dybden siden Maastricht-traktaten fra 1992 har ændret dette billede. Nu har andre vigtige ministerier som Erhvervsministeriet, Økonomiministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Klima-, Miljø- og Energiministerierne, Forskningsministeriet, Socialministeriet, Transportministeriet med flere ligeledes fået en aktiv rolle i EU-samarbejdet.
Udover deltagelse i møderne i Bruxelles har medarbejdere været udsendt til EU-repræsentationen eller arbejdet som nationale eksperter i Kommissionen. Dette har givet udsyn og erfaring, der rækker videre end den konkrete deltagelse i EU-beslutningsprocessen.
Udviklingen er gået udenom det måske mest magtfulde ministerium i Danmark - Finansministeriet. Dette skyldes, at Danmark har været repræsenteret i det vigtige Økofin-råd og dets forberedende grupper af Økonomiministeriet, og at ressort for EU-budget har ligget i Udenrigsministeriet eller i Økonomiministeriet. Dette har ført til, at kun få finansministerielle embedsmænd har været udstationeret eller haft internationale stillinger. Det danske Finansministerium har derfor nok i mindre grad end søsterministerierne i andre lande været påvirket af tætte internationale kontakter og ideudveksling.
Udenrigsministeriet leverer skytset
Udenrigsministeriet har som bekendt for længst tabt/givet afkald på sin tidligere altdominerende rolle i EU-politikken. Men ministeriet spiller fortsat en betydelig rolle på EU-området. Koordineringen af dansk Europapolitik ligger fortsat i ministeriet. Danmarks ambassader- såvel i Europa som rundt om i verden - forsyner ikke kun Udenrigsministeriet, men hele centraladministrationen med nødvendige informationer og analyser af, hvad der foregår i hovedstæderne – både indenfor og udenfor EU. I Bruxelles kender man nok landenes positioner, men ambassaderne kan yde væsentlige bidrag til forståelsen for, hvorfor landene har de pågældende holdninger, og til en vurdering af tyngden i positionerne.
Det er ligeledes hovedsageligt udenrigspolitiske embedsmænd, som udstationeres til Udenrigsafdelingen i Statsministeriet som rådgivere for statsministeren i internationale spørgsmål. Statsministeriet har nok fået en stærkt stigende rolle i EU-politikken og i udenrigspolitikken generelt, men det er i høj grad folk fra Udenrigsministeriet, der leverer skytset.
Få folk fra Danmark
Ledelsen af den danske EU-repræsentation i Bruxelles kommer ligeledes fra Udenrigsministeriet. Repræsentationen – der med sine 80 medarbejdere er Danmarks største repræsentation i udlandet – er en miniudgave af Slotsholmen med udsendte medarbejdere fra stort set alle ministerier. Samarbejdet mellem ministerierne på udebanen forløber ofte betydeligt mere gnidningsfrit end i København.
Danmarks EU-repræsentation er blandt de allermindste i Bruxelles. De store lande har normalt udstationeret 200-300 medarbejdere for at varetage de samme funktioner, som den danske repræsentation skal varetage. Det er blevet en stadig større udfordring - udover at deltage i forhandlingerne mellem medlemslandene – at holde kontakt og søge indflydelse hos de mange, der direkte eller indirekte er med til at udforme beslutningerne i EU - fra Kommission og Parlament til repræsentanter fra tredjelande, tænketanke, presse (verdens største pressekorps udenfor Washington), NGO’er og andre lobbyister.
Uanset fra hvilket ministerium man kommer, kræver internationalt arbejde - udover grundige sprogkundskaber - gode kontaktevner, situationsfornemmelse og evnen til at orientere sig i et dynamisk miljø. Dette læres bedst på udebanen.
Helveg: Vi mangler ambitioner i klimapolitikken
