Helveg: Ja-partierne flygter fra deres EU-ansvar

STRASBOURG: De Radikale er i en for dem tydeligt utilpas situation forud for Europaparlamentsvalget d. 25. maj. Som det eneste parti i kapløbet ud over Liberal Alliance er de ikke repræsenteret i Parlamentet.

I fem år har de stået helt uden for indflydelse på Parlamentets linje i det EU-samarbejde, partiet lige nu står som den allermest helhjertede fortaler for i det politiske spektrum.

Derfor er der også noget sigende i, at Altinget.dk møder partiets spidskandidat, Morten Helveg Petersen, i centrum af Strasbourg på et tidspunkt, hvor mange af hans modkandidater sidder med fingrene på stemmeknapperne og passer deres job som aktive medlemmer af det hus, han forsøger at overbevise danskerne om, at de skal sende ham til.

Katastrofevalg i 2009
Den 47-årige Helveg har brugt det meste af en dag på at tage den ikke så lige vej fra København til byen for Parlamentets hovedsæde, hvor EU's folkevalgte er i gang med den allersidste samling i denne omgang. Her skal han deltage i en tv-debat med sit politiske modstykke hos Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.

Ved at flyve hele vejen til Strasbourg tager han konsekvensen af, at det ikke lykkedes Radikale at få nogen valgt ind i 2009. Han gør klart, at han bliver nødt til at løbe lidt stærkere og stille op, når han kan - også selv om det er i et andet land - fordi han ikke har den naturlige platform, en plads i Parlamentet giver partierne.

"Det er helt klart en ulempe og et kæmpe handicap," siger Morten Helveg Petersen.

"Det er alt lige fra indholdssiden til det praktiske og logistiske i at have sådan en operation kørende med et sekretariat og et hold. Det har vi ikke haft i fem år".

Ud og ind af politik
I december forlod han sin stilling som viceadministrerende direktør hos Danske Medier for at hellige sig valgkampen på fuld tid. Det er blandt andet erfaringerne fra det private erhvervsliv, som har gjort Morten Helveg Petersen interesseret i at vende tilbage til det politiske liv, som han forlod i 2009, da han sagde sin plads op i Folketinget efter 11 år.

Arbejdet har bragt ham i nærkontakt med en række EU-lovgivninger om blandt andet databeskyttelse og internetregulering.

Det har ikke været lige kønt alt sammen, lyder Helvegs vurdering. For eksempel er hans førstehåndsoplevelse af nye EU-regler for de såkaldte cookies, som mange websider efterlader på vores computere, ikke kun af den positive slags.

Dårlig EU-regulering
EU-reglerne pålægger webstederne at bede om brugernes accept af, at de gemmer information om folks gøren og laden på deres sider. I 2012 trådte en opstramning af reglerne i kraft, som efterlod stor vildrede om, hvordan man skulle leve op til de nye regler.

"Jeg har oplevet, hvor utroligt besværligt det er, når der laves dårlig regulering fra Parlamentets side, og hvordan en hel internet- og mediebranche har gennemlevet det mareridt, den cookieregulering skabte, simpelthen fordi det, der blev lavet fra Parlamentet, ikke var godt nok".

"Det har været en utrolig interessant oplevelse at se, hvor meget Parlamentet fylder, hvor det sat på spidsen er mere afgørende, hvad der sker i Parlamentets udvalg, end hvad der sker på Christiansborg," siger han.

Klima og data
Bliver Morten Helveg Petersen valgt, er det blandt andet på dataområdet, han gerne vil gøre sig gældende.

Desuden ser han hele arbejdet med en europæisk klimapolitik frem mod 2030 som en udfordring, han gerne vil tage op. Ikke mindst i lyset af situationen i Ukraine, der sætter forholdet til Rusland, EU's største leverandør af fossile brændstoffer, under pres.

"Det bliver noget, Parlamentet virkelig skal have fingrene nede i de næste fem år. Der kombinerer man en dagsorden, som er sindssygt vigtigt geopolitisk, med noget, som på det praktiske, tekniske og økonomiske plan har betydning for de job og arbejdspladser i hele den grønne industri, som vi har opbygget i Danmark. Så det vil jeg gerne arbejde med," siger han.

Isoleret på velfærdsturisme
Nu skal han lige vælges først. Radikale står i Altinget.dk's sidste måling forud for valget til at få ét mandat.

Det sker på en baggrund, hvor partiet står mere og mere isoleret med sin EU-positive linje, især når det kommer til den debat om andre EU-borgeres adgang til velfærdsydelser på dansk jord, som har toppet den danske dagsorden i måneder.

Stemmer hos de socialdemokratiske regeringspartnere og blandt ja-partierne på højrefløjen har kritiseret De Radikale for deres modstand mod overhovedet at indgå i en diskussion om den såkaldte velfærdsturisme og for eksempel lade det være en del af en ny europapolitisk aftale. En kritik, Morten Helveg Petersen dog kun har skuldertræk tilovers for.

"Det utrolige i denne sag er jo, at de ellers traditionelt pro-europæiske partier løber efter ham der Messerschmidt, og det sætter sig i den politik, de fører. At sige, at det er vores skyld, at de er på flugt fra nogle standpunkter, de har indtaget tidligere - det er mærkværdigt," siger han.

Politikerne løber efter befolkningen
Han medgiver, at han selv er blevet rystet over, hvor stor klangbund der er i befolkningen over for de mere kritiske toner omkring EU-principperne om arbejdskraftens fri bevægelighed. Men han mener, at det til dels er politikernes egen skyld for at tale grimt om særligt de østeuropæere, som kommer til Danmark for at arbejde.

"I virkeligheden kan det summeres op til, at ord former. Det betyder noget, hvordan man taler om den her problemstilling. Når man fra V og K's side taler om græshopper og jordbærplukkere i træsko i markerne i en lidt nedladende tone, hvad skal folk så tro derude? Her høster man vind og sår storm. Det er den oplevelse, jeg har, når jeg kommer ud," siger han.

Misforhold mellem debat og realitet
Helveg beskriver ja-partiernes stigende afstandstagen fra en del af det, der har blå-gule overtoner, som "én lang ansvarsforflygtelse". Her langer han særligt ud efter Venstre, som ellers traditionelt har stået stærkt på Unionens side.

"Jeg synes, at det handler om at have nogle grundholdninger i politik og turde stå ved dem. Også når det blæser derude. Og sådan mener jeg ikke, at Venstre agerer lige nu," siger han med henvisning til partiformand Lars Løkke Rasmussens udmeldinger om, at der skal lyttes mere til befolkningens irritation og bekymring, for eksempel når det kommer til udbetaling af børnepenge til børn i udlandet.

Samtidig minder den radikale spidskandidat om, at det har været svært for nogen at påvise, at de vandrende EU-borgere skulle ligge den danske statskasse til last.

"Der er et skingrende misforhold mellem den betydning, det tema har realøkonomisk og europapolitisk generelt, og den måde, man behandler det på," siger han.

Morten og Morten
Morten Helveg Petersen har selv fået skudt i skoene, at han har dyrket for meget af et parløb med selv samme Messerschmidt, han kritiserer de andre ja-partier for at halse efter.

Han har deltaget i en samtalebog med DF's stemmesluger og har turneret land og rige - og nu også dele af Frankrig - rundt sammen med ham. Den kritik afviser han.

"Det er en helt forfejlet måde at se politik på. For politik handler jo om at komme ud og diskutere med sine politiske modstandere. Hvis man bare skulle diskutere med dem, man var enige med, så førte det ikke mange steder hen. Det er en lidt spøjs kritik, for hvad er konsekvensen af det argument? Hvem må man så diskutere med? Den form for smagsdommeri kan jeg ikke bruge til noget".

Du kommer jo med en masse kritik af for eksempel Venstre og Konservative. Hvorfor ikke snakke med dem i stedet?

"Det gør vi også. Det kommer vi til i resten af valgkampen - og mere til. Så jeg ser ikke en modsætning," siger han.

Ikke diskriminere
På listen over ting, han har tænkt sig at tage op med oppositionens partier, er hele idéen om, at man skal kunne stille andre EU-landes borgere ringere end danskerne, når det gælder om velfærdsydelser.

Her har særligt De Konservative gjort sig bemærket ved at stille forslag om, at regeringen i sagen om udbetaling af børnecheck skal ignorere en henstilling fra Bruxelles om, at der ikke må gøres forskel på danske og udenlandske arbejdstagere.

"Undskyld mig, hvis ikke det var så alvorligt og dystert, ville det jo være komisk. Hvis man lige træder et skridt tilbage og overvejer, at Det Kongelige Danske Konservative Folkeparti med "lov er lov og ret er ret" fremsætter beslutningsforslag, der pålægger regeringen at bryde EU-retten, hvor er vi så henne," spørger Helveg.

Kan gå ud over danskerne
Han mener, at det er at bevæge sig ind på en farlig glidebane at begynde at bruge regelbrud som en løsningsmodel i forhold til EU-samarbejdet. Er der problemer, skal de løses. Men han advarer mod at gamble med Unionens grundlæggende principper om fri bevægelighed.

"Hvis man hører fra politikerne, at det er helt legitimt at argumentere den vej rundt, foregøgler du befolkningen, at man bare kan plukke i det her efter forgodtbefindende. Men det er bare ikke vilkårene i samarbejdet."

Men der er jo en klangbund i befolkningen for det tema. Skal man som politiker ikke tage notits af det?

"Jo, og derfor er det også helt fair, at vi diskuterer det med vores partnere, hvis vi synes, at vores principper udfordres. Men prisen er bare høj på den måde, at hvis vi krænker ligebehandlingsprincippet, risikerer vi, at danskeres rettigheder krænkes i Sverige og Tyskland. Det bliver vi nødt til at gøre os klart, og det synes jeg ikke, at vi gør. Lige nu minder det mest om et tag selv-bord og ikke et gensidigt forpligtende samarbejde," understreger Morten Helveg Petersen.
 

Altinget.dk stiller i en række interview frem mod valget til Europa-Parlamentet skarpt på partiernes spidskandidater. Dette er det første interview i rækken.

rikke@altinget.dk